Gentagende aborter

lisbeth2910 skriver:

31 hold da helt kæft det var ikke så lidt, men det er da bare fantastisk at du så har fået en søn. Puha jeg synes jeg er stærk men 31 tror jeg sku ikke jeg havde kunne magte. Du må have en stærk vilje - det har jeg vel egentlig også, men alligevel 31 det er sku sejt du alligevel har orket og fortsætte. Når så man sidder med sit barn i armene, så giver det hele jo alligevel mening og så har det været alle kampene værd.

Tak for tippet jeg vil straks forsøge og finde det

Tak skal du have. Det er hårdt at miste så mange gange. Men der kommer jo også en hvis rutine i det. Forstået på den måde, at jeg ved jeg er nede i en uge, men så ser jeg frem til næste chance jeg får og jeg ved jo det kan lykkes. De sværeste gange er de gange hvor jeg tror på at der kan være en chance. Hvis f.eks. det minder om dengang jeg ventede Alexander. ligesom den her cyklus. Jeg har testdag præcist samme dag som jeg fandt ud af at jeg ventede Alexander for 5 år siden. Derfor påvirker det mig enormt at jeg ikke har symptomer på graviditet. Eller ikke ret mange. Jeg er også begyndt at komme i før-overgangsalder og det giver lidt de samme symptomer, suk

Men jeg har besluttet mig for at nedprioritere det lidt i min sjæl, da jeg ikke kan holde til at gå så meget op i det mere. Det er også svært at erkende at det aldrig lykkes igen.

Jeg vil lige ytre min respekt for, at du stadig fungerer. FEM mistede. Pyh, du er en jernlady! Godt du har to små mirakler, som sikker ligger sødt og sover nu.

Håber, at det lykkes at lave en tredjemand til flokken.

Stort kram

aarhusmor skriver:

Tak skal du have. Det er hårdt at miste så mange gange. Men der kommer jo også en hvis rutine i det. Forstået på den måde, at jeg ved jeg er nede i en uge, men så ser jeg frem til næste chance jeg får og jeg ved jo det kan lykkes. De sværeste gange er de gange hvor jeg tror på at der kan være en chance. Hvis f.eks. det minder om dengang jeg ventede Alexander. ligesom den her cyklus. Jeg har testdag præcist samme dag som jeg fandt ud af at jeg ventede Alexander for 5 år siden. Derfor påvirker det mig enormt at jeg ikke har symptomer på graviditet. Eller ikke ret mange. Jeg er også begyndt at komme i før-overgangsalder og det giver lidt de samme symptomer, suk

Men jeg har besluttet mig for at nedprioritere det lidt i min sjæl, da jeg ikke kan holde til at gå så meget op i det mere. Det er også svært at erkende at det aldrig lykkes igen.

Jeg forstår udemærket hvad du mener. Denne gang har alle også spurgt: Er du ikke ked af det? Jo gu fanden er jeg ked af det, men jeg har bare lært og acceptere at sådan er det, og jeg kan ikke gøre en eneste ting ved det.

Jeg havde faktisk accepteret at vi "kun" skulle have 2, selvom vi altid har drømt om 3. Men når så jeg går hen og bliver naturlig gravid, så sætter det bare en masse ting igang. Og accepten er der bare ikke længere. Vil vil have en mere. Men det skal ske på den naturlige måde, så nu må vi se om det nogen sinde sker. Ellers må jeg jo bare igen forsøge og acceptere at vi stopper ved 2. Men forstår så meget hvad du mener med, at det er svært og erkende at det ikke bliver som man håber og planlægger......

KaMa skriver:

Jeg vil lige ytre min respekt for, at du stadig fungerer. FEM mistede. Pyh, du er en jernlady! Godt du har to små mirakler, som sikker ligger sødt og sover nu.

Håber, at det lykkes at lave en tredjemand til flokken.

Stort kram

Tak søde dig

Ja jeg sætter også STOR pris på mine 2 dejlige piger og er så taknemmelig for at vi har fået dem. De er nettop grunden til at man kommer videre. Tror nu nok 5 mistede havde været meget værre hvis jeg ingen børn havde haft.

Jeg kender ikke noget til det, men ville ikke bare forlade din tråd, uden og give dig en krammer med på vejen

lisbeth2910 skriver:

Jeg forstår udemærket hvad du mener. Denne gang har alle også spurgt: Er du ikke ked af det? Jo gu fanden er jeg ked af det, men jeg har bare lært og acceptere at sådan er det, og jeg kan ikke gøre en eneste ting ved det.

Jeg havde faktisk accepteret at vi "kun" skulle have 2, selvom vi altid har drømt om 3. Men når så jeg går hen og bliver naturlig gravid, så sætter det bare en masse ting igang. Og accepten er der bare ikke længere. Vil vil have en mere. Men det skal ske på den naturlige måde, så nu må vi se om det nogen sinde sker. Ellers må jeg jo bare igen forsøge og acceptere at vi stopper ved 2. Men forstår så meget hvad du mener med, at det er svært og erkende at det ikke bliver som man håber og planlægger......

Ja lige præcist! Så begynder du garanteret også at høre fra alle andre nu: VÆR' NU GLAD FOR DEM I HAR!

Åh hader den kommentar. Jeg plejer at svare. Jamen ham er jeg da glad for, troede du ikke det? Så måber de og nogen synes det er et frækt svar. Men jeg synes det er dem der er frække!

Tutter skriver:

Jeg kender ikke noget til det, men ville ikke bare forlade din tråd, uden og give dig en krammer med på vejen

Tak det var sødt af dig

aarhusmor skriver:

Ja lige præcist! Så begynder du garanteret også at høre fra alle andre nu: VÆR' NU GLAD FOR DEM I HAR!

 

Åh hader den kommentar. Jeg plejer at svare. Jamen ham er jeg da glad for, troede du ikke det? Så måber de og nogen synes det er et frækt svar. Men jeg synes det er dem der er frække!

JO tak den kommentar har jeg allerede hørt til hudløshed. Den startede da vi havde fået Amalie og så havde et par aborter efter det. Så kom kommentaren. Ja i må nøjes med 1 og så være glad for hende i har. Jeg plejer bare at sige ja ja og trække på smilebåndet, for folk der kommer med disse kommentarer er ALTID folk der harfået børn bare af at tænke på en sædcelle og som tydeligt ikke ved hvilke krafter der er på spil. I mine øjne svarer det groft sagt til at sige til en mand der lige har mistet 1 ben at så må han være glad for det han har tilbage.

Man er jo stadig kiste lykkelig for det man har fået, men det udelukker jo ikke at man kan drømme om mere.............

lisbeth2910 skriver:

JO tak den kommentar har jeg allerede hørt til hudløshed. Den startede da vi havde fået Amalie og så havde et par aborter efter det. Så kom kommentaren. Ja i må nøjes med 1 og så være glad for hende i har. Jeg plejer bare at sige ja ja og trække på smilebåndet, for folk der kommer med disse kommentarer er ALTID folk der harfået børn bare af at tænke på en sædcelle og som tydeligt ikke ved hvilke krafter der er på spil. I mine øjne svarer det groft sagt til at sige til en mand der lige har mistet 1 ben at så må han være glad for det han har tilbage.

Man er jo stadig kiste lykkelig for det man har fået, men det udelukker jo ikke at man kan drømme om mere.............

Det var faktisk en god sammenligning. Det med manden med 1 ben. Den tror jeg at jeg vil bruge i fremtiden.

Men jeg er helt holdt op med at dele mine følelser med andre nu. SKriver kun på nettet omkring det. Når andre spørger, så siger jeg bare at jeg har opgivet.