Louisesam skriver:
Vi havde i starten også overvejet integreret, men blev enige om vuggestue, da det er en type institution vi kender til, og da der findes mange små, hyggelige vuggestuer. Det virker som små trygge steder.
Men som også lige skrevet i tidligere indlæg, så har vi genovervejet de integrerede institutioner, da jeg slet ikke havde tænkt over, at Mikas kun skal være der i faktisk kun 10 mdr. da man jo kun kan have sit barn i vuggestue i 2 år og 10 mdr.!!! Og det ville være alt for synd at skulle flytte ham, når han lige er faldet til! Det tager jo tid både for børn og voksne! Så vi tager ud og ser på 2 integrerede i dag eller i morgen, og så må vi håber, at de også fanger mht. trygge rammer.
Når du nu arbejder i sådan en, hvordan er det så med vuggestuedelen og børnehavedelen? Jeg forestiller mig det ligesom på en skole, hvor der går både børnehaveklasser og større klasser: de er i hver deres klasse, men leger i samme skolegård, er i samme hus, møder de samme lærere på gangene osv....
Tusind tak for inspiration!!
Er glad for vi lige nåede at tænke os om en ekstra gang, inden vi vælger.
Hej igen Louise...
Jamen en integreret institution kan fungere på mange måder! De fleste steder, er afdelingerne dog skarpt adskilt! Ofte deler børnehaven og vuggestuen ikke legeplads, og derfor virker det heller ikke sådan super overvældende for de små at gå i en integreret institution!
Dér hvor jeg arbejder, har vi en etage hver - vuggestuen i stueetagen, børnehaven på 1. sal, og fritidshjem på 2. sal!! Vi har alle hver vores legeplads, men kan nemt besøge hinanden, da legepladserne ligger på samme areal....!!
Sent om eftermiddagen når de fleste børn er hentet slår vuggestuen og børnehaven sig sammen, og det er smadder hyggeligt! På det tidspunkt er der ro og fred, og de store er SÅ gode til at hjælpe de små og "lege" med dem.... det fungerer rigtig godt!
På den måde er afdellingerne meget adskilte, men har alligevel et stort samarbejde, hvilket er en kæmpe fordel, når børne skal fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til fritidshjem!! Vuggestuebørnene kommer på besøg jævnligt inden de skal i børnehave, på den måde bliver de stille og roligt kørt ind inden de for alvor starter...
Der er selvfølgelig stor forskel på, hvordan institutionerne gør det, men jeg har efterhånden arbejdet i 4 forskellige integrerede institutioner, og de har alle fungeret på denne måde.... så jeg vil tro, at det er sådan man gør, de fleste steder...!!!
Der findes jo både gode og dårlige institutioner... og det gælder både de store og de små 
Håber du finder nogle rigtig dejlige institutioner, så du kan vælge helt den rigtige for Mikas....