Ikke enig med sundhedsplejersken?

SussieThyssen skriver:

Hej søde ven.
Gud hvor jeg dog føler med dig.
Da jeg fik min 1. datter i sin tid, sparkede jeg min sundhedsplejerske ud efter 3. besøg.
Jeg bad hende simpelthen om at blive væk.
Jeg kunne ikke have hendes måde at tale til mig på og især at nedgøre mig.
Jeg vidste, med hendes øjne, ingen ting om at passe småbørn, jeg gjorde alting helt forkert, og jeg kunne ikke få lov til at få indført et ord.
At jeg så havde passet babyer fra jeg var 12 år, haft barnepigejobs, passet min kusines utalige unger, samt familie og venners børn, var uden betydning. At jeg havde en svigermor, der var sygehjælper og havde flere år på bagen på en børneafd. på et sygehus, som boede næsten dør om dør med mig, og en mor, der var uddannet barneplejerske, var fuldstændigt ligegyldigt
Jeg vidste ingenting om børn.
Yes Mam!!
Ud til højre med hende.
Dengang gjorde jeg det, at jeg meddelte vores læge at jeg havde bedt sp om at blive væk, og så aftalte vi, at jeg naturligvis kontaktede vores læge, hvis jeg var i tvivl om noget.
Jeg vejede hende selv ved at kende min egen vægt og så veje mig med hende i armene, og min svigermor eller mor hjalp mig med at måle hende, så jeg kunne se, at hun voksede som hun skulle, og DET gjorde hun.
Hun havde kolik, men det hjalp min svigermor mig med at håndtere, og ellers så læste jeg bøger om småbørn og deres trivsel, og plukkede det fra som jeg mente var rigtigst for mit barn.
Da der var gået nogle måneder, hørte jeg, at der var kommet en ny sp i området, og da det var tid til Boels prøve kontaktede jeg hende. Det viste sig at hun bare var helt rigtig, og det var også hende der var sp for mine 2 næste unger, så hun blev næsten et medlem af familien LOL

Så...mit råd til dig er, at du meddeler madammen, at du kun ønsker råd hvis du beder om det og ellers får vejet og målt dit barn. Eller ganske enkelt taler med din læge og forklarer den dårlige kemi imellem jer, og at du ikke ønsker hun skal komme i dit hjem, og så laver en aftale om tilsyn hos lægen. Det har man nemlig lov til. Ikke at lægen kommer i dit hjem, men at du komemr til lægen med dit barn.
Sp-ordningen er nemlig ikke en tvang, så du kan til hver en tid sige nej til den ordning.
Held og lykke med det.

Kærligst
Sussie

Nemlig man kan sige dem fra

Anonym skriver:

Øj, jeg får det dårligt når hun skal komme og baby er kun 6 uger så jeg kommer til at se meget til hende. Vi er dybt uenige om rigtig mange ting. Hun mener det er for galt at baby ikke vil ligge alene på legetæppet og at jeg 'påtvinger' ham at være pylret når jeg tar ham op hvis/når han bliver utilfreds. Og det er min skyld han ikke kan holde sit hovede endnu(fordi han ikke får lov at ligge drøn hysterisk på legetæppet). Men altså er det ikke meget normalt de ikke har fuldt kontrol over deres hovede når de kun er 6 uger? Han ligger på maven og løfter hovedet og drejer det, bare ikke når han græder! Jeg har bedt om at få nogle foldere, papire et eller andet jeg kan forholde mig til så jeg kan se at hendes meninger er de 'rigtige og anakendte' men jeg har sjovt nok ingen fået endnu hvor der står man bare skal lade dem græde- tværdimod. Synes det er så træls at man sidder her som mor til to og så føle sig så dum og forkert på den.

Ej hvor er det fordærdeligt, at en helt fremmede person skal komme så tæt ind på dig og dit helt nye liv med et lille barn i dit hjem, også skal hun dømme og svine dig og gøre ved.! Sikke da et forfærdeligt mennesker, jeg ville have det på samme måde hvis jeg var i din situation. Du skal helt klart undersøge mulighederne for at få en ny SP, men jeg kunne godt tænke mig at der så blev spurgt yderligere ind til hvorfor og hvorledes du er utilfreds med nuværende, og det er jo også svært at forklare. Og du kan jo desværre ikke konfronterede/trodse hende og sig: Hør her du, mit barn er kun 6 uger gammelt, det er mit barn som jeg elsker overalt på jorden og jeg er dets mor, jeg skal have lov til at være i mit hjem og passe mit barn som jeg vil. Mit barn er kun 6 uger lad mig dog for guds skyld være lykkelig over hvert sekund af det, men det kan jeg ikke når du skal være sådan her.

Jeg har læst at en barns uvikling ikke er hvad skal man kalde det nedskrevet sådan at alle børn er præcis som de de kloge hoveder siger de er uge for uge. Du ved selv bedst hvad dit barn kan og ikke kan. Og jeg ville heller ikke kunne lade mit barn ligge og skrige og være ulykkelig uden jeg griber ind. Og det vil de fleste mødre heller ikke!

Men jeg kan godt forstå dit dilemma for hvad kan du dog gøre uden at SP'en bliver fornærmet. Prøv i sidste ende bare at være så sød mod hende som du kan og ihvertfald have din sti ren.

Jeg havde også rådet dig at bede om en anden SP, men har læst mig frem til at dette desværre ikke er en mulighed pga. at hun jo er den eneste i byen. Øv hvor træls.

Jeg synes at du gør det helt rigtige for dig og dit barn, men man vil altid støde på personer der gør tingene anderledes end én selv. Selv ville jeg heller aldrig bare lade mit barn ligge og græde. Desuden har jeg mødt meget få baby´er på 6 uger der kan holde hovedet selv.

Din SP kan have sine meninger om hvordan du skal gøre dit og dat, men hun bestemmer ikke over dig, husk det. Hvis du vælger at fortsætte samarbejdet med hende trods Jeres uenigheder, så vil jeg varmt råde dig at fortælle hende hvordan du oplever Jeres samarbejde. Det er så rart at sætte ord på sine følelser, selvom det er drøn-svært at komme igang med det. Hvem ved, måske ender I med at få en rigtig god dialog sammen, selvom i evt. stadig kan være uenige om nogle ting. Det er nemlig okay at være uenige, men det er øv for dig at gå og være ked af det over en lang periode - i den periode hvor du netop har brug for at bruge dine kræfter på alle de andre ting som en barsel indebærer.

Jeg er mor til 2 skønne piger på 3½ og 15 måneder. Jeg var også uenig med mine pigers SP om nogle ting (de har den samme SP), men valgte dog at se tiden an og åbne mig mere - og det fortyder jeg ikke. Vi endte med at få et fantastiskt samarbejde/forhold og jeg blev så glad da vi havde mulighed for at få hende igen, da jeg fødte min anden datter.

Selvfølgelig kan det være at samarbejdet slet ikke ændrer sig, selvom I får snakket om tingene. Sommetider er der bare ingen kemi no matter what. Men det er forsøget værd. Jeg tror at du vil få det meget bedre bagefter, ihvertfald med dig selv.

Varme tanker og held og lykke med det hele

kan vist ikke sige det meget bedre end det de andre har sagt...

Men jeg vil alligevel lige påpege at din sp ikke bestemmer over dig, og hun siger ikke hvad du SKAL gøre.. hun fortæller anbefalingerne, og om du vil leve efter dem eller ej er dit helt eget valg.. Fortæller hun andet end anbefalingerne gør hun ikke det hun er ansat til.. Jeg synes det er rigtig fint at du har bedt om noge pjeser osv omkring det hun siger.. Det viser måske bare lidt om hende at du endnu ikke har fået dem..

Jeg er nok tiltaler for at du bare taler hende efter munden, får hende målt og vejet og så ud af døren med sp.. De spørgsmål du evt. skulle ha, kan du som regel få svar på andre steder, netop fordi det er efter sst anbefalinger..

Det som Sussie skriver er også en god løsning synes jeg.. For der er absolut ingen grund til at hun skal ødelægge din tid med dit barn.. Det er en skam.. Du kan også veje dit barn ved at stå på vægten FØR 0.00 kommer frem, og når 0.00 så er kommet frem på displayet tager du dit barn op, og den vil kun veje barnets vægt.. Så skal du ike ud i regnestykker.. :-)

jeg vil mene at står valget mellem en sp der gør dig usikker, utryg og ked af det eller ingen sp overhovedet, så ville jeg nok vælge ikke at ha nogen sp..

kram