Føler mig tom og trist :(

Sikke noget

Min morfar var alkoholiker og min mor har altid haft en meget specielt forhold til ham. Min mor er den eneste pige og når han blev fuld var det kun min mor der kunne trænge igennem til ham. Hvad hun ikke har fortalt af historer.Hun har siddet som 8 årig på trappen foran huste og ventet på han kom hjem, så hun kunne putte ham i seng så der ikke blev problemer Nu er det efterhånden mange år siden min morfar døde, men kan stadig mærke at det går min mor på til tider.

Trods min mors opvækst er det lykkes min mor at blive en helt igennem fantastisk mor. Hun har været så fokuseret på at min bror og jeg skulle have en god opvækst, og hun har ikke fejlet.

Selvfølgelig bliver du en helt fantastisk mor. Du ved jo hvad det gør ved at barn at blive skuffet og at have en hård mor. Jeg er ked af at hun bagtaler dig og kimer jer ned når hun drikker Måske en ide som bondepigen foreslår at anskaffe en nummerviser hvis du ikke allerede har en.

herfra

nej jeg sidder her og kan næsten ikke holde tårerne tilbage. jeg kan jo så godt sætte mig ind i dine tanker om at blive forælder når de forældre (den ene i hvert fald) ikke er et forbillede for en! hvordan kan man være så kæmpe naiv og arrogant at man tror man kan gøre det anderledes og bedre?! hvordan kan man være så DUM!

men ved du hvad? jeg VED, at du bliver en helt fantastisk mor. Jeg VED at du ikke bliver hård som flint, at du ikke sender dine unger ind på værelset fordi det er nemmere, at du ikke beder dem tie til de bliver spurgt. du har ventet på det her barn virkelig virkelig længe og ligesom jeg selv ventede. Jeg frygtede at mine forældre skulle blive genfærd i min rolle som mor og jeg tror det er det samme der farer rundt i dine tanker nu, du går igennem en meget meget vigtigt proces på vejen til at blive MOR! Du er ved at rydde op og rydde ud og selvom du nok (det har jeg i hvert fald selv) har sagt til dig selv siden du var lille, at sådan ville du ALDRIG blive som mor, så bliver du alligevel i tvivl nu hvor du står overfor den største rolle i dit liv. Det at du tvivler viser, at du tænker rigtig meget over hvem du er og hvem du vil være!! men jeg ved godt, at tvivlen kan slå benene væk under en, og man står jo ligesom midt i suppedasen, for barnet ligger i maven og kommer uanset om man kan finde ud af det eller ej.

Jeg lover dig, ja det gør jeg, for jeg kender dig godt nok til at kunne love dig det her, at i det sekund du får dit barn i armene, er du ikke længere i tvivl. Du ER verdens bedste mor! Du kommer til at SE og HØRE det barn som et barn aldrig er blevet set og hørt før. Uanset hvem det er der kommer ud når dagene er allerlængst til sommer, så er det verdens heldigste lille unge, at det får lov at få dig som sin mor

men ryddes op skal der, og det stinker uanset om det er nullermænd eller dårlige minder man skal støve væk! og husk nu...KAMPEN er slut! du må godt ånde lettet op, du må godt sige fuck dig til barnløsheden og du må godt glæde dig til at blive MOR!

Tjuhl skriver:

nej jeg sidder her og kan næsten ikke holde tårerne tilbage. jeg kan jo så godt sætte mig ind i dine tanker om at blive forælder når de forældre (den ene i hvert fald) ikke er et forbillede for en! hvordan kan man være så kæmpe naiv og arrogant at man tror man kan gøre det anderledes og bedre?! hvordan kan man være så DUM!

men ved du hvad? jeg VED, at du bliver en helt fantastisk mor. Jeg VED at du ikke bliver hård som flint, at du ikke sender dine unger ind på værelset fordi det er nemmere, at du ikke beder dem tie til de bliver spurgt. du har ventet på det her barn virkelig virkelig længe og ligesom jeg selv ventede. Jeg frygtede at mine forældre skulle blive genfærd i min rolle som mor og jeg tror det er det samme der farer rundt i dine tanker nu, du går igennem en meget meget vigtigt proces på vejen til at blive MOR! Du er ved at rydde op og rydde ud og selvom du nok (det har jeg i hvert fald selv) har sagt til dig selv siden du var lille, at sådan ville du ALDRIG blive som mor, så bliver du alligevel i tvivl nu hvor du står overfor den største rolle i dit liv. Det at du tvivler viser, at du tænker rigtig meget over hvem du er og hvem du vil være!! men jeg ved godt, at tvivlen kan slå benene væk under en, og man står jo ligesom midt i suppedasen, for barnet ligger i maven og kommer uanset om man kan finde ud af det eller ej.

Jeg lover dig, ja det gør jeg, for jeg kender dig godt nok til at kunne love dig det her, at i det sekund du får dit barn i armene, er du ikke længere i tvivl. Du ER verdens bedste mor! Du kommer til at SE og HØRE det barn som et barn aldrig er blevet set og hørt før. Uanset hvem det er der kommer ud når dagene er allerlængst til sommer, så er det verdens heldigste lille unge, at det får lov at få dig som sin mor

men ryddes op skal der, og det stinker uanset om det er nullermænd eller dårlige minder man skal støve væk! og husk nu...KAMPEN er slut! du må godt ånde lettet op, du må godt sige fuck dig til barnløsheden og du må godt glæde dig til at blive MOR!

FOR FANDEN TRINE!

Hvor ER det godt skrevet!!!

Tak for alle Jeres svar! Jeg magter ikke lige at svare alle

Jeg har det bedre nu! Jeg må sige til mig selv, at jeg ikke kan gøre nogen forskel. Min mor er syg, og jeg kan ikke redde hende. Og som Skouboe så rigtigt siger. Jeg har et valg, det har hun ikke! Det er rigtigt. Og jeg vælger mig! Jeg vælger mig, barnet og min familie.. Og når hun er som hun er, så kan hun ikke være en del af familien, eller en del af mig. For jeg magter det ikke. Og jeg skal ikke spilde kræfter på noget, jeg alligevel ikke kan ændre. Men det er ikke svært!

Som Trine skriver, så er stinker oprydning, om det er herhjemme eller indvendig, i alle tankerne! Det er ganske rigtigt! Men jeg vælger jo selv hvor surt jeg vil gøre det, og hvor længe jeg vil trække pinen ud..

Så nu har jeg "ryddet op" på min liste med praktiske ting jeg skal gøre. Søde bøger til den kommende BA og læse til den eksamen der venter 28/1.. Jeg prøver at flytte fokus, så jeg ikke bliver siddende i suppedasen. Fordi jeg kan vælge at lade være!

Tak for alle Jeres svar. Det hjalp at græde ud i morges, og skrive tankerne ned!

Skouboe skriver:

Du vælger heldigvis selv hvordan du vil være forælder

Jeg er helt sikker på at du bliver den bedste mor dit kommende barn kan ønske sig. Det er ikke så svært at bryde mønstret når man først har anerkendt at der er et mønster.

Du skal tænke på at misbrugere aldrig mener det er deres skyld. min private teori er at folk der konstant bebrejder andre for alt, har en større risiko for at blive misbrugere, fordi de jo netop er stakkels ofre. Det går desværre ALTID udover folk der er nærmest - ægtefæller, børn osv. Prøv at sige til dig selv at det er fordi hun er syg og det er du ikke. Hun har måske ikke noget valg, men det har du

  Godt sagt! Jeg er meget enig.

Og sender et kæmpe knus    Jeg er SIKKER på, at du vil blive en fantastisk mor. Og de ting, som man selv har gjort op med fra sin egen barndom, dém genbruger man jo ikke, når man selv får børn!
Så vær ikke så bekymret for det (selvom det er meget normalt).
Man vokser med opgaven og formes mere og mere som mor, når først man har sit barn i sine arme. Og jeg er overbevist om, at du har grundklodserne i din personlighed til at udvikle og vokse dig til en fabelagtig omsorgsfuld og kærlig mor 

Du får en kæmpe krammer herfra.

Som Trine skriver, så er der vist ingen tvivl om at du bliver en super mor, det har været dit ønske i så lang tid, og nu går det endelig i opfyldelse. Du bestemmer ikke selv over hvem din mor er, men du kan betemme hvilken mor du bliver. Og du bliver en god en!

Anonym skriver:

Jeg vågnede for en time siden... Og jeg har kun grædt, siden jeg stod op.

Jeg er gravid, og det ar været en lang kamp at komme hertil. Og jeg tror stadig der er mange reaktioner der først kommer nu. Derudover har jeg de sidste dage haft lidt feber og kastet op - jeg kan simpelthen ikke holde maden i mig

Igår kom prikken over i'et så. Min mor er syg igen. Hun er manio-depressiv og misbruger. Jeg ringede til hende, da jeg skulle bruge nogle svar på spørgsmål ang min familie til min vandre journal.. Og hun var så beruset, at jeg ikke kunne tyde hvad hun sagde....

Hun har haft det rimeligt inden jul, og i november var vi forbi en time til hendes fødselsdag, hvilket var første gang jeg så hende i 2010. Det var ok, men jeg bliver aldrig fan af at være sammen med hende...

Men nu er hun så syg igen. For gud ved hvilken gang. Og det plejer at betyde ubehagelige telefonopkald til mig og min far. At hun sviner mig til overfor min familie, og fortæller at jeg ikke er noget værd. Og at det er min skyld hun drikker, og at jeg bare kunne elske hende og være god ved hende, så var alt godt. Jeg VED godt at jeg ikke har noget med det at gøre. Hendes misbrug startede, da jeg lå i hendes mave..... Men jeg føler mig så sårbar og tom, specielt når jeg har været dårligt tilpas og kræfterne ikke er så store..

Så lige nu græder jeg bare. Og må igen melde mig syg fra arbejde, selvom jeg meldte mig rask igår. Jeg kan bare ikke gå ud af en dør, så tom føler jeg mig. Jeg er glad for mit arbejde, men jeg får det dårligt ved tanken om at skulle afsted

Jeg er bange for at bliv en dårlig mor. Udsætte det dejlige og højtelskede barn i mave for de samme skuffelser, som jeg har måttet stå igennem i snart 26 år. Jeg var barnet der blev bedt om at gå på værelset og tegne, for så forstyrred jeg ikke. Og jeg måtte ikke tale, uden at blive spurgt... Tænk, hvis jeg bliver lige så hård? Åh Gud, det håber jeg ikke!

Kæresten kommer hjem fra ferie i morgen, og jeg ville sådan ønske han var her. For han har de sidste 5 år holdt mig oppe, når hmøret svigtede.. Men han er ombord på færgen hjem, og jeg kan ikke ringe eller skrive til ham... Så nu føler jeg mig bare tom og trist... Og flov over, at jeg ikke magter at være et voksent menneske og gå på arbejde, selvom tingene driller lidt

Det blev vist lidt langt, men jeg tror det hjalp...

Jeg vil bare lige sende dig en stor

og er sikker på du bliver verdens bedste mor for dit barn