Er jeg for meget?

jeg føler fremmede og familie  synes jeg er irriterende ..

hver gang vi er til familie tamtam eller til en bekendts fest og den lille på 2 månder er med så er alle over ham og vil holde ham og alt muligt .. men jeg bliver meget overbeskyttet og  hønemor agtig .. jeg holder ham tæt på mig og kigger irriteret på folk og trækker ham væk  så snart  folk kommer tæt på . ..

jeg nyder  slet ikk festen foor tænker på om den lille har det godt og om den person der holder hende , gør det nu rigtigt ...

hjælp.

lillepuller skriver:

jeg føler fremmede og familie  synes jeg er irriterende ..

hver gang vi er til familie tamtam eller til en bekendts fest og den lille på 2 månder er med så er alle over ham og vil holde ham og alt muligt .. men jeg bliver meget overbeskyttet og  hønemor agtig .. jeg holder ham tæt på mig og kigger irriteret på folk og trækker ham væk  så snart  folk kommer tæt på . ..

jeg nyder  slet ikk festen foor tænker på om den lille har det godt og om den person der holder hende , gør det nu rigtigt ...

 

hjælp.

Man kan da godt være lidt overbeskyttende, når man lige har fået et lille barn, men jeg tror måske bare at du skal prøve at slappe lidt af, og bare nyde at din familie er glade for din lille guldklump

Måske er du lidt hønemoragtig, men det har jeg også været i perioder med min søn.. 

Jeg havde så også det oveni at han havde kolik og var følsom overfor for mange stimulans, som f.eks. når folk ville holde ham. det skulle forgå udfra min søns (og mine) præmisser!

Men direkte ikke at nyde festen - det har jeg dog ikke.. altså foruden at han skreg sig igennem en halv nonfirmationsfest, så vi måtte tage hjem til sidst 

Du må bare (ja ved det ikke er så nemt) melde ud til folk at du nok selv skal sige til når sønnike er klar til at blive holdt... 

og for din egen skyld - så prøv at se om du kan overvinde din hønemor mentalitet.. for det kan bide dig i røven senere 

Men sønnike er i fokus, så hvis han ikke vil, så vil han ikke.. 

KaLee skriver:

Måske er du lidt hønemoragtig, men det har jeg også været i perioder med min søn.. 

Jeg havde så også det oveni at han havde kolik og var følsom overfor for mange stimulans, som f.eks. når folk ville holde ham. det skulle forgå udfra min søns (og mine) præmisser!

Men direkte ikke at nyde festen - det har jeg dog ikke.. altså foruden at han skreg sig igennem en halv nonfirmationsfest, så vi måtte tage hjem til sidst 

Du må bare (ja ved det ikke er så nemt) melde ud til folk at du nok selv skal sige til når sønnike er klar til at blive holdt... 

og for din egen skyld - så prøv at se om du kan overvinde din hønemor mentalitet.. for det kan bide dig i røven senere 

Men sønnike er i fokus, så hvis han ikke vil, så vil han ikke.. 

ja for jeg er træt af at jeg er så afhængig af ham og skal hele tiden se hvem holder ham og hvordan de holder ham .. gider ikk mere , føler jeg ikk er særlig rar at være sammen med længere ..

lillepuller skriver:

ja for jeg er træt af at jeg er så afhængig af ham og skal hele tiden se hvem holder ham og hvordan de holder ham .. gider ikk mere , føler jeg ikk er særlig rar at være sammen med længere ..

Ok på den måde... 

den problematik havde jeg ikke...farens familie er pædagoger og vilde med børn... 

Prøv at starte med at lade nogle bestemte personer, som du har tillid til, holde sønnike. 

F.eks. dine forældre og farens forældre... og så ellers derfra udbygge det til andre personer.. 

For som sagt - det kan bide dig i røven, og så længe de ikke tager ham på gulvet, eller kaster rundt med ham, så er der ingen skade sket.. 

og du ved på forhånd, om det er personer som vil kaste rundt med ham.. 

victoria2008 skriver:

Man kan da godt være lidt overbeskyttende, når man lige har fået et lille barn, men jeg tror måske bare at du skal prøve at slappe lidt af, og bare nyde at din familie er glade for din lille guldklump

familien holder ham når vi besøger dem og der er jeg ligeglad .. men når vi er på besøg hos venner og der er mange andre fremmede med også så bliver jeg mærkelig når de alle vil holde ham og give ham rundt i rækken ... vi var til min søsters fest igår der var 200 folk med og der ville alle mulige tage ham fra mig men jeg holdt ham tæt på mig .. og der var højt live musik så var meget bange for han ville få det skidt med så mange folk og musikken .

KaLee skriver:

Ok på den måde... 

den problematik havde jeg ikke...farens familie er pædagoger og vilde med børn... 

Prøv at starte med at lade nogle bestemte personer, som du har tillid til, holde sønnike. 

F.eks. dine forældre og farens forældre... og så ellers derfra udbygge det til andre personer.. 

For som sagt - det kan bide dig i røven, og så længe de ikke tager ham på gulvet, eller kaster rundt med ham, så er der ingen skade sket.. 

og du ved på forhånd, om det er personer som vil kaste rundt med ham.. 

hva  mener du med det kan bide mig i røven senere hen?

nå Ja ja familien holder ham når vi besøger dem, de har ham hele dagen ... og leger med ham og sådan .. men når vi er til fest med andre fremmede så bliver jeg bekymret når familien vil holde ham og andre fremmede vil tage ham fra dem og give videre og sådan

lillepuller skriver:

hva  mener du med det kan bide mig i røven senere hen?

nå Ja ja familien holder ham når vi besøger dem, de har ham hele dagen ... og leger med ham og sådan .. men når vi er til fest med andre fremmede så bliver jeg bekymret når familien vil holde ham og andre fremmede vil tage ham fra dem og give videre og sådan

OK, det er jo så noget andet du beskriver der.. 

For selvfølgelig skal din søn ikke være en form for vandrepokal.. 

det lød på dig som om at du ikke ville lade andre holde ham.. og det kan jo gøre at han så ikke tør at være hos andre end mor... altså på sigt.. 

Men udfra det seneste (så også lige ovenover med de 200 mennesker og musik) så havde jeg sq gjort det samme som dig.. 

Min datter er født 5 uger for tidligt, og var temmelig følsom over for andre mennesker.. Så hvis vi var til fødselsdag med familie, så var det kun mine søskende og forældre der holdte, i hvert fad til og starte med. Jeg sagde også tit til og starte med at de ikke skule give hende videre.. Det der skete var at hvis for mange holdte hende, blev hun helt stille, ville ikke spise eller sove. Og når vi så kom hjem ked hun hele tiden. Så derfor havde min familie forståelse for det til og starte med..

e havde ikke hørt noget sted at det skulle være sådan, det var bare en følelse jeg havde i kroppen. Min familie forstod det ikke i starten, men kan nu se effekten hvor hun er 2 ½ og "selv bestemmer" hvem hun vil være ved og snakke med.

Jeg synes ikke det er i orden at dit barn skal være sådan et der går "på runde"... Der kan jeg godt forstå du trækker grænsen... Sådan har jeg også haft det med Frederik, jeg synes det var mega træls når bedste-forældre, onkel1, tante1, onkel2, tante2, oldemor osv alle ville holde på en gang - selv når barnet skreg, var de nærmest hurtigere til at "flå" barnet op af barnevogn/seng, fordi det var da synd for det - hvor min mand til sidst meldte ud, at vi nok skulle tage os af ham...

Den dag idag, hvor Frederik er 3½ (næsten 4), er vi også nødt til nogle gange at melde ud, at vi nok skal sætte grænsen, når vi er ude til fest, hvor det er hos fremmede... Barnet bliver jo forvirret, hvis der er 20 mennesker der sætter grænser for ham...

Oven i det, har vores familie haft meget svært ved at forstå, at Frederik lider af seperations-angst, og at mange indtryk kan være svære for ham at fordøje...

Men ja, dit barn skal ikke gå på runde - start med at det er bedsteforældrene der kan hjælpe jer når I er til familie-fest - og det så er det!!!