StinneE skriver:
Hej tøser
Jeg er i 7. uge og super glad
- dette er det bedste tidspunkt i mit liv!!
men....jeg er single og 33 år... flyttede fra min kæreste for én måned siden og en rigtig glad single pige....med en kort affære efter bruddet med en bekendt er jeg nu endt her... :-)
Jeg har dog en fortid med lidt stress og ikke så meget sul på kroppen - så min menstuation har været væk i flere år - kun fremtvungen af p-piller for at få cyklus igang
Nu som single og en tro om "at det ikke bliver let at blive gravid" da det blev testet m min tidligere kæreste - tænkte jeg mig ikke om..
Ja lyder måske som en træls situation men er bare så fantastisk glad og er overbevidst om at jeg kan klare alt
- (ved godt det bliver super hårdt)
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre om der er andre der har siddet/ sidder i lignende situation... og hvordan i takler det ?
Kærlig hilsen Stinne
Jeg ville ikke kalde mig single, men er ikke sammen med barnets far, men før jeg fandt min kæreste var jeg single og gravid .. Og jeg nød det lige som dig .. Min er heller ikke planlagt , men er lige så meget ønsket som et hver andet barn .. Jeg har fået mange sviner da jeg kun er 21 , blev gravid , og skred fra faren ( skal lige siges at vi var sammen i ca. 2 måneder, men ikke af min gode vilje ), da han ikke ville tag sig sammen og ville tage ansvar
Men nu nyder jeg at det bare skal være mig og bette mand, ( det er meget nyt endnu, forholdet med kæresten, skal lige siges, derfor tillader jeg mig at skrive det sådan ) Jeg sagde til folk, at jeg bestemt nok skulle klare det og vidste at det ville blive hårdt, men jeg jeg skal ikke have abort når jeg ikke kan beskytte mig ordenlig og ved at jeg kan klare det, så hvis i ikke kan være glade på mine vejne , eller i det mindste bare komme med et tillykke er i bare ikke det værd
Og nu er jeg nok en af de lykkeligste på jorden, hvis jeg selv skal sige det
<3
Men hvis der er noget du ville vide siiger du bare til ..
Kram 
Anmeld