Bambii skriver:
Heej allesammen..
Jeg står i et virkelig stort dilemma og håber i kan give nogen gode råd..

Jeg har en veninde som for kort tid siden fandt ud af at hun er gravid og hun har tænkt over det og vil have det fjernet.. 
Inden hun fandt ud af at hun vil have en abort havde jeg sagt at jeg ville støtte hende uanset hvad.. Men da hun så fortalte mig at hun 100% vil have en abort, kom jeg virkelig så meget i tvivl om jeg kan støtte op omkring sådan et valg..
Da det går så meget imod mine principper og holdninger.. Jeg syntes virkelig det er forkert at få fjernet noget, som kan blive til et barn på den måde, som om at det bare er skidt mellem ens tænder..
Har det så svært med det og kan ikke forstå hvordan folk kan tænke sådan.. Er man gammel nok til at have sex uden beskyttelse er man også gammel nok til at tage ansvaret..(Min holdning).. Er så meget imod abort.. Men samtidig vil jeg virkelig også gerne støtte hende i det valg hun tager og vise at jeg er en god veninde, der er der når hun har brug for det..
For jeg holder så utrolig meget af hende og ved godt hun har det svært med det..
Bare tanken om at jeg skal tage med hende på sygehuset, sidde ude og vente på hun har været inde og få fjernet det og så bagefter når hun kommer ud skal snakke med hende som om der ikke er noget eller berolige hende så hun ikke er ked af det er bare svært og hårdt at tænke på, da jeg sådan set ved at hun selv har taget valget og er 99,9% sikker på hun fortryder det.. 


Hvad skal jeg gøre? Hjæææææælp !!?
Skal jeg støtte min veninde og gå virkelig meget imod mine egne principper eller være en super god veninde og støtte hende om hendes valg?? 

Er så splittet, selvom jeg i egentlig kunne være ligeglad.. Men er jeg ikke.. Vil ikke gøre min veninde ked af det..
Hilsen den fortvivlede veninde 
Det du må se på er, at hun har brug for dig og din omsorg.
Jeg er sikker på, at der er en rimelig grund til at hun vælger abort, men du skriver jo ikke noget om hvorfor.
Også jeg er principielt modstander af abort, men jeg har også forståelse for at situationen kan tale for det.
Hvis man nu fx lever i et fast etableret forhold, har styr på livet og økonomien, ja så er der ingen grund til at få fjernet et barn for sin egen mageligheds skyld, men er man fx meget ung, er alene, under uddannelse og den slags, og ikke føler sig klar, så er det måske den bedste udvej. Husk på at et barn skulle gerne være elsket, og hvis man ikke har overskudet til den kærlighed, så er det helelr ikke rimeligt, at et lille barn fødes ind i et liv, hvor det ikke er ønsket fra første sekund.
Så støt din venindes valg, det er hendes liv og hendes krop, også selvom du synes, det er forkert.

Kærligst
Sussie