Er jeg så dårlig en mor?

At ikke engang mit barn vil mig?

Min Lille pige og jeg har hele ugen været bare os to for manden har haft overarbejde og er først kommet hjem efter hun er blevet puttet - og vi har bare rigtig hygget os, igår kom manden så hjem til normal tid (kl 15) og må indrømme der væltede hele min verden, for efter hans hjemkomst har jeg mer eller mindre slet ikke måtte komme til hende, hvis jeg snakkede til hende eller svaret på en af hendes spørgsmål lod hun som om jeg ikke var der og at hun ikke hørte mig, hvis hun slog sig så suste hun over til sin far og skreg nej nej nej min far min far, osv. men det der har gjort mest ondt var at i nat vågnede hun og var ked af det jeg sad inde ved hende et stykke tid men gik jeg ud fra hendes værelse blev hun ked af det på ny så det endte med at jeg tog hende med ind til os, nu her kl 6:20 begynder hun så at ligge og små klynke og jeg prøver at give hende sutte den afviser hun, jeg prøver at ligge en hånd på hende hun skubber den væk og kalder på sin far, jeg prøver at fortælle hende at hendes far ligger lige ved siden af og prøver at tag hende ind til mig hun begynder at græde og kalder på sin far...

Ved ikke længer hvad jeg skal gøre, må indrømme at nu er hele min verden officelt væltet.

Og for at være ærlig så kan jeg ikke se hvad jeg har gjort galt jo en gang i går fik jeg hævet stemmen lidt og sagt ja ja ja jeg skal nok holde mig væk! - og det ved jeg udemærket at det var dybt forkert, er så ked af det og ved godt at far er sjover for far sætter ikke grænser og regler op osv. det kun mig, f.eks havde vi igår lige været ude og handle og hun vil gerne have kinderæg og det får hun så lov til da det er fredag og den eneste dag hun engang imellem får lov at få slik her hjemme da vi så kommer hjem har hun selv fået lov at holde sine kinderæg i æsken og jeg begynder at pakke ud og sætte maden over imens har hun åbenbart fået pakket et kinderæg ud der vil jeg så normalt have fortalt hende at nu have hun pakket den op men at der normalt først var slik efter aftensmaden men maden kigger bare på hende og siger "hvor er du sej".

det skal lige siges jeg ikke er en mor der går ind for at skælde og smælde - jeg plejer at fortælle hende tingene stille og roligt og hvis det på ingen måder virker så kan jeg godt hæve stemme lidt eller ændre tonefald men ikke uden advarelser f.eks du må ikke kaste med legetøjet og hvis jeg har sagt det et par gange og hun stadig ikke høre efter kan jeg finde på at sige søde skat du må ikke slå med legetøjet nu skal du høre efter for ellers bliver mor sur også hæver mor stemmen, også plejer hun at høre efter.

Tak fordi i gad at læse med håber ikke det var alt for rodet er bare så ødelagt på nuværende tidspunkt for min datter er hele mit liv og hele mit univers og det her har væltede mig fuldstændigt og især nu manden ikke forstår jeg bliver ked af det...

endnu engang tak fordi du læste med.

er ano. fordi jeg ikke på nuværende tidspunkt kan magt at stå frem med navn.

 til jer alle med ønsket om at i får en god dag

Anonym skriver:

At ikke engang mit barn vil mig?

Min Lille pige og jeg har hele ugen været bare os to for manden har haft overarbejde og er først kommet hjem efter hun er blevet puttet - og vi har bare rigtig hygget os, igår kom manden så hjem til normal tid (kl 15) og må indrømme der væltede hele min verden, for efter hans hjemkomst har jeg mer eller mindre slet ikke måtte komme til hende, hvis jeg snakkede til hende eller svaret på en af hendes spørgsmål lod hun som om jeg ikke var der og at hun ikke hørte mig, hvis hun slog sig så suste hun over til sin far og skreg nej nej nej min far min far, osv. men det der har gjort mest ondt var at i nat vågnede hun og var ked af det jeg sad inde ved hende et stykke tid men gik jeg ud fra hendes værelse blev hun ked af det på ny så det endte med at jeg tog hende med ind til os, nu her kl 6:20 begynder hun så at ligge og små klynke og jeg prøver at give hende sutte den afviser hun, jeg prøver at ligge en hånd på hende hun skubber den væk og kalder på sin far, jeg prøver at fortælle hende at hendes far ligger lige ved siden af og prøver at tag hende ind til mig hun begynder at græde og kalder på sin far...

Ved ikke længer hvad jeg skal gøre, må indrømme at nu er hele min verden officelt væltet.

Og for at være ærlig så kan jeg ikke se hvad jeg har gjort galt jo en gang i går fik jeg hævet stemmen lidt og sagt ja ja ja jeg skal nok holde mig væk! - og det ved jeg udemærket at det var dybt forkert, er så ked af det og ved godt at far er sjover for far sætter ikke grænser og regler op osv. det kun mig, f.eks havde vi igår lige været ude og handle og hun vil gerne have kinderæg og det får hun så lov til da det er fredag og den eneste dag hun engang imellem får lov at få slik her hjemme da vi så kommer hjem har hun selv fået lov at holde sine kinderæg i æsken og jeg begynder at pakke ud og sætte maden over imens har hun åbenbart fået pakket et kinderæg ud der vil jeg så normalt have fortalt hende at nu have hun pakket den op men at der normalt først var slik efter aftensmaden men maden kigger bare på hende og siger "hvor er du sej".

det skal lige siges jeg ikke er en mor der går ind for at skælde og smælde - jeg plejer at fortælle hende tingene stille og roligt og hvis det på ingen måder virker så kan jeg godt hæve stemme lidt eller ændre tonefald men ikke uden advarelser f.eks du må ikke kaste med legetøjet og hvis jeg har sagt det et par gange og hun stadig ikke høre efter kan jeg finde på at sige søde skat du må ikke slå med legetøjet nu skal du høre efter for ellers bliver mor sur også hæver mor stemmen, også plejer hun at høre efter.

Tak fordi i gad at læse med håber ikke det var alt for rodet er bare så ødelagt på nuværende tidspunkt for min datter er hele mit liv og hele mit univers og det her har væltede mig fuldstændigt og især nu manden ikke forstår jeg bliver ked af det...

endnu engang tak fordi du læste med.

er ano. fordi jeg ikke på nuværende tidspunkt kan magt at stå frem med navn.

 til jer alle med ønsket om at i får en god dag

Godmorgen til dig

Jeg kan udemærket godt forstå dine frustrationer når nu i har haft en rigtig hyggelig uge uden far.. Men som du selv siger, far er først kommet hjem efter hun er blevet puttet, så hun har ikke brugt så meget tid sammen med ham og har naturligvis savnet ham.. Hun har bare lige brug for at bruge noget tid sammen med far og du skal bare lige give hende noget tid til at være sammen med sin far, så hun får indhentet lidt at det hun måske har manglet i løbet af ugen ved nærværet fra sin far.. Bare rolig, hun kommer til dig igen, men lige nu er det bare lige far der er ind.. Nogen gange er det mor der er "bedst" og andre gange er det far.. Sådan er det med de fleste børn, men det kan godt være hårdt, for man bliver ked af det hvis ens barn ikke "har brug for en", men hun får brug for mor igen

Giv hende tid med hendes far.. Og bliv enige om grænser, hvad hun må og ikke må, ellers tror hun bare at hun kan gå til far og så må hun alt det hun ikke må ved mor og det dur bare ikke..

Op med humøret igen, det ordner sig det hele..

Håber du kunne bruge dette til noget..

Masser af

Jeg tror du skal tage det som et tegn på at du netop er en god mor. Hun er sikker på at du er der for hende altid..men far som ikke har været så meget hjemme vil hun gøre noget for holde på:-)

Så mon ikke det går i sig selv i løbet af et par dage når hun har fået en dosis far:-)

Nyd hellere fritiden til en middagslur i weekenden mens far passer guldklumpen:-)

Godmorgen

NEJ du er bestemt ingen dårlig mor......

Min datter er kun 8 mdr, og siden 1 januar (fik far nyt arbejde) har hun kun set hendes far i weekenderne og en sjælden gang i hverdagene, det betyder også at fra han kommer ind af døren er jeg overhovedet IKKE sjov og være sammen med.

Hun har helt sikkert savnet hendes far og jeg syntes faktisk bare det er sødt

Men det blir nok ikke sjovt når hun kan snakke og sige hun kun vil have far, men der jeg vil hen er..... Hun savner hendes far, rigtig meget, derfor hun kalder på ham, så lad hende gøre det og være sammen med ham så meget som muligt når han er hjemme, se det som en mulighed til og få et pusterum, evt tag over til en veninde el noget så du kan lade op til ugen (hvis du er alene med hende hver uge) Så har du energi på ny.

Og mht regler, ja så syntes jeg i skal blive helt enige om grænser før hun bliver alt for gammel og faktisk forstår der er forskel, medmindre hun er for gammel nu?

Rigtig god weekend og nej du er ikke en dårlig mor, slet ikke...Kram herfra

Jamen herregud da.
Søde ven.
Det der er SÅ normalt, så du tror det er løgn.
Det betyder ingen verdens ting.
Som mor kan du stå på hovedet hele dagen for dit barn. Trøste, sætte plaster på, snakke om stort og småt, skælde ud, være den der er på, og så snart farmand viser sig, så er det:
- Faaaaar!", med den mest indsmigrende stemme, som kan smelte en sten, og så dur mor bare ikke.
Det oplever man så tit med små døtre i en bestemt periode, også jeg har prøvet det.Til gengæld, så kan du opleve det modsatte med små drenge...her er det kun mor der dur.

Der er en rent kemisk-biologisk forklaring på det.
Ser vi mennesket som et flokdyr, så vil den lille dreng fastholde magten over moderen, som er førerhunden i flokken, og han vil forsøge at skubbe faderen ud som magthaver i gruppen, ved at fastholde moderens opmærksomhed.
Til gengæld vil pigen gøre det modsatte...fastholde førerhannens opmærksomhed og bortskubbe førerhunnen.

Selvfølgelig elsker din datter dig, men i hendes alder, er det nu engang den slags ting man skal igennem, og det er ikke fordi hun ikke elsker dig, for det gør hun, men hun har set sin far så lidt, så derfor er det nu ham, der domminerer hendes univers.
Der er en grund til at man har udtrykkene "fars pige" og "mors dreng"
Pigerne vil altid søge dominans og kontrol over deres fædre, og de kan som regel sno dem, mens drengene vil gøre det samme med deres mødre.
Lad du bare trolden nyde sin far, og så må han jo oppe sig lidt og være på, når han er hjemme, men hun skal også lære at det altså er dig der er "førerhunnen" og dig der bestemmer over hende.
Men chin up ven....de fleste med døtre, har prøvet at stå i din situation, det går over igen, når hun bliver lidt ældre.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Jamen herregud da.
Søde ven.
Det der er SÅ normalt, så du tror det er løgn.
Det betyder ingen verdens ting.
Som mor kan du stå på hovedet hele dagen for dit barn. Trøste, sætte plaster på, snakke om stort og småt, skælde ud, være den der er på, og så snart farmand viser sig, så er det:
- Faaaaar!", med den mest indsmigrende stemme, som kan smelte en sten, og så dur mor bare ikke.
Det oplever man så tit med små døtre i en bestemt periode, også jeg har prøvet det.Til gengæld, så kan du opleve det modsatte med små drenge...her er det kun mor der dur.

Der er en rent kemisk-biologisk forklaring på det.
Ser vi mennesket som et flokdyr, så vil den lille dreng fastholde magten over moderen, som er førerhunden i flokken, og han vil forsøge at skubbe faderen ud som magthaver i gruppen, ved at fastholde moderens opmærksomhed.
Til gengæld vil pigen gøre det modsatte...fastholde førerhannens opmærksomhed og bortskubbe førerhunnen.

Selvfølgelig elsker din datter dig, men i hendes alder, er det nu engang den slags ting man skal igennem, og det er ikke fordi hun ikke elsker dig, for det gør hun, men hun har set sin far så lidt, så derfor er det nu ham, der domminerer hendes univers.
Der er en grund til at man har udtrykkene "fars pige" og "mors dreng"
Pigerne vil altid søge dominans og kontrol over deres fædre, og de kan som regel sno dem, mens drengene vil gøre det samme med deres mødre.
Lad du bare trolden nyde sin far, og så må han jo oppe sig lidt og være på, når han er hjemme, men hun skal også lære at det altså er dig der er "førerhunnen" og dig der bestemmer over hende.
Men chin up ven....de fleste med døtre, har prøvet at stå i din situation, det går over igen, når hun bliver lidt ældre.

Kærligst
Sussie

Hehe må indrømme at dit indlæg fik mig til at smågrine.. tak for det søde indlæg havde virkelig brug for at høre at det ikke bare var mig den var gal med men må desværre med nedslået pande indrømme at jeg nok aldrig får chancen for at få en dreng da manden og jeg mer eller mindre er enige om at vi stopper her ved nummer 1 - vi nyder bare at have hende...

Og du har bare så ret når du skriver at lige så snart far kommer hjem så ændre tonen sig bare også har man det sødeste engel barn og han står og ligner et ? når man fortæller om sin dag og hvor strid hun evt. har været hehe...

tak for de mange kloge og helt rigtige ord...

Mille83 skriver:

Godmorgen

 

NEJ du er bestemt ingen dårlig mor......

Min datter er kun 8 mdr, og siden 1 januar (fik far nyt arbejde) har hun kun set hendes far i weekenderne og en sjælden gang i hverdagene, det betyder også at fra han kommer ind af døren er jeg overhovedet IKKE sjov og være sammen med.

Hun har helt sikkert savnet hendes far og jeg syntes faktisk bare det er sødt

Men det blir nok ikke sjovt når hun kan snakke og sige hun kun vil have far, men der jeg vil hen er..... Hun savner hendes far, rigtig meget, derfor hun kalder på ham, så lad hende gøre det og være sammen med ham så meget som muligt når han er hjemme, se det som en mulighed til og få et pusterum, evt tag over til en veninde el noget så du kan lade op til ugen (hvis du er alene med hende hver uge) Så har du energi på ny.

Og mht regler, ja så syntes jeg i skal blive helt enige om grænser før hun bliver alt for gammel og faktisk forstår der er forskel, medmindre hun er for gammel nu?

Rigtig god weekend og nej du er ikke en dårlig mor, slet ikke...Kram herfra

Glad for at høre der er andre derude der også oplever det, det vil være skidt hvis jeg var ene om det... Og kan godt huske hvordan det var dengang hun var ynger men i forhold til nu så var det seriøst vand, men glæder mig allerede nu til hun bliver teen så vi kan smide os inde i sengen og se en tøse film sammen eller shoppe sammen ud at spise sammen osv. du ved alle de der tøse ting... så hende og jeg bare kan have noget sammen, men igen så syntes jeg jo også tiden går alt for stærkt...

Og det med at tag over til en veninde er mig ret umuligt da jeg ingen har men er på nuværende tidspunkt skrevet op til kørekort og derfor skal han nu have hende et par aftner alene når jeg skal til teori og her først på næste månede er jeg ude fra 7 morgen til 22:30 aften så der får han en hel dag alene med hende så jeg kan få mit lovpligtige første hjælps kursus.

sanne O skriver:

Jeg tror du skal tage det som et tegn på at du netop er en god mor. Hun er sikker på at du er der for hende altid..men far som ikke har været så meget hjemme vil hun gøre noget for holde på:-)

Så mon ikke det går i sig selv i løbet af et par dage når hun har fået en dosis far:-)

Nyd hellere fritiden til en middagslur i weekenden mens far passer guldklumpen:-)

Dine ord vil jeg helt sikkert tag til mig, de varmer så meget tak for det... og har på en eller anden måde også altid følt at hun kæmper for sin far og har ikke vist hvordan jeg skulle forstå det?

Valle81 skriver:

Godmorgen

Sikke mange tanker og følelser du gennemgår.


Nej du er ingen dårlig mor, du har bare en lille pige der har savnet sin far helt vild. Og så er du lige luft, og der testet lige lidt grænser af .

Så træk vejret dybt og lad dem hygge lidt og om et par dage er alt normalt

Knus

allerede idag er det blevet meget beder i det ene øjeblik var det mig og det næste ham men det bedste af det hele var at jeg fik lidt lov til at komme til hende og at hun selv kom det var rart at vide at jeg stadig kunne bruges...