Syns´ det blir´ værre og værre :(

...startede morgenen ud med og råbe af min datter fordi hun vågnede 6.45 på en søndag. Trænger sådan til og sove længe, er så træt!

Senere tog jeg fat i hende, fordi hun med vilje klemte på juicebrikken. Der var juice over alt! Blev så sur, at jeg tog hende i armen og satte hende meget hårdt ned på trægulvet.

Det var jo bare fordi hun ville se hvad den kunne, hvor meget der kom ud af brikken. Hun er kun 16 mdr., det er da sjovt sådan noget - jeg ved det godt. Derfor har jeg det så skidt med mig selv nu, at jeg tog fat i hendes arm.

Hun sover nu, måtte lægge hende ind, inden jeg råbte af hende igen. Det hjælper måske med en pause?

Er så dårlig en mor, orker ikke mere, snerrer af alt og alle, ligner lort efterhånden, er ligeglad med hvordan jeg ser ud, hvad jeg spiser hvis jeg spiser, føler bare livet er noget lort lige nu!

først et stort kram til dig

kan kun råde dig til at tage en snak med lægen omkring dette da det godt kan lyde som om du er ved at havne i en lille deperation - ingen der siger det er det, men hellere være sikker end gå og lade sin vrede og frustration gå udover mand-børn-venner osv.

har det selv på den måde som du har det, altså med at du intet gider, snerrer af alt og alle osv.

hop til lægen, snak om de problemer du føler du har, eller bare snak for at snakke... og ellers skal du være velkommen til at skrive til mig

Ja, mærk efter inden i dig selv - hvis du føler dig trist, så gå til lægen med det samme.

Men måske du bare har behov for at sove igennem, som du skriver? Har du ikke noget familie eller venner der kan tage den lille en dag eller to?

Kæmpe knus og held og lykke fra mig også

Anonym skriver:

...startede morgenen ud med og råbe af min datter fordi hun vågnede 6.45 på en søndag. Trænger sådan til og sove længe, er så træt!

Senere tog jeg fat i hende, fordi hun med vilje klemte på juicebrikken. Der var juice over alt! Blev så sur, at jeg tog hende i armen og satte hende meget hårdt ned på trægulvet.

Det var jo bare fordi hun ville se hvad den kunne, hvor meget der kom ud af brikken. Hun er kun 16 mdr., det er da sjovt sådan noget - jeg ved det godt. Derfor har jeg det så skidt med mig selv nu, at jeg tog fat i hendes arm.

Hun sover nu, måtte lægge hende ind, inden jeg råbte af hende igen. Det hjælper måske med en pause?

Er så dårlig en mor, orker ikke mere, snerrer af alt og alle, ligner lort efterhånden, er ligeglad med hvordan jeg ser ud, hvad jeg spiser hvis jeg spiser, føler bare livet er noget lort lige nu!

 

Æv en træls måde at starte dagen på, en stor klem til dig

Du skal helt klart sætte dig ned og finde ud af, hvorfor du har det som du har det nu. Finde ud af, hvad det er du er utilfreds med, og hvad du kan gøre ved det. Jeg tænker ikke, at det er nødvendigt at opsøge en læge først, men at se på dit eget liv.

Jeg har selv haft det som dig. Jeg vrissede af alt og alle og havde bare intet overskud til mine børn. En dag havde jeg igen skældt og smældt på min lille datter, for noget helt urimeligt, og jeg kunne pludselig høre mig selv Jeg blev så led ved mig selv, at jeg satte mig ned og hylede. Jeg vidste godt, hvad det var jeg ikke havde det godt med i mit liv, og jeg valgte at gøre noget ved det.

Jeg flyttede med mine børn væk fra min mand(nu eksmand), og det var hvad der skulle til i mit tilfælde. Hvis jeg oplever tidpunkter nu, hvor jeg er på vej i den dårlige retning igen, så ser jeg på, hvad det er jeg reagerer på, og så gør jeg noget ved det, for mine børn skal ikke mere mærkes af det

Ved ikke om du kan bruge det til noget, men her virker det.

Jeg har været igennem det samme...
Det var en herinde fra som gjorde mig opmærksom på at det sandsynligvis var en depression jeg havde, så jeg kontaktede min læge og det viste sig at jeg havde en rigtig kraftig depression.

Jeg vil råde dig til at tage et smut til lægen og snakke med ham/hende om hvordan du har det.

Er du alene med dit barn? Og har du nogen muligheder for lidt aflastning?

Jeg håber du finder en løsning for hverken du eller dit barn er tjent med at det skal være sådan som det er nu!

Sender dig en masse varme tanker!

wamse skriver:

Æv en træls måde at starte dagen på, en stor klem til dig

Du skal helt klart sætte dig ned og finde ud af, hvorfor du har det som du har det nu. Finde ud af, hvad det er du er utilfreds med, og hvad du kan gøre ved det. Jeg tænker ikke, at det er nødvendigt at opsøge en læge først, men at se på dit eget liv.

Jeg har selv haft det som dig. Jeg vrissede af alt og alle og havde bare intet overskud til mine børn. En dag havde jeg igen skældt og smældt på min lille datter, for noget helt urimeligt, og jeg kunne pludselig høre mig selv Jeg blev så led ved mig selv, at jeg satte mig ned og hylede. Jeg vidste godt, hvad det var jeg ikke havde det godt med i mit liv, og jeg valgte at gøre noget ved det.

Jeg flyttede med mine børn væk fra min mand(nu eksmand), og det var hvad der skulle til i mit tilfælde. Hvis jeg oplever tidpunkter nu, hvor jeg er på vej i den dårlige retning igen, så ser jeg på, hvad det er jeg reagerer på, og så gør jeg noget ved det, for mine børn skal ikke mere mærkes af det

Ved ikke om du kan bruge det til noget, men her virker det.

HAPS det her var stort set havd jeg ville skrive... 

TinaMajdah91Juel skriver:

først et stort kram til dig

kan kun råde dig til at tage en snak med lægen omkring dette da det godt kan lyde som om du er ved at havne i en lille deperation - ingen der siger det er det, men hellere være sikker end gå og lade sin vrede og frustration gå udover mand-børn-venner osv.

har det selv på den måde som du har det, altså med at du intet gider, snerrer af alt og alle osv.

hop til lægen, snak om de problemer du føler du har, eller bare snak for at snakke... og ellers skal du være velkommen til at skrive til mig

Har fået konstateret fødselsdepression Desuden fået piller, jeg skal begynde på, og venter nu på nogle samtaler hos psykolog/psykiater.

Og tak for knuset  

Holbæktrunten skriver:

Ja, mærk efter inden i dig selv - hvis du føler dig trist, så gå til lægen med det samme.

Men måske du bare har behov for at sove igennem, som du skriver? Har du ikke noget familie eller venner der kan tage den lille en dag eller to?

Kæmpe knus og held og lykke fra mig også

Kan slet ikke kapere inden i hovedet, at jeg ikke har min datter i 1 eller 2 dage. Vil spekulere og tænke på hende hele tiden!

Jeg har så svært ved og "give slip"

wamse skriver:

Æv en træls måde at starte dagen på, en stor klem til dig

Du skal helt klart sætte dig ned og finde ud af, hvorfor du har det som du har det nu. Finde ud af, hvad det er du er utilfreds med, og hvad du kan gøre ved det. Jeg tænker ikke, at det er nødvendigt at opsøge en læge først, men at se på dit eget liv.

Jeg har selv haft det som dig. Jeg vrissede af alt og alle og havde bare intet overskud til mine børn. En dag havde jeg igen skældt og smældt på min lille datter, for noget helt urimeligt, og jeg kunne pludselig høre mig selv Jeg blev så led ved mig selv, at jeg satte mig ned og hylede. Jeg vidste godt, hvad det var jeg ikke havde det godt med i mit liv, og jeg valgte at gøre noget ved det.

Jeg flyttede med mine børn væk fra min mand(nu eksmand), og det var hvad der skulle til i mit tilfælde. Hvis jeg oplever tidpunkter nu, hvor jeg er på vej i den dårlige retning igen, så ser jeg på, hvad det er jeg reagerer på, og så gør jeg noget ved det, for mine børn skal ikke mere mærkes af det

Ved ikke om du kan bruge det til noget, men her virker det.

Det som er galt, er måske at jeg føler jeg står alene med det hele; både min datter og huset, og arbejde, økonomi, min egen familie osv. Min mand arbejder ikke, da han ikke kan finde noget, sover til kl. 12 næsten hver dag, går i seng kl. lort, spiller meget playstation, besøget tit venner, hjælper ikke til med hverken madlavning, indkøb eller oprydning/rengøring. Beder tit om hjælp, hvor han så i et par dage tager støvsugeren fra, men derefter blir´ det "hverdag" igen.

Jeg har været ved lægen, og får konstateret et fødselsdepression, fået piller som jeg er lidt angst for at ta´... Har været til opfølgningssamtaler 3 gange ved lægen, som jeg syns hjælper mere end piller (tror jeg da) Men jeg har haft kanon, smilet og leet, haft overskud. Desværre har den sidste uge bare været stik modsat af hvordan jeg har haft det i dec. mdr.

Skal til lægen igen c. 17., men tror, jeg beder om en tid tidligere, og håber at han kan hjælpe lidt mere.

Tak for knuset - det går lidt bedre nu. Hun sover udenfor nu, så har kunne få en times fred Håber på mere overskud når hun vågner...

Anonym skriver:

...startede morgenen ud med og råbe af min datter fordi hun vågnede 6.45 på en søndag. Trænger sådan til og sove længe, er så træt!

Senere tog jeg fat i hende, fordi hun med vilje klemte på juicebrikken. Der var juice over alt! Blev så sur, at jeg tog hende i armen og satte hende meget hårdt ned på trægulvet.

Det var jo bare fordi hun ville se hvad den kunne, hvor meget der kom ud af brikken. Hun er kun 16 mdr., det er da sjovt sådan noget - jeg ved det godt. Derfor har jeg det så skidt med mig selv nu, at jeg tog fat i hendes arm.

Hun sover nu, måtte lægge hende ind, inden jeg råbte af hende igen. Det hjælper måske med en pause?

Er så dårlig en mor, orker ikke mere, snerrer af alt og alle, ligner lort efterhånden, er ligeglad med hvordan jeg ser ud, hvad jeg spiser hvis jeg spiser, føler bare livet er noget lort lige nu!

 

For fanden hvor jeg kender det

Nogle gange når man er stresset eller træt, eller hovedet er ved at flyde over af alt mulig lort man skal tænke på. Jeg bliver nogle gange så sur på min søn, feks om morgenen inden skole eller inden han skal i seng. Så får jeg lyst til at hente ham eller hvis han sover, så at tage ham op og sige undskyld......

Man skal bare huske, at ingen er perfekte, men man føler sig bare som verdens dååååligste mor. Men husk  situationen, så man ikke gør det igen næste gang.

Sikker på du er "tilgivet" når hun vågner