Mette. skriver:
Hej skønne piger.
Ih, jeg er lige ved at gå ud af mit gode skind. Jeg har en datter på knap 9 måneder. Siden hun var 6 måneder har vi kæmpet med at lære hende at falde i søvn selv. For en lille måned siden lykkedes det endelig.
- Men, nu har hun så fundet på, indenfor den sidste uge, at hun rejser sig op i sengen og står der griner. Senere, når vi bare bliver ved at ligge hende ned, giver hun sig til at græde i stedet.
Jeg gik i gang med at få hende til at sove 19.30, og hun er først lige gået kold nu. Normalt tager det hende 5 min. at falde i søvn. det er så træls. Men hvad skal jeg gøre? jeg vil så nødigt vende hende til at vi skal sidde inde ved hende for hun vil sove igen, hvilket er det eneste som virker for at vi så kan holde hende blidt på maven så hun ikke rejser sig. Skal vi bare blive ved og ved at ligge hende ned? eller lade hende stå og skabe sig lidt?
Hun er desuden virkelig dårlig til at spise i løbet af dagen og generelt altid og er en lille pige, som har meget svært ved at tage på. Nu er hun så kommet ind i en vane hvor hun tror hun skal have mælk når hun bliver puttet, midnat, og igen kl. 5.. KAn det virkelig passe når hun er 9 måneder? Eller skal vi have vendt den rytme?
Håber der sider nogle kloge piger som kan hjælpe mig. Undskyld det blev så langt. 
Mette
Det er præcis det samme som du beskriver, her hos os. Min datter er 9½ måned. Hun har også sovet dårligt siden hun var omkring 6 mdr. og det går bare mere og mere ned af bakke. Vi er ved at være helt desperate nu og ved ikke hvad vi skal gøre - er det vores putteritual, er hun overtræt eller for frisk når hun bliver puttet, sulten, tørstig, har hun ondt i ørerne, tænderne... Vi sad og talte om det igår aftes, og vi er kommet frem til at det er en fase vi må igennem, selvom det er drønhårdt
Det kan godt være at man kan og måske bør tage en "kold tyrker" mht. at spise om natte, men jeg tænker bare at hvis hun har ondt pga. tænder eller er lidt ekstra tryghedssøgende pga. seperationsangst, så er det også synd at nægte hende adgang til brysterne. Det er der sikkert rigtig mange meninger om, men det er det, vi er nået frem til her hos os.
De sidste to nætter har jeg ammet hende et sted mellem 5 og 7 gang
Ammer du også?
Vi har bestilt en slyngevugge, og så håber vi på at det kan hjælpe hende med at finde lidt ro når hun skal sove og måske (forhåbentlig) også om natten. Hun kan nemlig godt lulles til at sove videre om dagen i barnevognen, hvis hun vågner "før hun skal", så jeg håber slyngevuggens bevægelser kan gøre dét for hende om natten, så hun måske ikke vågner så meget op, at hun opdager at hun er sulten eller mangler mig.
Nå, det var en lang smøre om vores situation. Jeg håber snart det bliver bedre hos jer!
Tulle