update på herhjemme

Igår aftes, meget sent, trak Søren i land. Han havde aftalt med sig selv og med mig, at han skulle ringe til Tina (SP) torsdag morgen (altså idag), men da det nærmede sig blev han alligevel lidt "nejnej" agtig. Så lå han under dynen og sagde "jamen jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige til hende i telefonen, jeg har jo ikke brug for at BEARBEJDE noget!".

Så blev jeg bare så skuffet!! men uden at råbe og blive gal, fik jeg sagt at det ikke er fair og at jeg godt ved det er skidehamrende svært at bede om hjælp og når man har det alright så glemmer man hvor skidt det er når man ikke har det alright. og så gik jeg i seng.

Imorges kom han op inden han skulle på arbejde og sagde at han havde ringet forgæves hele morgenen til hende og ville prøve igen ude i bilen, men at han ikke ville ringe når han var på arbejde, hvilket jeg udmærket kan forstå. og han sagde igen at jamen hvad var der overhovedet galt med ham?! Så var jeg lidt hård og sagde, at det ikke kunne passe at jeg skulle kæmpe alene. så får han endelig sagt "jamen, jeg kan ikke finde ud af at sætte ord på det jeg føler". TAK! Det ved jeg godt og jeg ved også godt at jeg nok er overdrevet god til at sætte ord på mine følelser fordi jeg altid har skrevet dem ned, men jeg vil jo GERNE hjælpe ham og jeg vil GERNE holde ham i hånden og sige de svære ting så han kun behøver at nikke!! Og så er jeg sikker på at Tina kan greje Søren, så når hun har fået lirket en sprække op, så er jeg overbevist om, at hun ved hvordan hun skal få det hele ud af ham, og jeg tror det også er rigtig sundt for ham at snakke UDEN jeg er der.

Så ringede han lige for kort tid siden, han var kommet på arbejde og havde været ved at køre grueligt galt på vejen. Altså svunget over i modkørende vejbane og ikke kunnet rette op og alting  "hvordan skete det, skat?" spørger jeg forskrækket. "jeg kørte for hurtigt" tilstår han så. Jojo, der ER noget ude af rytme inde i Søren, for den her slags SKER bare ikke for ham.

Han sagde også, at Tina havde ringet til ham og nu har de aftalt at hun kommer herhjem idag klokken halv to  så det er rigtig rigtig godt og jeg er så glad for, at det alligevel var ham selv der arrangerede mødet! Så nu må vi se, jeg er fortrøstningsfuld og spændt og meget påvirket af det hele og sidder her med en kæmpe klump i halsen. Nogle i bekendskabskredsen er netop gået fra hinanden. De fik en datter for knap et år siden og faren fik også en fødselsdepression. Så det sidder jo i een, og jeg har også sagt til Søren, at alt det her vil jeg have sat i værk fordi vi IKKE skal ende som Sune og Sabine!! og når man siger det sådan, er han også enig.

Åh hvor jeg håber, håber, håber og TROR på, at I nok skal få rettet op på det hele. Alt det I har været igennem må også give en reaktion...det har jo været et forløb på flere år i virkeligheden! Og PYH hvor var det GODT, at Søren IKKE kørte galt!!!!!!

håber hun kan hjælpe ham på rette vej.. det er skides vært for mænd at indse at de bare ikke er som det skal være. og be om hjælp.. de skal jo være de stærke..

håber det hjælper..

hej Søde..

fik ikke svaret på dit sidste indlæg om dette, men...

I går Ikke fra hinanden.... Kender du det når der er 2 mennesker man bare ved vil være sammen for evigt og de 2 bare passer så perfekt sammen. Ja sådan har jeg det med dig og søren. I passer så godt sammen.. så det her er bare en kæmpe forhindring i nok skal komme igennem, Søren skal bare ud med alt han går med inden i og lære at håndtere det. Tror også det er svært for mænd at åbne sig om sådanne ting, men når de så endelig gør det, så slår det en omkuld med 110 i timen. Jeg håber Tina når derind i dag, så han kan få luft med alt han går med inden i..

Sender dig en Kæmpe krammer..

Ihhhh hvor jeg tænker på jer lige nu!!! Jeg håber at Tina får prikket hul på noget, og at i kan føle jer lidt lettede begge to, bagefter!

Hvor er det godt der sker noget nu! og også at det er så hurtigt det kommer igang!

Så er Tina kørt og det har været SÅ positivt!!!

Da Søren kom hjem fra arbejde satte vi os ned og snakkede om hvad det helt præcist var vi gerne ville tale med Tina om og pludselig siger Søren, med helt blanke øjne, at "det her har jeg aldrig sagt til dig og jeg tror du blir rigtig gal hvis jeg fortæller dig det" og jeg fik en hel knude i maven. Så fortæller han, at han ALDRIG troede vi ville få et barn. han har sagt det for min skyld, men han troede aldrig selv på det, og ikke bare troede han ikke på det, han VIDSTE det ikke ville ske. så da han fik en sprællevende z i armene kom det som et kæmpe chok for ham og han siger at han stadig har det sådan at han er overrasket hver eneste dag, at hun stadig lever. puha! jeg troede jo heller ikke på det, men i det øjeblik vi fik z i armene sænkede der sig en dyb ro inde i mig og jeg har bare elsket og nydt at være mor de sidste 3 måneder, hvor Søren har følt det sådan at det var jo slet ikke rigtigt, det var slet ikke sket.

Jeg var ude og putte z i et kvarter hvor Søren så talte alene med Tina og da jeg kom ind kunne jeg mærke at han havde været helt ærlig og fortalt hende om hvor vred han kan blive over at skulle hjælpe, men også hvor usikker han stadig er i sin far-rolle.

Hun er simpelthen så god en sundhedsplejerske, jeg føler det virkelig som en gave. også at hun tager sådan et opkald så alvorligt at hun kommer samme dag.

og så siger hun "min opfattelse af jer er, at I taler sammen om alt og I er helt vildt stærke som par" og det er jo så rigtigt!!! men det har været svært at tale sammen om ens følelser i forhold til z og i forhold til hinanden efter z og det er jo derfor vi har mistet følingen med hinanden og jeg fx kan gå og tro at Søren er ligeglad og han kan gå og tro at jeg synes han er en dårlig far. Så nu har vi fået lavet en slags handlingsplan og Tina har indskærpet overfor os, at man SKAL huske at give mindst eet godt langt kram HVER dag. Og vi har aftalt at når Sørens barsel starter til februar og vi har hele dagene sammen, så skal vi ikke straks løbe til hver vores computer når z sover, så skal vi LAVE noget SAMMEN! (fx se alle sæsoner af Gilmore Girls - Søren holder på alle sæsoner af De Unge Mødre )

Vi er meget fortrøstningsfulde og tror på hinanden og på os og på os selv. Vi KAN GODT!!! og Tina kommer igen den 24. januar Vi må også godt få psykologsamtaler (hvilket vi er blevet tilbudt efter fødslen også) men Søren sagde "jeg vil helst løse det ved at tale med x istedet for at tale med en fremmed" og det blev jeg bare enormt glad over

Hvor er det godt han fik ringet!! Jeg kan se at mødet er gået fint! Det glæder mig virkelig!!

Og.. Nu må du ikke misforstå. Men husk at sig til Søren, når der er noget han gør rigtigt. Sig du er glad for at han klarede det selv. Så bliver han glad!

kitty skriver:

Hvor er det godt han fik ringet!! Jeg kan se at mødet er gået fint! Det glæder mig virkelig!!

Og.. Nu må du ikke misforstå. Men husk at sig til Søren, når der er noget han gør rigtigt. Sig du er glad for at han klarede det selv. Så bliver han glad!

ja, det sagde Tina også og jeg skal huske at sige det i øjeblikket, og ikke senere, for så ved han fx ikke hvordan z præcis så ud da hun lyttede/smilede/legede med ham

x skriver:

ja, det sagde Tina også og jeg skal huske at sige det i øjeblikket, og ikke senere, for så ved han fx ikke hvordan z præcis så ud da hun lyttede/smilede/legede med ham

Det tror jeg er rigtig godt. Hun lyder som en god SP!

Jeg husker bare selv de måneder, hvor jeg var depressiv og "kørt af sporet".. Jeg higede efter følelsen af at få at vide "det var godt gjort".. For at vide jeg ikke var helt tosset i knolden, og stadig havde betydning... Men ja, hvem kan ikke bruge det. Vi søger jo alle anerkendelse!

Jeg tror du har fået hul igennem muren! Godt kæmpet!!