Er jeg en piverøv, eller er lægen dum?

Hej piger.

Bliver simpelthen nødt til at få nogle meninger, råt for usødet tak.

Jeg føler mig lettere åndssvag over mine tidligere lidt frustrerede udmeldinger omkring manglende graviditetssymptomer. Jeg æder dem alle i mig lige på minuttet.

I sidste uge kom den så, kvalmen. Og den er der HELE tiden. Om morgenen, om aftenen, til middag og om natten. Jeg kaster ikke voldsomt meget op, men i ny og næ går det galt.

Jeg sygemeldte mig fra arbejdet i onsdags, da jeg bare havde så meget kvalme og havde brug for at få lidt søvn. For jeg vågner om natten med kvalme og har virkelig svært ved at falde i søvn igen - især når jeg ved at jeg snart skal op, så går det helt galt.

Jeg har INGEN appetit, der er intet mad jeg har lyst til. Når der går 5 timer mellem måltiderne, bliver kvalmen virkelig slem, så jeg kæmper for at finde ting jeg kan spise. Samtidig er jeg extremt følsom over for lugte. Lugte jeg ellers godt kan lide (rent vasketøj, min shampoo, brød mv) er et helvede at blive udsat for nu, og jeg har måtte sende manden i byen for at hente de forskellige "madeksperimenter" jeg måske tror jeg kan klemme ned, da lugtende på vej til kvickly (500 m) er for overvældende. Manden er blevet henvist til det aller-fjerneste hjørne af sengen, fordi jeg bare ikke kan holde hans kropsduft ud (og den plejer jeg at elske!)

 Jeg ringede så i torsdags til lægen. Fik at vide at jeg skulle komme op og aflevere en urinprøve, så de kunne tjekke for urinvejsinfektion. Kravlede derop, fuldstændig udmattet og opløst i tårer, fik afleveret prøven, og krøb hjem under dynen igen. Skulle så ringe for svar fredag morgen.

Fik fredag fat i den nye kvindelige læge der havde undersøgt mig og lavet vandrejournal om mandagen (hvor jeg havde det fint). Hun fortæller at urinprøven er blank, og jeg går helt i opløsning i tlf, og fortæller at jeg slet slet ikke kan overskue at skulle på arbejde sådan som jeg har det nu.

Jeg får tilbudt en samtale senere på dagen, som jeg afslår da hun ikke vil gøre andet end at fortælle om gamle husmoder-råd. Dem kan jeg finde på nettet, de er ikke en kravletur op til lægen værd!

Sygemelding ville hun ikke give mig nu, for  "det kunne jo blive en rigtig lang én".

Jeg har en fornemmelse af at min/e læger ikke tror på mig, og jeg er nærmest desperat. Jeg har aldrig prøvet at være gravid før, og jeg fortryder efterhånden så meget at jeg blev det. Tanken om abort har desværre også strejfet mig.

Jeg arbejder som Social og sundhedsassistent i ældreplejen, går og står hele dagen, og har med alle mulige krops-og mad lugte at gøre. Jeg kan slet ikke se hvordan jeg skal kunne være noget for de stakkels gamle mennesker, og da slet slet ikke efter kl 11-12 stykker hvor jeg ikke har fået mad siden kl 6 om morgenen. Jeg kan jo ikke slæbe hele mit køkken med på arbejde, og det er umuligt at vide hvad jeg kan klemme ned om 5 min.

Er det mig der er en piverøv, eller skal jeg presse på for en sygemelding (ikke at jeg aner hvor jeg skal finde overskuddet)?

Nej jeg synes ikke du er pivet, for kvalme er virkeligt invaliderende!

Men jeg synes nu du skulle ha' taget imod tiden da de faktisk taler om andet end husråd - der findes faktisk medicin der kan lindre kvalme!!

Nu ved jeg ikke om det var lægen selv eller sygeplejesken/sekretæren du talte med?

Lægen kan ikke afvise at hjælpe dig, så du må ha' fat i dem igen, men det kræver altså også at du samarbejder og tager imod den hjælp de tilbyder dig, bla samtaler og undersøgelser og evt medicin ellers får du helt sikkert ikke en sygemelding - de kan jo ikke langtidssygemelde dig pr tlf.
Du kan jo bare selv sygemelde dig, det behøver du ikke en læge til i første omgang, det er først når mulighedserklæringen skal skrives - men her er det igen vigtigt du har haft kontakt til lægen før og under din sygemelding.

Rigtig god bedring og held og lykke

Jeg har heldigvis ikke selv haft så slemt. Tænk ikke på abort! Det skal nok blive bedre.

Men kan du ikke bare selv sygemelde dig? Så vidt jeg ved skal de først have en lægeerklæring når der er gået x antal måneder (kan ikke huske om det er f.eks 3 uger eller sådan noget)

Jeg havde selv kvalme i en måned, men kastede heldigvis ikke op og det var ikke så invaliderende som det lyder som om dit er.

Hvis man ikke selv har prøvet det, så er der sikkert rigtig mange der ikke kan sætte sig ind i det.

Du ved det sikkert godt, men når du er over 3 måneder bliver det som regel meget bedre.

SaraLM skriver:

Nej jeg synes ikke du er pivet, for kvalme er virkeligt invaliderende!

Men jeg synes nu du skulle ha' taget imod tiden da de faktisk taler om andet end husråd - der findes faktisk medicin der kan lindre kvalme!!

Nu ved jeg ikke om det var lægen selv eller sygeplejesken/sekretæren du talte med?

Lægen kan ikke afvise at hjælpe dig, så du må ha' fat i dem igen, men det kræver altså også at du samarbejder og tager imod den hjælp de tilbyder dig, bla samtaler og undersøgelser og evt medicin ellers får du helt sikkert ikke en sygemelding - de kan jo ikke langtidssygemelde dig pr tlf.
Du kan jo bare selv sygemelde dig, det behøver du ikke en læge til i første omgang, det er først når mulighedserklæringen skal skrives - men her er det igen vigtigt du har haft kontakt til lægen før og under din sygemelding.

Rigtig god bedring og held og lykke

Ja, det er invaliderende, og slet slet ikke sjovt.

Jeg talte med lægen, og spurgte hende direkte om der var noget hun kunne gøre for mig, medicin mv. Hun sagde klart nej, og at det eneste hun kunne tilbyde var de der forskellige husmoderråd. Så ha ikke været dum og afvist noget jeg ikke vidste hvad var. Er vant til at skulle undersøge sagerne i kraft af mit arbejde :0)

Vil være yderst samarbejdsvillig, hvis der er noget som helst de kan gøre for mig. Men fik jo direkte at vide at det var de ikke. Jeg kan faktisk godt lide mit job, og vil til enhver tid hellere arbejde end at have det sådan her! Håber sådan der kan gøres noget, for ellers bliver mit bryllup d 29/1 et helvede

Jeg havde også sygemeldt mig, men tør simpelthen ikke længere end de 3 "lovlige" dage uden lægens opbakning.

Så må du ringe derned igen, kan du ikke arbejde så kan du ikke arbejde!
- Men ta imod tiden og få snakket ordentligt med din læge omkring dette og forklar at du hellere end gerne ville arbejde, det er ikke dét det handler om lige her.

Og mht husrådene, så prøv nogle af dem af - det kan jo være det lige virker for dig
Der findes et seaband man kan købe på apoteket mod transportsyge, det har nogle gavn af og så ellers drikke og spise det du nu kan ha', ofte! - og man kan altså godt slæbe en hel del med på arbejde.
Snak med din leder omkring de opgaver der er sværrest lige nu, måske hun kan lave nogle omplaceringer i en tid for at aflaste dig

tinasmor skriver:

Jeg har heldigvis ikke selv haft så slemt. Tænk ikke på abort! Det skal nok blive bedre.

Men kan du ikke bare selv sygemelde dig? Så vidt jeg ved skal de først have en lægeerklæring når der er gået x antal måneder (kan ikke huske om det er f.eks 3 uger eller sådan noget)

Jeg havde selv kvalme i en måned, men kastede heldigvis ikke op og det var ikke så invaliderende som det lyder som om dit er.

Hvis man ikke selv har prøvet det, så er der sikkert rigtig mange der ikke kan sætte sig ind i det.

Du ved det sikkert godt, men når du er over 3 måneder bliver det som regel meget bedre.

Efter 3 dage kunne arbejdspladsen kræve en lægeerklæring førhen. Med den nye "mulighedserklæring" er jeg ikke sikker, men kunne forestille mig at det er noget lignende.

Jeg er i uge 8+3 nu, og kan slet ikke overskue 4 uger mere på denne her måde - og slet ikke med alle de lugte der er på , mit arbejde omkring mig.

Ville næsten ønske at jeg led af de der eksplosive opkastninger, så ville ens arbejdsgiver vel smide én hjem. Men jeg er umanerlig dygtig til at holde opkastninger tilbage, synes det er ækelt og grænseoverskridende, især når kæresten eller kolleger kan høre mig. Så opkast er som sagt minimalt.

Havde jeg været alene havde jeg helt klart fået en abort. Det her kvalme/dårligdom kunne jeg slet ikke overskue så.

Jeg vil skrækkelig gerne have vores barn, og har en fantastisk kæreste der gør alt hvad der står i hans magt for at passe på os. Og vi glæder os begge to til at fortælle hele familien den glade nyhed på vores bryllupsdag d 29. Men nøøøj hvor er der lang tid til, hvis det skal være sådan her de første 12 uger

Nej selvfølgelig må du pive..og tude...men..der er ikke rigtigt noget at gøre...du må leve med det og glæde dig til, at det går over søde ven.
Vi er mange, der har haft det som du, men det glemmer man siden hen og man må bare tage sig sammen og slæbe sig igennem det.
Ja, det er afskyeligt med den kvalme...og det er rædselsfuldt som lugte kan irritere en.
Men det går over eller man vender sig måske bare til det.
Senest min ældste, her da hun skulle have Ida...omg, den stakkels pige...hun brækkede sig fra morgen til aften i de første 13 uger og havde kvalme konstant til hun var 6 mdr henne.
Men hun har da formået at passe sit arbejde imens i hjemmeplejen.
Der var dage ind imellem hvor hun måtte sygemelde sig, men det gik.
Det værste var, at hun OGSÅ fik voldsomme migræneanfald i de første måneder, og det har du så heldigvis ikke.
Men snak med lægen om at få noget kvalmestillende, det hjælper faktisk.
Min læge siger at det er noget pjat, at læger ikke hjælper gravide med at anbefale det, for der er ingen grund til at man skal lide sådan. Så slå i bordet og sig at det vil du have.
Og god bedring

Kærligst
Sussie

Du har bedt os om vores mening råt og usødet, så her kommer min.

Hvis du er frisk nok til planlægge og gennemføre et bryllup, så vil jeg mene at du også er frisk nok til at gå på arbejde!

-men jeg ville også seriøst overveje at udskyde det bryllup sådan som du har det.

Jeg kan detsværre godt forstå din læge der ikke kan/vil give dig en sugemeldning pga graviditetskvalme. Der har været meget fokus på at læger er alt for hurtige til at udstede sygemeldninger til gravide, så derfor skal der nok lidt mere til end 'bare' kvalme. Jeg ved godt at det ikke er 'bare'!!! -og at det er invaliderende for hele din dag/nat og velbefindende.

Jeg kan godt se at det er en ekstra udfordring med dit arbejdsområde, men jeg tror altid det har været en udfording for kvinder at være gravide og skulle ud i stalden og malke køer eller muge ud osv.

Mit bedste råd er: prøv de gode gamle husmor råd af, og se om der er ikke er nogen af dem der kan lidre dig, bare lidt!

God 'bedring'!

Jeg arbejder på et demenscenter, og jeg har også været sygemeldt de første 14 uger på grund af 5-10 opkasrninger dgl. Jeg har ikke været i stand til noget som helst.

Nu er jeg så fortsat sygemeldt, med noget andet og kommer nok ikke på arbejde inden barsel.

Det er ikke sjovt, at have kvalme, men der skal nogle opkastninger til før man bliver sygemeldt.

tal med din læge, der er altså nogle ting man kan gøre. Akupunktur fx.

Jeg er ked af at sige det, men det er ikke alle der kun har kvalme de første 12 uger. Med den store kastede jeg op dagligt frem til uge 30 og jeg havde voldsomme gener pga. lugte hele graviditeten. Jeg levede af vand, knækbrød og skummetmælk stort set hele graviditeten igennem.

Det er rigtigt hårdt at have kvalme og kaste op, men det er nu engang vilkårene for rigtigt mange gravide. Tag ned til lægen og tag en snak og prøv de gamle husråd. 

For mig hjalp det at have en flaske vand og en pakke knækbrød stående på natbordet og spise inden jeg rejste mig. Derefter gik jeg og nippede knækbrød hele dagen. Det hjælper ofte på kvalme at spise lidt hele tiden - også selvom man ikke har lyst.