Jeg ved ikke hvorfor den følelse rammer hvert år, når vi nærmer os den sidste aften i året. Men forventningerne stiger, og man regner med et brag af en aften. Sådan plejer jeg i hvert fald at have det.
Den kom også snigende i 2010. Dog meget langsommere end den plejer, og egentlig først igår morges tænkte jeg "nå ja, det er da egentlig nytårs aften i aften".. Jeg synes jeg er blevet meget mere easy og kan finde ro i mange ting, nu - efter jeg er blevet gravid. Men så igen. Lidt forventninger til nytåret må man alligevel gerne have!
Vi havde for en uge siden spurgt svigerfamilien, hvad planerne var for denne aften. En god middag og hygge herhjemme. Og så tænkte jeg: Fint, det lyder lige som noget for mig og maven. Både det at være herhjemme, men bestemt også god mad 
Igår, da klokken rammer 18 tager svigermor afsted. Hun skal i kirke og derefter til fødselsdag. Jeg kigger ind i ovnen, og den har ikke været varm siden 2. juledag. Hmm, tænker jeg. Svigerfar tager nok over. Det er trods alt ham der kan lave god mad... Kl bliver 19, og jeg sidder i stuen og ser tv. Hvad er det jeg hører fra køkkenet? Det er brødskuffen der åbnes og frem kommer..... RUGBRØD! Ja, det blev så mit sidste måltid i det forgangne år. RUGBRØD!
Nu kommer jeg fra et hjem, med en far der er kok, og hvor nytåret betyder god mad. RIGTIG god mad! Jeg indrømmer det blankt. Mig og mine hormoner var ved at stortude. Jeg var helt færdig! Dét var dødsdommen over denne nytårsaften!
Efter vi har spist går vi alle bare og trisser. De yngre brødre fordufter ved 22tiden, og lillesøster har leget med heksehyl og prince light på trappen siden kl 18. (Mind mig lige om, om 10 år, at mit barn ikke skal fejre nytår alene ved svigers. De der Prince skal i hvert fald ikke på menuen!!) Vejret udenfor er elendigt. Det stormer 20 meter i sekundet, og der kommer haglbyger med jævne mellemrum.. Vi sætter os ved fjerneren og ser årets nytårsshow: Whale Wars på Discovery!
Hvordan blokerer man det program? Jeg giiiider ikke mere Mythbusters og kraner, og mænd der flipper over en silo på 70 ton, der skal flyttes. Hvor blev old-school nytårsshow af?!
Kl 23.30 tager bjørnen og jeg termoundertøjet på + hvad der nu ellers passer udover, jakke hue og handsker - og ud i stormen. Vi går en tur ned på byens torv. Der står 4 drenge på måske 10 år og leger med fyrværkeri. Dette sted plejer at være byens samlingssted, og ALLE mødes her ved midnat og skyder af. De eneste der har "fået invitationen" i år ser dog ud til at være os
Hjem igen.... Efter bilen! Jeg har aldrig kørt bil kl 10 minutter i raket og champagne!
Vi kører øverst op i byen, hvor vi ser udsigten over det hele. Og smukt er det! Der er tændt oliedåser langs alle veje der fører til byen, på molerne på kajen, og på en fjeldside er 2010 nu skrevet i fakler. Vi brænder det gamle år af. Jeg sidder der i bilen og bliver lidt rørt. Det ér nu meget smukt, selvom det ikke er asti, kransekager, bordbomber og rådhusklokkerne der slår.
Da kl. er 23.59 på bilens ur og 23.58 på min mobil siger bjørnen "nå, nu er klokken 00 skat. Godt nytår", så sidder jeg egentlig bare og ser lidt forvirret rundt. Gravid eller ej - der mangler sgu noget fest!
De næste timer går med at kigge ud over byen, og nyde alle de penge andre mennesker brænder af på krudt, besøge familie og ønske godt nytår, og drikke te og spise chokolade hvor vi nu er.
Kl 02.00 kigger jeg på uret. Lægger mobilen fra mig. Kysser bjørnen godnat og siger tak for et dejligt år, og at jeg håber det næste bliver ti gange så godt! Lægger mig om på siden og falder i søvn....
Jeg tror det er den mest mystiske nytårsaften nogensinde. Men egentlig er jeg ligeglad. Jeg har min bjørn, og jeg har min krølfis i maven - Jeg behøver ikke andet!
GODT NYTÅR!