Så nu vil jeg gerne bidrage med noget positivt! 
Ja, altså - Som nogle af jer ved så har det jo ikke lige været mine måneder, de sidste par måneder.
Kæreste gik fra mig, Emil blev overfaldet i klapvognen, jeg blev overfaldt på åben gade, så modtog jeg trusler pr. telefon og nu ligger jeg syg med H1N1 .. SUK!
Det har været hårdt og trist og endnu mere hårdt, men jeg og Emil har selvfølgelig klaret det, som vi har klaret så meget andet her i hans korte liv.
Jeg har brugt en masse tid hos en psykiater, hos en psykolog og hos en parterapeut, for at forstå alle disse ting som har forgået i mit hoved, og i Lasses hoved (Derfor parterapeuten).
Det har givet mig svar på en masse, som jeg slet ikke havde skænket en tanke, og det har faktisk vist sig at jeg slet ikke er et så dårligt menneske som jeg gik og troede.
Jeg er et utrolig godhjertet menneske, men desværre har det på det sidste været til andres fordel og ikke min egen.
Forstået på den måde at jeg ikke er blevet værdsat for de ting jeg har gjort for folk, og det har bla. været med til at få mig til at tro at jeg ikke har gjort tingene godt nok, at jeg har gjort det forkert eller at jeg generalt bare har været i vejen.
Det er jo lidt min egen skyld, for jeg kunne jo have sagt fra - Og det er klart noget jeg skal igang med at lærer nu, og jeg glæder mig meget
Jeg har desværre også været derude (i korte perioder) hvor jeg ikke har haft lyst til livet mere, og jeg var overbevist om at det var fordi jeg ikke fortjente det.
Men jeg har fundet ud af at det er fordi jeg har været vildt bange for hvad livet skal bringe, og om jeg nu kan leve op til det det kræver at være en god mor, datter, søster, moster, barnebarn, elev, veninde osv.
Men selvfølgelig kan jeg det - Det kommer til at tage sin tid, men det er den tid værd!!
Og kan folk ikke leve med det som jeg kan byde på - Jamen så er de jo bare ikke folk for mig, vel?
Her marts skal jeg starte i skole igen, og færdiggøre min uddannelse, og jeg glæder mig som en i helvede til det.
Det er planlagt sådan at jeg sagtens kan få fri til mine samtaler med psykologer og psykiatere, og jeg har et godt samarbejde med min sagsbehandler, min psykolog og min fremtidige skolevejleder, så jeg er helt tryg ved situationen.
Jeg er klar til at tage kampen op, og komme ud på den anden side, som den Mette jeg i virkeligheden er.
Kærlig, givende og omsorgsfulde Mette - Som kan finde ud af at sætte en grænse for hvad hun egentlig vil finde sig i.
For det handler altså om mig og Emil først og fremmest! 
Nå men, det var lidt herfra.
Ved ikke hvad jeg ville med dette indlæg, udover at fortælle at jeg faktisk ikke er så negativ, som jeg måske har fremstillet mig selv som.
Mette - Som er total kampklar!
Anmeld
