Jeg er bare sådan i tvivl omkring mig og min kæreste, og om jeg bør fortsætte forholdet.
I november måned fik jeg en sms fra min kæreste, hvor han følte at jeg ikke elskede ham. Nu er jeg typen der normalt ikke omklamrer min kæreste, jeg vil helst have luft i et forhold. Vi fik så snakket om det og fik det løst, troede jeg.
Jeg havde gjort det klart overfor ham, at jeg synes det er unfair at konfrontere modparten på den måde over en sms. Jeg synes at en voksen mand bør give sin kæreste den smule respekt, at konfrontere hende med det "face to face". Jeg havde gjort det klart for ham, at jeg ikke ville have at han på noget tidspunkt, sendte mig sådan en sms igen. Det er enormt sårende og mangel på respekt, og desuden den lette løsning at udtrykke sig over en sms, synes jeg.
Så idag gjorde han det igen, og det på trods af at han havde lovet mig ikke at gøre det igen. jeg blev bare så gal da jeg så den. han hører jo overhovedet ikke efter, hvad jeg siger til ham. Han vælger hele tiden den lette løsning, og så sidder jeg tilbage og bliver enormt ked af det og skuffet over ham. Jeg sidder faktisk med tanken, om han altid vil kommunikere på den her måde. Jeg synes ikke det er særligt voksent af ham eller modent gjort på nogen måde. Jeg føler at han er meget konfliktsky, og sådan et forhold har jeg levet i engang, og det kom der intet godt ud af. Jeg havde svoret at jeg aldrig ville være sammen med en igen, der var konfliktsky. Og så sidder jeg her tilbage med en kæreste jeg egentlig elsker, men som er konfliktsky så det basker.
jeg elsker manden, men jeg tror bare vi har 2 forskellige måder at vise det på. Jeg gider ikke det der omklamrende noget, for så føler jeg mig kvalt. Men jeg tror hans behov for dette, er meget større end hos mig. Og så er det jeg tænker. Jeg vil ikke lave om på hvem jeg er, og jeg synes heller ikke at han bare skal nøjes med. Så jeg har gået i de tanker om vi overhovedet passer sammen, om det ikke ville være bedre, hvis vi endte forholdet.
Jeg kan bare ikke holde til det her længere. Jeg gider ikke de sms´er mere. Bliver så ked af det hver gang 
Hvordan ville i have reageret? er det mig der er galt på den?