tid til at stoppe? eller kan det reddes??

Dansker i England skriver:

Det er det jeg mener med en holdbar løsning - en som varer længere end 2-3 dage. I stedet for at starte samtalen med at tænke, at måske burde vi gå fra hinanden, prøv så at fokusere på det positive i forholdet og det at I er blevet forældre. Jeg ved hvor stresset og underskudsramt (er det et ord?), man kan være med et barn på 3 mdr og derfor er det bare endnu vigtigere at man cut each other some slacks. Den eneste måde, I vil få forholdet tilbage på skinner er ved at tale sammen og være gode ved hinanden.

ja, kan godt se hvad du mener.. jeg vil ihvertfald blive ved med at prøve.

Tak for svar!

Anonym skriver:

Min kæreste mener også at vi hårdt trænger til alenetid, men med et lille baby på ik 3 måneder, mener jeg ikke at det er det rette lige pt.. han har også fortalt mig at han føler at jeg bruger al min tid og energi på baby og for lidt på ham, men det svært når det er så nyt, en baby kræver jo det meste af ens tid..

problemet er at han aldrig siger nej til noget som helst. Han kommer fra en familie hvor nej ikke blev acc. så når jeg beder ham om noget han ikke gider så gør han det alligevel og bliver istedet sur over det.. prøvede så at lade vær med at bede ham om noget som helst, men det blev han også sur over da han kunne se jeg gjorde alt selv uanset hvor besværligt det var.. så det gik heller ikke. Og jeg kan ikke rigtig finde en ballence imellem for lidt og for meget..

fik mig til at tænke på om det måske var en idé at dele daglige opgaver op indtil I finder en rytme i dagligdagen?

Sæt jer ned og sig okay nu snakker vi om at få delt opgaverne så ingen af os laver det hele men at vi begge laver noget og vi begge føler at kunne magte alt det nye der sker...

F.eks. del op en laver maden den ene dag og den anden tager opvasken den næste er det den andens tur...

Bliv ved med at huske ham på at det er iorden at sige nej hvis han ikke magter opgaven du beder ham om...

Jeg plejer at sige til manden (som har en depression som sagt): "Skat, hvis du har overskud eller tid til det ville jeg gerne at du hjalp mig med at tage maden op"... F.eks. herhjemme er det MIT køkken og derfor bliver jeg nødt til at bede om hjælp hvis jeg ønsker det ellers holder han sig væk mens jeg laver mad og vasker op...

Sæt det op så han ved at du ikke vil bebrejde ham hvis han siger nej, men at det selvfølgelig vil gøre dig glad hvis han havde overskuddet til at hjælpe...

Wampires skriver:

fik mig til at tænke på om det måske var en idé at dele daglige opgaver op indtil I finder en rytme i dagligdagen?

Sæt jer ned og sig okay nu snakker vi om at få delt opgaverne så ingen af os laver det hele men at vi begge laver noget og vi begge føler at kunne magte alt det nye der sker...

F.eks. del op en laver maden den ene dag og den anden tager opvasken den næste er det den andens tur...

Bliv ved med at huske ham på at det er iorden at sige nej hvis han ikke magter opgaven du beder ham om...

Jeg plejer at sige til manden (som har en depression som sagt): "Skat, hvis du har overskud eller tid til det ville jeg gerne at du hjalp mig med at tage maden op"... F.eks. herhjemme er det MIT køkken og derfor bliver jeg nødt til at bede om hjælp hvis jeg ønsker det ellers holder han sig væk mens jeg laver mad og vasker op...

Sæt det op så han ved at du ikke vil bebrejde ham hvis han siger nej, men at det selvfølgelig vil gøre dig glad hvis han havde overskuddet til at hjælpe...

ja nu er det så bare sådan at han ikke kan finde udaf at lave mad.. men han er god til at hjælpe med opvasken!

han synes at det der har med vores barn at gøre er mor-opgaver som - tjekke om h*n er varm nok, d-vitaminer, ud i vognen, bad, skifte tøj, putte osv osv ..  så når jeg skal ordne alt der har med baby at gøre så er det da ikke underligt at han føler jeg bruger meget af min tid på baby..

Anonym skriver:

ja nu er det så bare sådan at han ikke kan finde udaf at lave mad.. men han er god til at hjælpe med opvasken!

han synes at det der har med vores barn at gøre er mor-opgaver som - tjekke om h*n er varm nok, d-vitaminer, ud i vognen, bad, skifte tøj, putte osv osv ..  så når jeg skal ordne alt der har med baby at gøre så er det da ikke underligt at han føler jeg bruger meget af min tid på baby..

Det er selvfølgelig rigtigt.. men så hiv ham med ind i de ting med baby...

F.eks. når h*n er i bad så kald på ham hvis h*n plasker emd vandet eller noget andet der er til at smile ad.. gør det til en fælles oplevelse som er positiv... når baby skal sove så spørg om han har energi til at I går en tur sammen med baby i barnevogn f.eks.

Tror at han ændrer mening om det hvis han bliver inkluderet i det på en positiv måde uden tvang...

Wampires skriver:

Det er selvfølgelig rigtigt.. men så hiv ham med ind i de ting med baby...

F.eks. når h*n er i bad så kald på ham hvis h*n plasker emd vandet eller noget andet der er til at smile ad.. gør det til en fælles oplevelse som er positiv... når baby skal sove så spørg om han har energi til at I går en tur sammen med baby i barnevogn f.eks.

Tror at han ændrer mening om det hvis han bliver inkluderet i det på en positiv måde uden tvang...

ja det vil jeg ihvertfald fortsætte med at gøre ..