Mine tanker kører rundt

Alle mine tanker flyver bare rundt i tiden, så nu blir jeg bare nød til at komme af med et par spørgsmål om det der fylder mest.

Vi ønsker at få vores dreng døbt ret tidligt når han kommer til verden i maj. Derfor har vi allerede gået og hyggesnakket lidt om hvordan det hele skal foregå. Vi snakkede om hvem der skulle med - og så kom det problem der giver mig ondt i maven. Skal både min biologiske far og mor med.

De blev skilt da jeg var 6, og det hele var ret voldsomt. Min mor mistede begge sine forældre og blev meget deprimeret. Jeg har før set mine forældre slås og råbe osv. Min mor blev alkoholiker og de skiftedes til at slæbe hinanden i retten og kæmpede meget om mig. De svinede hinanden til og der var virkelig had. Min far flyttede til sjælland (med kvinden han havde været utro med), og min mor blev psykisk syg. Nu måtte mín fars familie - bla. farmor og farfar - slet ikke have kontakt med mig.

Da jeg var 11 blev min mor ramt af 3 hjerneblødninger igennem 1 år. Hun er idag lam og både fysisk og psykisk syg. Derfor har hun tendens til at blive aggresiv (spytte og skrige) efter folk hun ikke kan li.

Min far ser jeg ca. en gang om året, men han snakker slet ikke til mig når vi endelig er i samme lokale til familiearrangementer.

Jeg er så fortvivlet. Jeg vil ikke have min lille drengs fest blir ødelagt pga alt dette!

du skal invitere dem DU gerne vil se... og som kommer til at være en del af lillemandens liv og ingen andre...

hvis du aldrig hverken ser eller snakker med din far ville jeg ikke invitere  ham med...

roenlund skriver:

du skal invitere dem DU gerne vil se... og som kommer til at være en del af lillemandens liv og ingen andre...

hvis du aldrig hverken ser eller snakker med din far ville jeg ikke invitere  ham med...

Du har bare så meget ret. Og det lyder grimt. Men jeg har faktisk ikke rigtig lyst til at se ham!

camillakrath skriver:

Alle mine tanker flyver bare rundt i tiden, så nu blir jeg bare nød til at komme af med et par spørgsmål om det der fylder mest.

Vi ønsker at få vores dreng døbt ret tidligt når han kommer til verden i maj. Derfor har vi allerede gået og hyggesnakket lidt om hvordan det hele skal foregå. Vi snakkede om hvem der skulle med - og så kom det problem der giver mig ondt i maven. Skal både min biologiske far og mor med.

De blev skilt da jeg var 6, og det hele var ret voldsomt. Min mor mistede begge sine forældre og blev meget deprimeret. Jeg har før set mine forældre slås og råbe osv. Min mor blev alkoholiker og de skiftedes til at slæbe hinanden i retten og kæmpede meget om mig. De svinede hinanden til og der var virkelig had. Min far flyttede til sjælland (med kvinden han havde været utro med), og min mor blev psykisk syg. Nu måtte mín fars familie - bla. farmor og farfar - slet ikke have kontakt med mig.

Da jeg var 11 blev min mor ramt af 3 hjerneblødninger igennem 1 år. Hun er idag lam og både fysisk og psykisk syg. Derfor har hun tendens til at blive aggresiv (spytte og skrige) efter folk hun ikke kan li.

Min far ser jeg ca. en gang om året, men han snakker slet ikke til mig når vi endelig er i samme lokale til familiearrangementer.

Jeg er så fortvivlet. Jeg vil ikke have min lille drengs fest blir ødelagt pga alt dette!

Puuhh..sikke da noget søde ven..
Men hold dig til disse ord:

Man skal ikke bruge sit liv på mennesker, der får en til at græde!!!

Så for mig er der ingen tvivl.
Lad dine forældre være, og nyd dit liv og din lille drengs dåb uden dine biologiske forældre.

Kærligst
Sussie

til en dåbb fejrer man barnet og der skal dem man holder af og som kommer til at deltage i barnets liv med og din far er jo ikke en del af jeres liv og så skal han ikke med, isør ikke hvis det kan ødelægge dagen for jer...

vi skal holde navngivning om 1 mdr og  vi har inviteret dem vi gerne vil se også selvom det betyder at vi har inviteret min moster men ikke mine morbrødre... vi har ikke plads/råd til at invitere alle og det er der heldighvis ingen sure miner over...

håner i for en dejlig dag

camillakrath skriver:

Alle mine tanker flyver bare rundt i tiden, så nu blir jeg bare nød til at komme af med et par spørgsmål om det der fylder mest.

Vi ønsker at få vores dreng døbt ret tidligt når han kommer til verden i maj. Derfor har vi allerede gået og hyggesnakket lidt om hvordan det hele skal foregå. Vi snakkede om hvem der skulle med - og så kom det problem der giver mig ondt i maven. Skal både min biologiske far og mor med.

De blev skilt da jeg var 6, og det hele var ret voldsomt. Min mor mistede begge sine forældre og blev meget deprimeret. Jeg har før set mine forældre slås og råbe osv. Min mor blev alkoholiker og de skiftedes til at slæbe hinanden i retten og kæmpede meget om mig. De svinede hinanden til og der var virkelig had. Min far flyttede til sjælland (med kvinden han havde været utro med), og min mor blev psykisk syg. Nu måtte mín fars familie - bla. farmor og farfar - slet ikke have kontakt med mig.

Da jeg var 11 blev min mor ramt af 3 hjerneblødninger igennem 1 år. Hun er idag lam og både fysisk og psykisk syg. Derfor har hun tendens til at blive aggresiv (spytte og skrige) efter folk hun ikke kan li.

Min far ser jeg ca. en gang om året, men han snakker slet ikke til mig når vi endelig er i samme lokale til familiearrangementer.

Jeg er så fortvivlet. Jeg vil ikke have min lille drengs fest blir ødelagt pga alt dette!

Jeg tror bare at du skal invitere din mor... Det lyder ikke til at din far har været særlig interesseret i dig, hvis jeg har forstået det rigtigt??

SussieThyssen skriver:

Puuhh..sikke da noget søde ven..
Men hold dig til disse ord:

Man skal ikke bruge sit liv på mennesker, der får en til at græde!!!

Så for mig er der ingen tvivl.
Lad dine forældre være, og nyd dit liv og din lille drengs dåb uden dine biologiske forældre.

Kærligst
Sussie

Jeg har egentlig bare lyst til at invitere min mor og faktisk også farmor, farbror og hans familie. For dem har jeg rigtig meget med at gøre. Men min far - ja. Det er vist lidt svært at forklare

roenlund skriver:

til en dåbb fejrer man barnet og der skal dem man holder af og som kommer til at deltage i barnets liv med og din far er jo ikke en del af jeres liv og så skal han ikke med, isør ikke hvis det kan ødelægge dagen for jer...

vi skal holde navngivning om 1 mdr og  vi har inviteret dem vi gerne vil se også selvom det betyder at vi har inviteret min moster men ikke mine morbrødre... vi har ikke plads/råd til at invitere alle og det er der heldighvis ingen sure miner over...

håner i for en dejlig dag

Jeg er sikker på at min far vil opføre sig pænt eller hvad man siger. Men aner ikke hvordan min mor reagerer da hun jo er syg. Og så har mine plejeforældre også svært ved at acceptere ham, da han virkelig aldrig har været der Men de ville også opføre sig pænt.

Jeg føler mig så urimelig.

victoria2008 skriver:

Jeg tror bare at du skal invitere din mor... Det lyder ikke til at din far har været særlig interesseret i dig, hvis jeg har forstået det rigtigt??

Nej lige præcis. HAn har aldrig rigtig været der. Men vil så gerne se min farmor og hans bror. Og så er jeg jo næsten nød til at invitere ham også. Selvom jeg er så bange for min mors reaktion. Og jeg ved ikke engang om jeg selv har lyst til at se ham

camillakrath skriver:

Nej lige præcis. HAn har aldrig rigtig været der. Men vil så gerne se min farmor og hans bror. Og så er jeg jo næsten nød til at invitere ham også. Selvom jeg er så bange for min mors reaktion. Og jeg ved ikke engang om jeg selv har lyst til at se ham

Det er fuldstændig jeres valg, hvem der skal med, og hvis du gerne vil se din farmor og hans bror, det er ikke ens betydende med at du også skal have din far med, og hvis din far tænker sig om, så ved han nok også hvorfor han ikke bliver inviteret....