update på herhjemme

kitty skriver:

Det tror jeg er rigtig godt. Hun lyder som en god SP!

Jeg husker bare selv de måneder, hvor jeg var depressiv og "kørt af sporet".. Jeg higede efter følelsen af at få at vide "det var godt gjort".. For at vide jeg ikke var helt tosset i knolden, og stadig havde betydning... Men ja, hvem kan ikke bruge det. Vi søger jo alle anerkendelse!

Jeg tror du har fået hul igennem muren! Godt kæmpet!!

jeg TUDbrølede også bare og sagde "jeg synes jo du er en fantastisk far"  det er bare...når han klapper sammen så går det helt helt galt, og så snakkede vi om, at så skal han have lov til kun at have den tid som han rent faktisk kan overskue og så være en fantastisk far i det tidsrum som HAN kan håndtere.

x skriver:

jeg TUDbrølede også bare og sagde "jeg synes jo du er en fantastisk far"  det er bare...når han klapper sammen så går det helt helt galt, og så snakkede vi om, at så skal han have lov til kun at have den tid som han rent faktisk kan overskue og så være en fantastisk far i det tidsrum som HAN kan håndtere.

At du kan sætte dig så meget ind i situationen og give ham så meget plads viser bare hvor stærke I er! Det er ikke alle der kan se det på den måde! Du er en større støtte for ham, end du ved af! Det er jeg sikker på!

Dengang jeg var syg boede bjørnen på kassernen i Haderslev. Han tog bussen hjem (1½ time) for at sidde hos mig om aftenen til jeg sov. Så listede han ud og tog bussen tilbage igen. Den aften vil jeg forevigt være ham taknemlig for! Jeg er bare ikke sikker på jeg har fået det sagt

kitty skriver:

At du kan sætte dig så meget ind i situationen og give ham så meget plads viser bare hvor stærke I er! Det er ikke alle der kan se det på den måde! Du er en større støtte for ham, end du ved af! Det er jeg sikker på!

Dengang jeg var syg boede bjørnen på kassernen i Haderslev. Han tog bussen hjem (1½ time) for at sidde hos mig om aftenen til jeg sov. Så listede han ud og tog bussen tilbage igen. Den aften vil jeg forevigt være ham taknemlig for! Jeg er bare ikke sikker på jeg har fået det sagt

jeg har det på samme måde med forrige forår og den måde Søren håndterede det hele på. jeg ved godt jeg har fortalt om det herinde, men jeg tror aldrig han har forstået at jeg ville være død af sorg hvis ikke han havde været der

x skriver:

jeg har det på samme måde med forrige forår og den måde Søren håndterede det hele på. jeg ved godt jeg har fortalt om det herinde, men jeg tror aldrig han har forstået at jeg ville være død af sorg hvis ikke han havde været der

De kan være den største pine engang i mellem, og man ér en dummernik for kærligheden. Men nogle gange gør de bare ting, så ALT er glemt.

Jeg tror vi er heldige. Nogle gange i hvert fald

Kære søde x.

Jeg er dig dybt misundelig for at du kan og tør være så ærlig. Jeg læser dine indlæg med store følelser og er meget ofte så "overrumplet" at jeg slet ikke ved hvad jeg skal skrive i respons.

Jeg syntes at have læst i dine indlæg og på din blog at du og Søren er dem der skal være sammen for altid. Og det i står overfor nu er bare et bump på vejen som i skal hen over.

Jeg tager hatten af for at du har fået Søren i tale, og han har taget "udfordringen" op beviser bare hvor meget mand han er. Han er den rette mand for dig og lille z.

Det glæder mig, at i allerede har haft besøg af SP..............og at Søren har valgt at være hudløst ærlig, for derved at kunne modtage den bedste hjælp.

Tænk, han har gået rundt med nogle tanker om, at i IKKE ville blive forældre, og at i så nok ikke ville få lov at beholde z. Han har jo beskyttet sig selv, ved ikke at knytte sig til hende..............eller virke ligeglad. For sæt nu at alt lykken forsvandt...............hvad var der så. Faktisk har Søren holdt sig fra lykken..............netop p.g.a af angsten for at miste denne lykke. Gi'r det mening, eller babler jeg bare løs??

Sender jer begge mine bedste tanker.......

Mette

Hvor ER det bare skønt at læse - det er da fuldstændigt fantastisk at der ENDELIG er hul igennem og der bliver taget tag i de rigtig tunge ting!!!

Jeg er som de andre fuldstændig bombesikker på at du og Søren skal være sammen altid og altid og altid. Det kunne slet ikke hænge sammen i min verden hvis I to ikke fandtes et eller andet sted i verden med jeres lille Sunnygirl og tegnede knomænd, bagte pandekager, snakkede om flagspætter og elskede hinanden gennem alle de svære ting. 

Jeg tror du og Søren vil komme endnu stærkere, lykkeligere og mere behårede ud af denne krise. Og jeg tror at z kommer til at blomstre højt højt højt i al den lykke hun vokser op i og med tiden vil synes at Mor og Far er dybt piiiinlige fordi de bare altid skal kysse og kramme 

Knus og kram fra Århus!!!

anna-jonas skriver:

Det glæder mig, at i allerede har haft besøg af SP..............og at Søren har valgt at være hudløst ærlig, for derved at kunne modtage den bedste hjælp.

Tænk, han har gået rundt med nogle tanker om, at i IKKE ville blive forældre, og at i så nok ikke ville få lov at beholde z. Han har jo beskyttet sig selv, ved ikke at knytte sig til hende..............eller virke ligeglad. For sæt nu at alt lykken forsvandt...............hvad var der så. Faktisk har Søren holdt sig fra lykken..............netop p.g.a af angsten for at miste denne lykke. Gi'r det mening, eller babler jeg bare løs??

Sender jer begge mine bedste tanker.......

Mette

det gir mening han siger selv at han ikke føler han ikke har knyttet sig til z og det tror jeg egentlig heller ikke er tilfældet, MEN det påvirker jo et menneske meget hvis de, som han selv formulerede, hver morgen er overraskede over at hun stadig lever  jeg forstod faktisk ikke helt hvad han mente, jeg troede han overdrev, men så siger han til Tina "nu har jeg dog oplevet det tilstrækkeligt mange gange (at hun lever når han vågner) så jeg begynder at tro at det vil vare ved"  det var jo helt vildt!! og tænk at gå med den angst alene!!!

Tina understregede også, at de her ting vi begge føler jo ikke KUN er omkring z, men også hele kampen for at få hende, og det barn  vi mistede. Det har gjort at vi har talt meget mere åbent omkring hvor svært det var for os begge to at tillade os selv at være glade over de to streger da det var z og at vi holdt igen med at forelske os i graviditeten fordi vi bare ikke ville igennem den sorg at miste een gang til. Det er VIRKELIG svært at sige, at man prøvede at lade være med at elske sit barn, men når den anden så nikker og kan genkende følelsen og tankerne, så er det en kæmpe befrielse!

Rosa skriver:

Hvor ER det bare skønt at læse - det er da fuldstændigt fantastisk at der ENDELIG er hul igennem og der bliver taget tag i de rigtig tunge ting!!!

Jeg er som de andre fuldstændig bombesikker på at du og Søren skal være sammen altid og altid og altid. Det kunne slet ikke hænge sammen i min verden hvis I to ikke fandtes et eller andet sted i verden med jeres lille Sunnygirl og tegnede knomænd, bagte pandekager, snakkede om flagspætter og elskede hinanden gennem alle de svære ting. 

Jeg tror du og Søren vil komme endnu stærkere, lykkeligere og mere behårede ud af denne krise. Og jeg tror at z kommer til at blomstre højt højt højt i al den lykke hun vokser op i og med tiden vil synes at Mor og Far er dybt piiiinlige fordi de bare altid skal kysse og kramme 

Knus og kram fra Århus!!!

Hvor er det GODT at læse at der er kommet hul på bylden. Der er ikke noget værre end når man begge to bærer rundt på noget og ender med at misforstå hinanden og lade dumme tanker styre en. Dejligt at Søren var åben for at få hjælp. Det er bare super!!! Det kan kun gøre jeres forhold stærkere. Knus til jer!