Humørsvingninger - nu gider jeg ikke mere :-(

Nu er det 3. gang jeg bare bliver ekstremt ked af det over et eller andet, som jeg normalt ikke ville reagere så kraftigt på overhovedet Nu er det bare ikke sjovt længere... Indenfor de sidste 2 uger har jeg fået de vildeste humørsvingninger!!

Min kærestes forældre har snakket lidt om et sommerhus i Sverige de måske ville købe, men de vil selvfølgelig gerne se det først. Her til aften skriver de så til kæresten om vi vil med i morgen og se det. Jeg elsker at være en del af sådanne ture, når familien skal ud og se sommerhus for første gang. Og bare generelt være med, når der sker noget spændende, noget nyt. Men jeg skal noget så kedeligt som på JOB, og synes det er så sindssygt ØV. Jeg føler virkelig jeg går glip af noget, og på en eller anden måde ikke er en del af oplevelsen/fællesskabet. Jeg bliver vildt ked af det... så meget at jeg græder i stilhed i 15 min. Normalt ville jeg bare blive død ærgerlig. Men nu er jeg bare helt vildt ked af det....

Det er helt åndssvagt at jeg bliver så ked af det over det. Men det er som om jeg slet ikke kan styre det. Min kæreste er så sød og forstående, og gjorde alt hvad han kunne for at gøre mig glad igen. Ih hvor jeg elsker ham

Ved ikke hvad jeg ville med dette indlæg, andet end at komme ud med det. En kop the med honning, omsorg fra kæresten, og dette indlæg lader til at virke på humøret. Tak fordi du læste, og vær sød at skriv du ikke synes jeg er helt gak

Smil, latter, tårer og KNUS
//Mette, som heldigvis 90% af tiden er glad

Mette:)) skriver:

 

Nu er det 3. gang jeg bare bliver ekstremt ked af det over et eller andet, som jeg normalt ikke ville reagere så kraftigt på overhovedet Nu er det bare ikke sjovt længere... Indenfor de sidste 2 uger har jeg fået de vildeste humørsvingninger!!

Min kærestes forældre har snakket lidt om et sommerhus i Sverige de måske ville købe, men de vil selvfølgelig gerne se det først. Her til aften skriver de så til kæresten om vi vil med i morgen og se det. Jeg elsker at være en del af sådanne ture, når familien skal ud og se sommerhus for første gang. Og bare generelt være med, når der sker noget spændende, noget nyt. Men jeg skal noget så kedeligt som på JOB, og synes det er så sindssygt ØV. Jeg føler virkelig jeg går glip af noget, og på en eller anden måde ikke er en del af oplevelsen/fællesskabet. Jeg bliver vildt ked af det... så meget at jeg græder i stilhed i 15 min. Normalt ville jeg bare blive død ærgerlig. Men nu er jeg bare helt vildt ked af det....

Det er helt åndssvagt at jeg bliver så ked af det over det. Men det er som om jeg slet ikke kan styre det. Min kæreste er så sød og forstående, og gjorde alt hvad han kunne for at gøre mig glad igen. Ih hvor jeg elsker ham

Ved ikke hvad jeg ville med dette indlæg, andet end at komme ud med det. En kop the med honning, omsorg fra kæresten, og dette indlæg lader til at virke på humøret. Tak fordi du læste, og vær sød at skriv du ikke synes jeg er helt gak

Smil, latter, tårer og KNUS
//Mette, som heldigvis 90% af tiden er glad

Hehe du er ikke gak, så nu har jeg skrevet det

Ej tror sku det er meget normalt med humørsvigninger

årh det da os lidt øv, ;/...

Men så kommer der jo mange andre oplevelser du kan være med til.

op med humøret

Puha jeg havde SÅ mange humørsvingninger da jeg ventede mig... det er bare slet ikke sjovt og man kan ingenting gøre!!!

Jeg sender dig bare et kæmpe knus fordi jeg ved hvordan du har det

du er kun gak gak hvis du tror at du er gak gak... for det er du virkelig ikke...

Min far kører lastbil for aldi, og da jeg var gravid var mig og min mand ude at køre og vi køre så tilfædigvis forbi en aldi bil ude på motorvejen.. Min mand siger: vink til din far skat.. og vi vinker så begge 2.. :-) Men det er så der at mine mundviger tvinger sig ned af og tårerne triller i en flod ned af mine kinder... Hulker faktisk helt og er næsten helt utrøstelig.. Mind mand  griner lidt af mig først indtil han indser at jeg virkelig er ked af det... han spørger mig hvorfor jeg dog er det, og det eneste jeg kan sige er at det er fordi at tænk hvis nu det faktisk VAR min far, og vi tilfældigvis så kørte galt eller han gjorde, så havde vi lige vinket til ham.. det ville bare være så vildt...

Intet at græde over dog.. men måske trække lidt på smilebåndet af hvis det var.. Men nej nej hormonella her tudede og tudede.. Blot fordi vi vinkede til en fremmede mand (som det jo så var) i en tilfældig lastbil fra aldi..

I dag kan jeg dog godt grine af det, men vi vinkede ikke til aldi biler resten af min graviditet.. hehe..

Det er bare én af de mange tude historier jeg har i skabet.. så op med humøret søde.. Du er ganske normal, og med SÅ mange hormoner i kroppen som der er når man er gravid, er det faktisk underligt man ikke bare tuder i alle 9 mdr..

Tude-kram fra Gry - der begynder at græde hvis jeg griner rigtig meget.. 

Nattøs skriver:

Hehe du er ikke gak, så nu har jeg skrevet det

Ej tror sku det er meget normalt med humørsvigninger

TAK for det  Ja det er vist normalt, dog stadig noget hø!!

camillahej skriver:

årh det da os lidt øv, ;/...

 

Men så kommer der jo mange andre oplevelser du kan være med til.

 

op med humøret

Jaa du har ret Tak for ordene, de hjalp

Mette:)) skriver:

TAK for det  Ja det er vist normalt, dog stadig noget hø!!

hehe var da så lidt.

DU ER IKKE SKØR

TbCp skriver:

Puha jeg havde SÅ mange humørsvingninger da jeg ventede mig... det er bare slet ikke sjovt og man kan ingenting gøre!!!

Jeg sender dig bare et kæmpe knus fordi jeg ved hvordan du har det

Nej det er det der er så hulens undfair, man kan intet stille op. Følelserne render bare afsted med en ... Men taaak for knuset, det var lige det jeg havde brug for

lauras*mor* skriver:

du er kun gak gak hvis du tror at du er gak gak... for det er du virkelig ikke...

Min far kører lastbil for aldi, og da jeg var gravid var mig og min mand ude at køre og vi køre så tilfædigvis forbi en aldi bil ude på motorvejen.. Min mand siger: vink til din far skat.. og vi vinker så begge 2.. :-) Men det er så der at mine mundviger tvinger sig ned af og tårerne triller i en flod ned af mine kinder... Hulker faktisk helt og er næsten helt utrøstelig.. Mind mand  griner lidt af mig først indtil han indser at jeg virkelig er ked af det... han spørger mig hvorfor jeg dog er det, og det eneste jeg kan sige er at det er fordi at tænk hvis nu det faktisk VAR min far, og vi tilfældigvis så kørte galt eller han gjorde, så havde vi lige vinket til ham.. det ville bare være så vildt...

Intet at græde over dog.. men måske trække lidt på smilebåndet af hvis det var.. Men nej nej hormonella her tudede og tudede.. Blot fordi vi vinkede til en fremmede mand (som det jo så var) i en tilfældig lastbil fra aldi..

I dag kan jeg dog godt grine af det, men vi vinkede ikke til aldi biler resten af min graviditet.. hehe..

Det er bare én af de mange tude historier jeg har i skabet.. så op med humøret søde.. Du er ganske normal, og med SÅ mange hormoner i kroppen som der er når man er gravid, er det faktisk underligt man ikke bare tuder i alle 9 mdr..

Tude-kram fra Gry - der begynder at græde hvis jeg griner rigtig meget.. 

Dét indlæg var som sendt fra himlen... Tusinde tak fordi du fik mig til at grine lidt og smile igen
Sikke en sød historie. Ja, det er simpelthen de mest besynderlige ting man reagerer på under graviditeten. Dog er jeg ret glad for at det ikke er alle 9 mdr man har sådanne ture Puuuha...

Tuusinde tak endnu engang for dit skønne indlæg. Nu er mit humør tilbage igen