Hvordan holder man modet oppe?

MarieR skriver:

Man skulle næsten tro at min kæreste havde læst dit svar for da jeg kom hjem fra Zumba her til aften havde han lavet mad og købt mig en gave... Og vi fik en go snak, hvor han sagde alle de rigtige ting om at ligemeget hvad er vi sammen om det... det hjalp... lidt... Fik mig også en 2 timers snak med en god veninde i eftermiddag og kan godt mærke at alt hjælper og jeg er ikke helt så modløs, men stadig trist og træt... Men jeg må nok se i øjnene, at jeg bare er lidt tudevårn i øjeblikket...

Hvor er han sød  Så må du gøre gengæld en dag hvor han mister troen på projekt baby.

Husk nu på at selvom det er hårdt at gå igennem, så får du en baby ud af det. Vi er gået igennem først to forsøg, fik tvillinger. Derefter fem forsøg og fik en pige mere. Idag er det alle forsøgene værd, når hele huset syder af børn.

Marianne

www.stjerneleg.dk

MarieR skriver:

Hej piger

Jeg har brug for lidt hjælp, hvordan bliver man ved med at holde modet oppe? Lige nu har jeg næsten lyst til at give op inden vi rigtig er kommet i gang... Det hele virker så uoverskueligt, besværligt og pisse dyrt...

Vi var netop startet på hormonbehandling og jeg var kommet mig over beskeden om, at jeg både har PCOS og endomitriose, men da jeg så var til scanning i dag, fik jeg endnu en dårlig nyhed: Jeg har også en væskefyldt æggeleder, hvilket man ikke kunne se på HSG undersøgelsen. Det betyder, at der er nedsat passage og min læges vurdering er, at det alt i alt nedsætter vores chancer med mere end 50%. Så hun tror ikke på, at inseminering er en mulighed for os, og jeg er blevet henvist til Rigshospitalet, hvor jeg formentlig i første omgang skal have fjernet den væskefyldte æggeleder og en meget store endomitriose cyste. Dernæst skal vi så nok videre til reagensglas...

Hver gang jeg tror, at nu har er der styr på det, viser der sig et nyt problem... Hvordan bliver man ved med at holde håbet i live og modet oppe? Der er stadig en chance og vi må jo bare tage det som det kommer... Men lige nu har jeg svært ved at finde gejsten, så hvad gør I når det hele bliver surt? Vi er jo slet ikke kommet rigtigt i gang endnu og jeg er allerede træt af skuffelser...

Man kan ikke holde modet oppe hele tiden, når man er i behandling.. At være barnløs i behandling er et liv med mange op- og nedture.. Hvis det er en trøst bliver det nemmere at håndtere med tiden: man bliver bedre til at forstå, acceptere og tale om de ting man føler - sådan har det i hvert fald været for mig.. Vi er pt. igang med vores første IVF-forsøg (vi har allerede været igennem tre inseminationsforsøg) og jeg har mange dage, hvor jeg stort set ikke orker at stå ud af sengen.. Bare tanker om at skulle gå på gaden med barnevogne og glade forældre kan slå mig helt ud.. Til gengæld er der også gode dage (heldigvis langt de fleste), hvor jeg tror og håber 100 % på, at det nok skal blive vores tur og at vi nok skal få vores meget ønskede baby - vi skal bare kæmpe lidt mere for det end mange andre.. Jeg ved ikke, hvor meget du kan bruge dette svar til, men nu ved du i hvert fald, at du ikke er alene med dine følelser.. Du er altid velkommen til at sende en PB til mig, hvis du har brug for at læsse af (det hjælper ofte en del)..

Rigtig meget held og lykke med det hele

 Lisbeth

Du får lige en kæmpe  med på vejen

MarieR skriver:

Hej piger

Jeg har brug for lidt hjælp, hvordan bliver man ved med at holde modet oppe? Lige nu har jeg næsten lyst til at give op inden vi rigtig er kommet i gang... Det hele virker så uoverskueligt, besværligt og pisse dyrt...

Vi var netop startet på hormonbehandling og jeg var kommet mig over beskeden om, at jeg både har PCOS og endomitriose, men da jeg så var til scanning i dag, fik jeg endnu en dårlig nyhed: Jeg har også en væskefyldt æggeleder, hvilket man ikke kunne se på HSG undersøgelsen. Det betyder, at der er nedsat passage og min læges vurdering er, at det alt i alt nedsætter vores chancer med mere end 50%. Så hun tror ikke på, at inseminering er en mulighed for os, og jeg er blevet henvist til Rigshospitalet, hvor jeg formentlig i første omgang skal have fjernet den væskefyldte æggeleder og en meget store endomitriose cyste. Dernæst skal vi så nok videre til reagensglas...

Hver gang jeg tror, at nu har er der styr på det, viser der sig et nyt problem... Hvordan bliver man ved med at holde håbet i live og modet oppe? Der er stadig en chance og vi må jo bare tage det som det kommer... Men lige nu har jeg svært ved at finde gejsten, så hvad gør I når det hele bliver surt? Vi er jo slet ikke kommet rigtigt i gang endnu og jeg er allerede træt af skuffelser...

Hej Marie..

Kæmpe ... Vi er igang på 9. år med projekt baby... Det der hjælper os er at tale med nogen der gennemgår det samme... Jeg har venner der gennemgår det samme både nogle jeg har fået herinde og nogen vi kendte i forvejen... Det at høre at man ikke er skør, at der er andre der er samme sted med samme tanker er bare en stor hjælp for os... Og så BIB-listen hvor man rent faktisk kan se at det lykkedes for andre i samme situation...

Jeg har desuden brug for altid at vide, at hvis det her ikke går, at der er en plan... Det giver en ro uden lige... Og så den store glæde det er at ruge et æg... En mulighed for vores lille mirakkel hver gang... Min mand er også fantastisk... Han finder på mange dates, så vi ikke glemmer vores parforhold... At bare nyde hinanden i denne tid hvor vi arbejder henimod at blive et familiemedlem mere... For uden vores base, går det bare ikke... Så husk at gøre noget for jer to!!!

Lene

hey

er egentlig på vej i seng, men kunne ikke lige springe over her.....

kort fortalt så har jeg også endo - i svær grad og er opereret flere gange...

jeg blev først gravid da jeg fik fjernet begge mine æggeledere, de var nemlig også betændt, eller fyldte med snask, som han sagde - da de var fjernet, blev jeg gravid en mdr senere ved hjælp af icsi, og har nu lasse på 3,5 år ialt tog det 5 forsøg ( 4 reelle, og et fryse) - operationen hvor æggelederene blev fjernet, gjorde klart forskellen for os.

vær glad for at de vil fjerne den æggleder, det øger helt sikkert dine chancer. Jeg blev opereret af Axel Forman ( førerende endospecialist på skejby), og han sagde jeg nok aldrig var blevet gravid med de æggeledere.... jeg tror på det har en sammenhæng, lad dem rydde godt op i dig, så skal det nok gå....

Jannie - der kender din kamp

MarieR skriver:

Åh det lyder altså også rigtigt hårdt!!!!!! Hvorfor er der nogen der skal rammes så hårdt? Det er altså ikke fair... 

Nej, nogle gange er det virkelig ikke til at forstå hvorfor, at lykken ikke tilsmiler en selv, men alle de andre. Sådan føles det i hvertfald

Men jeg håber meget, at det snart lykkes for jer.

Tusinde tak for alle de gode råd, jeg føler mig allerede lidt bedre klædt på... Kan godt se at jeg må se i øjnene at det ikke bliver nemt og at der vil være dage, hvor jeg synes verdenen er uretfærdig og det hele er dumt, men jeg håber og tror på der kommer noget godt ud af det i sidste ende!!

Jeg håber for alle at 2011 bliver et år med mange babyer der må være en mening med at det skal være så svært

til alle

heaven skriver:

hey

er egentlig på vej i seng, men kunne ikke lige springe over her.....

kort fortalt så har jeg også endo - i svær grad og er opereret flere gange...

jeg blev først gravid da jeg fik fjernet begge mine æggeledere, de var nemlig også betændt, eller fyldte med snask, som han sagde - da de var fjernet, blev jeg gravid en mdr senere ved hjælp af icsi, og har nu lasse på 3,5 år ialt tog det 5 forsøg ( 4 reelle, og et fryse) - operationen hvor æggelederene blev fjernet, gjorde klart forskellen for os.

vær glad for at de vil fjerne den æggleder, det øger helt sikkert dine chancer. Jeg blev opereret af Axel Forman ( førerende endospecialist på skejby), og han sagde jeg nok aldrig var blevet gravid med de æggeledere.... jeg tror på det har en sammenhæng, lad dem rydde godt op i dig, så skal det nok gå....

Jannie - der kender din kamp

Kære Jannie

Dit svar gjorde mig SÅ glad og fuld af forhåbning jeg håber jeg er lige så heldig som du og PB lykkes i sidste ende!!

MarieR skriver:

Kære Jannie

Dit svar gjorde mig SÅ glad og fuld af forhåbning jeg håber jeg er lige så heldig som du og PB lykkes i sidste ende!!

hej igen

er glad for at kunne løfte dit humør lidt - skriv bare igen hvis det er.... jeg håber det lykkedes for jer, som sagt gjorde operationen forskellen for os, Uden den havde vi ikke haft lasse, så enkelt er det... og når man har endo, synes jeg egentlig også man har meget andet i tankerne

hvis jeg kan hjælpe dig, siger du bare til, hold i hvert fald gerne opdateret

Jannie