Er sådan i tvivl

Jeg er bare sådan i tvivl omkring mig og min kæreste, og om jeg bør fortsætte forholdet.

I november måned fik jeg en sms fra min kæreste, hvor han følte at jeg ikke elskede ham. Nu er jeg typen der normalt ikke omklamrer min kæreste, jeg vil helst have luft i et forhold. Vi fik så snakket om det og fik det løst, troede jeg.

Jeg havde gjort det klart overfor ham, at jeg synes det er unfair at konfrontere modparten på den måde over en sms. Jeg synes at en voksen mand bør give sin kæreste den smule respekt, at konfrontere hende med det "face to face". Jeg havde gjort det klart for ham, at jeg ikke ville have at han på noget tidspunkt, sendte mig sådan en sms igen. Det er enormt sårende og mangel på respekt, og desuden den lette løsning at udtrykke sig over en sms, synes jeg.

Så idag gjorde han det igen, og det på trods af at han havde lovet mig ikke at gøre det igen. jeg blev bare så gal da jeg så den. han hører jo overhovedet ikke efter, hvad jeg siger til ham. Han vælger hele tiden den lette løsning, og så sidder jeg tilbage og bliver enormt ked af det og skuffet over ham. Jeg sidder faktisk med tanken, om han altid vil kommunikere på den her måde. Jeg synes ikke det er særligt voksent af ham eller modent gjort på nogen måde. Jeg føler at han er meget konfliktsky, og sådan et forhold har jeg levet i engang, og det kom der intet godt ud af. Jeg havde svoret at jeg aldrig ville være sammen med en igen, der var konfliktsky. Og så sidder jeg her tilbage med en kæreste jeg egentlig elsker, men som er konfliktsky så det basker.

jeg elsker manden, men jeg tror bare vi har 2 forskellige måder at vise det på. Jeg gider ikke det der omklamrende noget, for så føler jeg mig kvalt. Men jeg tror hans behov for dette, er meget større end hos mig. Og så er det jeg tænker. Jeg vil ikke lave om på hvem jeg er, og jeg synes heller ikke at han bare skal nøjes med. Så jeg har gået i de tanker om vi overhovedet passer sammen, om det ikke ville være bedre, hvis vi endte forholdet.

Jeg kan bare ikke holde til det her længere. Jeg gider ikke de sms´er mere. Bliver så ked af det hver gang

Hvordan ville i have reageret? er det mig der er galt på den?

Nu er det jo svært at sige ud fra så lidt viden om jeres forhold, men umiddelbart synes jeg måske det virker lidt voldsomt, det jo 'bare' 2 sms'er. Nu ved jeg ikke hvordan i fik snakket om det sidste gang, men det lyder mest som om, at du snakkede og var meget vred, måske i skulle prøve at snakke om det på samme niveau, og forklare hinanden hvordan i har det hver især mht. det med konflikter.

Jeg håber i finder ud af det

Lotus86 skriver:

Nu er det jo svært at sige ud fra så lidt viden om jeres forhold, men umiddelbart synes jeg måske det virker lidt voldsomt, det jo 'bare' 2 sms'er. Nu ved jeg ikke hvordan i fik snakket om det sidste gang, men det lyder mest som om, at du snakkede og var meget vred, måske i skulle prøve at snakke om det på samme niveau, og forklare hinanden hvordan i har det hver især mht. det med konflikter.

Jeg håber i finder ud af det

nej jeg var ikke vred da jeg snakkede med ham. for jeg var så fornuftig at vente med at snakke med ham, til jeg var faldet ned. Vi snakkede sammen om det i et roligt toneleje, og fik en rigtig god snak.

ja det er 2 sms´er på 2 mdr. men det er bare så sårende, og han ved jo at jeg bliver ked af det  han havde lovet at snakke med mig om det, hvis der var noget han var utilfreds over, så jeg kan ikke forstå hvorfor han ikke gør det. Jeg kan kun konkludere at han er usikker på forholdet, og det er jeg jo også ved at blive nu

jeg venter et par dage til jeg er faldet helt ned, og så snakker jeg med ham igen.

For mig at se, så er du den kølige type og han er den varme, og det dur bare ikke.
Hvis man vil et parforhold, så må man give alt hvad man har i sig og meget mere end det.
Din kæreste trænger åbenbart til at blive bekræftet og få at vide at du elsker ham, og den eneste måde han så "tør" sige det på, er gennem en sms..og det kan jeg helt ærligt godt forstå.
For hvis han bliver bebrejdet, at han gerne vil give dig kærlighed  og modtage kys, knus, klem og klap og så bare bliver skældt ud eller afvist, ja så ville jeg også blive ked af det og bange for at tage det op på ny.
Jeg ved ikke hvordan du viser ham din kærlighed i dagligdagen, men hvis du opfatter hans kærlighed som omklamrende, så vil jeg mene at du ikke egner dig til et parforhold, men mest til at være single eller bare have en kæreste du ikke bor sammen med.

Jeg synes det er rigtigt synd for jer begge to, for ingen af jer trives med det, så måske ville det være bedst for jer begge to, at det slutter, så han kan finde sig en pige efter sit hoved, og du en mand efter dit.
Jeg har selv været gift med en konfliktsky mand i 10 år, og ved hvor irriterende det kan være, men det er nu noget man godt kan leve med, hvis man ellers vil forholdet, så må man bare leve med ham som han er.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

For mig at se, så er du den kølige type og han er den varme, og det dur bare ikke.
Hvis man vil et parforhold, så må man give alt hvad man har i sig og meget mere end det.
Din kæreste trænger åbenbart til at blive bekræftet og få at vide at du elsker ham, og den eneste måde han så "tør" sige det på, er gennem en sms..og det kan jeg helt ærligt godt forstå.
For hvis han bliver bebrejdet, at han gerne vil give dig kærlighed  og modtage kys, knus, klem og klap og så bare bliver skældt ud eller afvist, ja så ville jeg også blive ked af det og bange for at tage det op på ny.
Jeg ved ikke hvordan du viser ham din kærlighed i dagligdagen, men hvis du opfatter hans kærlighed som omklamrende, så vil jeg mene at du ikke egner dig til et parforhold, men mest til at være single eller bare have en kæreste du ikke bor sammen med.

Jeg synes det er rigtigt synd for jer begge to, for ingen af jer trives med det, så måske ville det være bedst for jer begge to, at det slutter, så han kan finde sig en pige efter sit hoved, og du en mand efter dit.
Jeg har selv været gift med en konfliktsky mand i 10 år, og ved hvor irriterende det kan være, men det er nu noget man godt kan leve med, hvis man ellers vil forholdet, så må man bare leve med ham som han er.

Kærligst
Sussie

Jeg afviser ham ikke, når han vil give kys og kram. Så det er jo ikke sådan at jeg har holdt ham tilbage med det. Det er mere det han forlanger af mig. Han synes ikke det er nok at jeg giver ham kys og kram 2-3 gange på en dag, det er heller ikke nok for ham med vores dybe snakke vi har af og til. Han vil have at vi skal sidde og holde i hånd, kysse, snakke, kramme det meste af tiden, og det er simpelthen der jeg står af. for det kan jeg ikke give ham, så kommer jeg nemlig til at føle mig utilpas. Jeg vil også gerne kunne mærke at min krop er min og have den for mig selv engang imellem, hvis du forstår?

Jeg kan godt lide kys og kram og at putte mig ind til ham, men bare ikke hele dagen. Kan godt være jeg så kommer til at virke som en kold person, men sådan føler jeg ikke selv jeg er, eller det er i hvert fald ikke meningen at jeg skal virke sådan.

Jeg skal i hvert fald have snakket med ham igen, men inderst inde ved jeg nok godt, at jeg ikke kan opfylde hans behov

Anonym skriver:

Jeg afviser ham ikke, når han vil give kys og kram. Så det er jo ikke sådan at jeg har holdt ham tilbage med det. Det er mere det han forlanger af mig. Han synes ikke det er nok at jeg giver ham kys og kram 2-3 gange på en dag, det er heller ikke nok for ham med vores dybe snakke vi har af og til. Han vil have at vi skal sidde og holde i hånd, kysse, snakke, kramme det meste af tiden, og det er simpelthen der jeg står af. for det kan jeg ikke give ham, så kommer jeg nemlig til at føle mig utilpas. Jeg vil også gerne kunne mærke at min krop er min og have den for mig selv engang imellem, hvis du forstår?

Jeg kan godt lide kys og kram og at putte mig ind til ham, men bare ikke hele dagen. Kan godt være jeg så kommer til at virke som en kold person, men sådan føler jeg ikke selv jeg er, eller det er i hvert fald ikke meningen at jeg skal virke sådan.

Jeg skal i hvert fald have snakket med ham igen, men inderst inde ved jeg nok godt, at jeg ikke kan opfylde hans behov

Åhr...det er så synd..for jer begge, for det er jo en ballancekunst.
Min mand kunne også sidde og kramme hele dagen, og selv jeg kan godt synes det er lige i overkanten engang imellem, og der skal ellers noget til.
Men talt hvor mange gange vi kysser hinanden om dagen har jeg nu aldrig..der falder småkys af når lejlighed gives, og mange gange..især nu hvor vi begge er  hjemme.
Men prøv nu at få snakket tingene igennem med ham, og prøv at få ham til at forstå, at I må kunne mødes på midten.
Han må også forstå, at du har brug for din private sfære ind imellem. Har du mulighed for at få din egen lilel stue hvor du kan gå i enrum og fordybe dig i noget??
Jeg har kendt mange par, hvor den ene var som du og de fandt ud af at få det til at gå alligevel.

SussieThyssen skriver:

Åhr...det er så synd..for jer begge, for det er jo en ballancekunst.
Min mand kunne også sidde og kramme hele dagen, og selv jeg kan godt synes det er lige i overkanten engang imellem, og der skal ellers noget til.
Men talt hvor mange gange vi kysser hinanden om dagen har jeg nu aldrig..der falder småkys af når lejlighed gives, og mange gange..især nu hvor vi begge er  hjemme.
Men prøv nu at få snakket tingene igennem med ham, og prøv at få ham til at forstå, at I må kunne mødes på midten.
Han må også forstå, at du har brug for din private sfære ind imellem. Har du mulighed for at få din egen lilel stue hvor du kan gå i enrum og fordybe dig i noget??
Jeg har kendt mange par, hvor den ene var som du og de fandt ud af at få det til at gå alligevel.

Nej jeg bor i en mindre lejlighed, så det er ikke muligt

Jeg håber da vi kan finde en løsning, for jeg elsker ham virkelig, og det er jo også det der gør det så svært. Havde jeg ikke elsket ham, jamen så havde han jo ret i det han sagde til mig, men dette er bare ikke tilfældet. Det er et hårdt slag at få, når ens kæreste mener at jeg ikke elsker ham, når jeg ved at jeg 100 % elsker ham. Der er problemer med kommunikationen et eller andet sted i hvert fald

Jeg håber vi kan få snakket fuldstændigt ud om det her, og at det aldrig gentager sig igen. jeg ved bare med mig selv, at hvis jeg får flere af de sms´er, så er jeg smuttet, for jeg bliver bare så ked af det når det sker, og kan rende rundt i flere dage og spekulere. jeg elsker manden, men det skal ikke være på bekostning af mit ellers rigtig gode humør. jeg har jo også et barn jeg skal tænke på, og han kan helt sikkert mærke, hvis jeg er ked af det.

1000 tak for dit svar, du har i hvert fald åbnet mine øjne lidt op

Anonym skriver:

Jeg er bare sådan i tvivl omkring mig og min kæreste, og om jeg bør fortsætte forholdet.

I november måned fik jeg en sms fra min kæreste, hvor han følte at jeg ikke elskede ham. Nu er jeg typen der normalt ikke omklamrer min kæreste, jeg vil helst have luft i et forhold. Vi fik så snakket om det og fik det løst, troede jeg.

Jeg havde gjort det klart overfor ham, at jeg synes det er unfair at konfrontere modparten på den måde over en sms. Jeg synes at en voksen mand bør give sin kæreste den smule respekt, at konfrontere hende med det "face to face". Jeg havde gjort det klart for ham, at jeg ikke ville have at han på noget tidspunkt, sendte mig sådan en sms igen. Det er enormt sårende og mangel på respekt, og desuden den lette løsning at udtrykke sig over en sms, synes jeg.

Så idag gjorde han det igen, og det på trods af at han havde lovet mig ikke at gøre det igen. jeg blev bare så gal da jeg så den. han hører jo overhovedet ikke efter, hvad jeg siger til ham. Han vælger hele tiden den lette løsning, og så sidder jeg tilbage og bliver enormt ked af det og skuffet over ham. Jeg sidder faktisk med tanken, om han altid vil kommunikere på den her måde. Jeg synes ikke det er særligt voksent af ham eller modent gjort på nogen måde. Jeg føler at han er meget konfliktsky, og sådan et forhold har jeg levet i engang, og det kom der intet godt ud af. Jeg havde svoret at jeg aldrig ville være sammen med en igen, der var konfliktsky. Og så sidder jeg her tilbage med en kæreste jeg egentlig elsker, men som er konfliktsky så det basker.

jeg elsker manden, men jeg tror bare vi har 2 forskellige måder at vise det på. Jeg gider ikke det der omklamrende noget, for så føler jeg mig kvalt. Men jeg tror hans behov for dette, er meget større end hos mig. Og så er det jeg tænker. Jeg vil ikke lave om på hvem jeg er, og jeg synes heller ikke at han bare skal nøjes med. Så jeg har gået i de tanker om vi overhovedet passer sammen, om det ikke ville være bedre, hvis vi endte forholdet.

Jeg kan bare ikke holde til det her længere. Jeg gider ikke de sms´er mere. Bliver så ked af det hver gang

Hvordan ville i have reageret? er det mig der er galt på den?

Tror hvis det var mig at jeg ville sætte mig ned med kæreste, finde ud af hvorfor han skriver det i sms. Og se efter hvordan i evt kan mødes på midten? SÅ i måske begge rykker sig lidt.

Selvfølgelig skal man ikke lave om på sig selv, men i et forhold skal man nok rykke sig lidt.

Jeg ville i hvert fald få en god snak om det hele, før jeg sagde stop, især når du har stærke følelser for ham

Anonym skriver:

Nej jeg bor i en mindre lejlighed, så det er ikke muligt

Jeg håber da vi kan finde en løsning, for jeg elsker ham virkelig, og det er jo også det der gør det så svært. Havde jeg ikke elsket ham, jamen så havde han jo ret i det han sagde til mig, men dette er bare ikke tilfældet. Det er et hårdt slag at få, når ens kæreste mener at jeg ikke elsker ham, når jeg ved at jeg 100 % elsker ham. Der er problemer med kommunikationen et eller andet sted i hvert fald

Jeg håber vi kan få snakket fuldstændigt ud om det her, og at det aldrig gentager sig igen. jeg ved bare med mig selv, at hvis jeg får flere af de sms´er, så er jeg smuttet, for jeg bliver bare så ked af det når det sker, og kan rende rundt i flere dage og spekulere. jeg elsker manden, men det skal ikke være på bekostning af mit ellers rigtig gode humør. jeg har jo også et barn jeg skal tænke på, og han kan helt sikkert mærke, hvis jeg er ked af det.

1000 tak for dit svar, du har i hvert fald åbnet mine øjne lidt op

Lige et lille tip.
Min far og mor havde i mange år nogle venner, hvor hun can et par gange eller 3 om året simpelthen tog sig nogle fridage fra familien, mand og børn.
Så lejede hun et sommerhus eller tog på motel og i de senere år et refugie, og var helt sig selv.
Hun sagde, at ellers blev hun vanvittig.
Hun indførte også i familien, at hun SKULLE have en times fred hver dag, og det blev så mellem 12 og 1 eller sådan noget.
Så gik hun i enrum og børnene voksede op med at det var mors privvattid.
Hun satte simpelthen et ur på en time, og så måtte ungerne lege og hygge sig med sig selv og hun måtte kun forstyres hvis der var noget virkeligt alvorligt i vejen.
Tilsyneladende virkede begge dele, for hun var en super hustru og mor, og når hun havde været afsted, så havde hun bare nyt overskud når hun kom hjem.
Det kan du jo tænke over.

SussieThyssen skriver:

Lige et lille tip.
Min far og mor havde i mange år nogle venner, hvor hun can et par gange eller 3 om året simpelthen tog sig nogle fridage fra familien, mand og børn.
Så lejede hun et sommerhus eller tog på motel og i de senere år et refugie, og var helt sig selv.
Hun sagde, at ellers blev hun vanvittig.
Hun indførte også i familien, at hun SKULLE have en times fred hver dag, og det blev så mellem 12 og 1 eller sådan noget.
Så gik hun i enrum og børnene voksede op med at det var mors privvattid.
Hun satte simpelthen et ur på en time, og så måtte ungerne lege og hygge sig med sig selv og hun måtte kun forstyres hvis der var noget virkeligt alvorligt i vejen.
Tilsyneladende virkede begge dele, for hun var en super hustru og mor, og når hun havde været afsted, så havde hun bare nyt overskud når hun kom hjem.
Det kan du jo tænke over.

Det var et godt forslag. Lyder ikke så dumt endda

jeg fik en god snak med min kæreste her til aften, og det viser sig at hans usikkerhed, bunder i at han har haft kærester, der har holdt ham for nar, og sagt ting til ham, som ikke passede.

Så derfor bliver han usikker, når jeg ikke kysser ham, så meget som han føler han har behov for. Jeg har gjort det klart overfor ham, at jeg ikke elsker ham mindre, bare fordi jeg måske kun kysser 3 gange på en dag. Sagde til ham at hvis jeg ikke elskede ham, ville jeg jo slet ikke kysse ham. Jeg kan måske bedre forstå ham nu, og ville egentlig ønske at han havde sagt det til mig noget tidligere, så jeg bedre havde kunnet forstå ham.

Så jeg har valgt at gå lidt på kompromis, og vil give ham noget mere bekræftigelse, bare på et niveau jeg selv kan være med til, og har det godt med. Han har så lovet at prøve på ikke at være usikker på vores forhold. Han er jo bange for at miste mig, så han bliver så nemt usikker. Jeg har så sagt til ham, at hans usikkerhed jo sagtens kan gøre at han mister mig, hvis det fortsætter sådan her. jeg blev nødt til at sige det til ham, fordi jeg ved med mig selv, at jeg ikke ville kunne holde til det i det lange løb. Det forstår han så heldigvis også godt.

Tak for alle jeres gode råd