Lykkelig? Ulykkelig? Forvirret? - også mig...

Puha, ved ikke hvor jeg skal starte og slutte.. Historien er lang..

Jeg har været sammen med den samme mand i 10 år, gift i snart to år og vi har to børn..

Kan ikke finde ud af med mig selv om jeg er lykkelig hvor jeg er!! Vi går bare op og ned af hinanden i hverdagen.. Hverdagen som er den samme dag ud og dag ind.. Ingen er fejlfri, det ved jeg.. Men jeg orker bare snart ikke mere.. Mit arbejde kommer i anden række, hans i første. Han har lange dage, ved stort set aldrig hvornår han kommer hjem.. Han har udtrykt at det er hårdt og lidt en belastning at have ungerne når jeg arbejder i weekenderne! Som så kun er hv. 3. weekend.. Han synes det er hårdt, når han arbejder så meget og så samtidig, skal være "på" en hel weekend overfor børnene. Hvor jeg tænker at han skal se det som kvalitetstid med ungerne, nu hvor han er så meget væk i hverdagen! Det skal så lige siges, at når han så er sammen med børnene, er det tydeligt at han elsker dem over alt på jorden og nyder tiden med dem! Når han kommer hjem, er det første han siger: "Hvad har du lavet idag?!" på den skrappe måde.. Aldrig om jeg har haft en god dag.. En dag på sofaen, er bare slet ikke okay! At være syg er ikke okay!

For ham er det okay, bare lige at tage et sted hen eller andet, for han tager det som en selvfølge at jeg tager børnene. Da jeg forleden spurgte om det var okay jeg tog til frisør en eftermiddag, var svaret nej, for det var jo besværligt når han skulle hente den store og så hjem og tage den lille også!! Men han har ikke noget problem med at jeg har haft dem selv stort set hele weekenden, jeg har dem selv et par timer hver eftermiddag med mindre jeg har dagvagt osv osv..

Der er ingen klap i måsen her, få daglige kys og kram.. Jeg føler at sex bare er noget der skal overståes..

Det værste er næsten at vi har været igennem jordens værste og hårdeste beslutning! Den har jeg stadig behov for at snakke om, hvor han fortæller at det tænker han slet ikke mere over, om vi ikke bare kan glemme det, lade være med at snakke om det og komme videre!!??

Hvad er det jeg lever i?? Elsker jo min mand.. Men... Ved snart ikke..

Ved ikke hvad jeg ville med det her.. Bare ud med det.. Tak fordi du læste med

Altså hvis det nu var mig der skrev det der, hvad ville du så svare

Du skal under alle omstændigheder, da lige ha dig en alvorlig snak med ham. Han skal have at vide han skal sætte sig, lytte og holde kæft når du taler.

DU har brug for at tale om "tingen"
DU har brug for, at kunne gøre ting for dig selv af og til.
DU har brug for omsorg.
DU har brug for at tage en fridag af og til.
DU har brug for at føle dig respekteret i dit eget hjem!!

og hvis han ikke har forståelse for det, ja så må du jo finde et sted der kan opfylde nogle af dine behov.

Sådan havde jeg fremlagt det herhjemme hvis min kæreste var som din mand.

TinaPina skriver:

Altså hvis det nu var mig der skrev det der, hvad ville du så svare

Du skal under alle omstændigheder, da lige ha dig en alvorlig snak med ham. Han skal have at vide han skal sætte sig, lytte og holde kæft når du taler.

DU har brug for at tale om "tingen"
DU har brug for, at kunne gøre ting for dig selv af og til.
DU har brug for omsorg.
DU har brug for at tage en fridag af og til.
DU har brug for at føle dig respekteret i dit eget hjem!!

og hvis han ikke har forståelse for det, ja så må du jo finde et sted der kan opfylde nogle af dine behov.

Sådan havde jeg fremlagt det herhjemme hvis min kæreste var som din mand.

Du har så ret... Men hvor er det svært.. Er vist temmelig konfliktsky når det kommer til stykket..

Har kun en gang sat mig igennem og den virkede! Han klappede i og gik rundt som en lille sky kattekilling efterfølgende..

Men han vil ikke tale om episoden! Siger det er et overstået kapitel og vi skal komme videre..

Føler mig som en lille sart pige, selvom jeg nærmer mig de 30...

Anonym skriver:

Du har så ret... Men hvor er det svært.. Er vist temmelig konfliktsky når det kommer til stykket..

Har kun en gang sat mig igennem og den virkede! Han klappede i og gik rundt som en lille sky kattekilling efterfølgende..

Men han vil ikke tale om episoden! Siger det er et overstået kapitel og vi skal komme videre..

Føler mig som en lille sart pige, selvom jeg nærmer mig de 30...

Og sådan er det altså ikke meningen at din mand skal få dig til at føle.
Han skal bakke dig op og gøre dig stærkere!

Hvordan var det INDEN I fik børn?

Arbejdede han mindre der? Var han en del af dagligdagen, hvor han på lige fod med dig deltog i indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask mm.?

AG

Marco2 skriver:

Hvordan var det INDEN I fik børn?

Arbejdede han mindre der? Var han en del af dagligdagen, hvor han på lige fod med dig deltog i indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask mm.?

AG

Hans arbejde har altid fyldt meget og det har været okay.. Men vi havde en klar aftale om at når nr. 2 var kommer til og jeg skulle begynde at arbejde igen, så skulle han drosle ned, fordi jeg ikke ville stå med det hele selv! Den aftale har han så lige så stille glemt..

Inden børn, deltes vi om madlavningen og rengøringen.. Tøjvasken har jeg altid taget mig af og indkøb.

Men der var mere kærlighed, mere respekt.. Mere af det hele..

TinaPina skriver:

Og sådan er det altså ikke meningen at din mand skal få dig til at føle.
Han skal bakke dig op og gøre dig stærkere!

Det er det han skal.. Men fx. spørger han aldrig til mit arbejde.. Om jeg har haft travlt, om hvad jeg har lavet osv. osv. Det betyder åbenbart ikke noget.. Jeg spørger tit til hans og vi snakker meget om hans arbejde..

Måsker er det også bare ved at gå op for mig, hvordan det burde være.. En gammel ven, er nemlig begyndt at skrive og han giver komplimenter, spørger indtil ting og virker interesseret!

Anonym skriver:

Det er det han skal.. Men fx. spørger han aldrig til mit arbejde.. Om jeg har haft travlt, om hvad jeg har lavet osv. osv. Det betyder åbenbart ikke noget.. Jeg spørger tit til hans og vi snakker meget om hans arbejde..

Måsker er det også bare ved at gå op for mig, hvordan det burde være.. En gammel ven, er nemlig begyndt at skrive og han giver komplimenter, spørger indtil ting og virker interesseret!

Jeg arbejder på et plejecenter, og mit job kunne ikke interessere miin kæreste mindre
Men, han spørger altid, uden undtagelse, har du haft en god dag. For det er jo i virkeligheden det der er det vigtigste!

Jeg tror bestemt du har ret i, at du er ved at opdage hvordan tingenen kunne være.

Lyder som om der er gået for meget hverdag i den og dermed for meget "tage hinanden for givet" som en anden reol der har stået det samme sted længe.

Mit råd er at tage på weekend uden børn og finde gnisten igen. Lege nyforelskede igen. Det kan være svært og virke kunstigt men det virker. Og så få snakket på en stille og rolig måde om tingene. 

Og prøv møske til hverdag at finde tiden til at være kærester. Ved det er dig der savner det, men begynder du at flirte, gramse, være sensuel skal han nok komme efter det … Men det er bare os kvinder der bliver nødt til at starte det.

Og kan man ikke nå han på hans intellekt ved at snakke, må man bruge kvindelist og forføre ham til det … Kærlighed og intimitet er bare så vigtige ingridienser, især efter 10 års samliv.

VI har også været sammen i mere end 10 år, og husker virkelig at være kærester. Så vi kæler, sover i ske og kysser stadig meget. Og det gør altså bare noget ved forholdet at man har den nærhed med hinanden … også i hverdagen.

AG

TinaPina skriver:

Jeg arbejder på et plejecenter, og mit job kunne ikke interessere miin kæreste mindre
Men, han spørger altid, uden undtagelse, har du haft en god dag. For det er jo i virkeligheden det der er det vigtigste!

Jeg tror bestemt du har ret i, at du er ved at opdage hvordan tingenen kunne være.

Hvis han da så bare ville spørge!! Virke interesseret og oprigtigt! Men i hans verden findes hans arbejde og mit er bare et der giver lidt penge....