Den svære beslutning

Overvejer at gå fra min kæreste igennem 5 år..

Har overvejet det de sidste 3-4 mdr. Men har gerne ville kæmpe for det. Føler bare jeg kæmper alene. Nu orker jeg ikke mere. Vi er ikke særlig gode til at tale sammen. Hver gang jeg prøver, siger han ingenting. Så et ret svært at få sagt de ting jeg føler. Når jeg endelig tager noget op snakker han mig efter munden og ingenting ændre sig.

Jeg elsker ham utrolig højt. Men kan ikke mere. Vi vil ikke de samme ting og vi prioritere meget forskelligt. Det sidste halve års tid har vi fjernet os meget fra hinanden. Vi er ikke så meget sammen, laver mest ting hver for sig. Når han er hjemme, ser han fjernsyn eller spiller. Han ordner ingen praktiske ting herhjemme. Det er mig der står for det. Kunne bare godt tænke mig en at deles med tingene om. Føler mig så alene i det her forhold. Er også mig der står for alt økonomi, handle, gå tur med hunde o.s.v.

Ja så nu tænker jeg det er bedre at stoppe nu inden vi får børn og sådan. Jeg går og er ked af det og fustreret hele tiden. Når han ikke er her savner jeg ham. Men når han så er hjemme bliver jeg bare ked af at han ikke rigtig gider mig. Han finder enhver undskyldning for ikke at være hjemme. Han er ikke særlig sød overfor mig. Mest småting, men her forleden skulle han komme hjem, hvor vi ikke havde set hinanden i en uge. Om eftermiddagen snakker vi sammen og jeg siger jeg har handlet ind til lækker mad og hygge når han kommer hjem. Skriver til ham en time inden han er hjemme at jeg er gået i gang med maden. Da han så kommer ind af døren siger han at han ikke er sulten og han skal drikke øl med en kammerat.. Så jeg smed maden ud... Det er nok en lille ting men er bare, at han ikke har omtanke nok til at sige det inden jeg går i gang.

Ja er sikker på han måske heller ikke synes det er fantastisk og han ser mig som værende sur og trist hele tiden. Så ja jeg tror vi er nødt til at sige stop nu og komme videre med vores liv...

Men hold kæft hvor er det hårdt.

Puha, det lyder ikke rart ! Kan godt forstå du blev ked af at han ikke var sulten! Jeg var blevet både sur og rigtig ked af det! - Desuden synes jeg ikke det er en lille ting! Du havde gjort det af kærlighed og for at i kunne bruge lidt tid sammen, så det han gør (iflg. min mening) er at pisse på dig !

Anonym skriver:

Overvejer at gå fra min kæreste igennem 5 år..

Har overvejet det de sidste 3-4 mdr. Men har gerne ville kæmpe for det. Føler bare jeg kæmper alene. Nu orker jeg ikke mere. Vi er ikke særlig gode til at tale sammen. Hver gang jeg prøver, siger han ingenting. Så et ret svært at få sagt de ting jeg føler. Når jeg endelig tager noget op snakker han mig efter munden og ingenting ændre sig.

Jeg elsker ham utrolig højt. Men kan ikke mere. Vi vil ikke de samme ting og vi prioritere meget forskelligt. Det sidste halve års tid har vi fjernet os meget fra hinanden. Vi er ikke så meget sammen, laver mest ting hver for sig. Når han er hjemme, ser han fjernsyn eller spiller. Han ordner ingen praktiske ting herhjemme. Det er mig der står for det. Kunne bare godt tænke mig en at deles med tingene om. Føler mig så alene i det her forhold. Er også mig der står for alt økonomi, handle, gå tur med hunde o.s.v.

Ja så nu tænker jeg det er bedre at stoppe nu inden vi får børn og sådan. Jeg går og er ked af det og fustreret hele tiden. Når han ikke er her savner jeg ham. Men når han så er hjemme bliver jeg bare ked af at han ikke rigtig gider mig. Han finder enhver undskyldning for ikke at være hjemme. Han er ikke særlig sød overfor mig. Mest småting, men her forleden skulle han komme hjem, hvor vi ikke havde set hinanden i en uge. Om eftermiddagen snakker vi sammen og jeg siger jeg har handlet ind til lækker mad og hygge når han kommer hjem. Skriver til ham en time inden han er hjemme at jeg er gået i gang med maden. Da han så kommer ind af døren siger han at han ikke er sulten og han skal drikke øl med en kammerat.. Så jeg smed maden ud... Det er nok en lille ting men er bare, at han ikke har omtanke nok til at sige det inden jeg går i gang.

Ja er sikker på han måske heller ikke synes det er fantastisk og han ser mig som værende sur og trist hele tiden. Så ja jeg tror vi er nødt til at sige stop nu og komme videre med vores liv...

Men hold kæft hvor er det hårdt.

Hej..

Først og fremmest stor til dig, det må bestemt ikke være sjovt at gå rundt med de tanker og følelser.

Jeg synes du skal prøve at se om du ikke kan snakke med ham, fortæl ham at det er meget vigtig for dig at få snakket det igennem, ellers kan du desværre ikke se jer forblive sammen.

Kan se du har haft tanken længe. Det vigtigste du kan gøre, synes jeg er at følge dit hjerte... Er det virkelig noget du/i vil kæmpe for, så bliver du nødt til at få snakket med ham? Hvis du føler dig sikker på det ikke skal være jer to, jamen så må det jo ende.

I hvert fald tænk dig rigtig godt om...

Du har jo taget beslutningen... Hop ud i det og gå ind i det nye år uden ham... ellers skriver du samme indlæg til næste år... Kom videre han fortjener ikke dig og havet er fyldt med andre skønne fisk...

Majbritt

Ann88 skriver:

Hej..

Først og fremmest stor til dig, det må bestemt ikke være sjovt at gå rundt med de tanker og følelser.

Jeg synes du skal prøve at se om du ikke kan snakke med ham, fortæl ham at det er meget vigtig for dig at få snakket det igennem, ellers kan du desværre ikke se jer forblive sammen.

Kan se du har haft tanken længe. Det vigtigste du kan gøre, synes jeg er at følge dit hjerte... Er det virkelig noget du/i vil kæmpe for, så bliver du nødt til at få snakket med ham? Hvis du føler dig sikker på det ikke skal være jer to, jamen så må det jo ende.

I hvert fald tænk dig rigtig godt om...

Tak for dit svar... Ja det er svært.. O jeg tænker og tænker og tænker... Den ene dag er jeg sikker på at det nok skal gå og den anden dag gider jeg ikke mere og er sikker på at jeg vil få det bedst alene... Nu er jeg bare nået dertil hvor der er flere dårlige dage end gode.

Men er ret bange for jeg kommer til at fortryde... Ved bare at dette her ikke er som jeg ønsker det skal være... Vi er ligesom voksede fra hinanden. Og jeg har måske et eller andet sted håbet at han ville blive mere moden eller voksen ( det skal ikke lyde som om jeg vil ændre ham) men hvor jeg tænker på at få renoveret huset eller tage på ferie tænker han mest på PlayStation og spil. Så når der er noget der skal laves på huset ringer jeg efter min bror og så ordner jeg det sammen med ham. Min kæreste laver ikke noget. Han siger han ikke kan finde ud af det... Ja så føler mi lidt som en mor med en teenage dreng... Og siger ikke det er min kæreste den er gal med. Kan ligeså godt være mig der har ændret mig for meget...

Men når jeg stiller mig selv spørgsmålet: gider jeg dette her resten af mit liv er svaret et stort rungende NEJ

Anonym skriver:

Overvejer at gå fra min kæreste igennem 5 år..

Har overvejet det de sidste 3-4 mdr. Men har gerne ville kæmpe for det. Føler bare jeg kæmper alene. Nu orker jeg ikke mere. Vi er ikke særlig gode til at tale sammen. Hver gang jeg prøver, siger han ingenting. Så et ret svært at få sagt de ting jeg føler. Når jeg endelig tager noget op snakker han mig efter munden og ingenting ændre sig.

Jeg elsker ham utrolig højt. Men kan ikke mere. Vi vil ikke de samme ting og vi prioritere meget forskelligt. Det sidste halve års tid har vi fjernet os meget fra hinanden. Vi er ikke så meget sammen, laver mest ting hver for sig. Når han er hjemme, ser han fjernsyn eller spiller. Han ordner ingen praktiske ting herhjemme. Det er mig der står for det. Kunne bare godt tænke mig en at deles med tingene om. Føler mig så alene i det her forhold. Er også mig der står for alt økonomi, handle, gå tur med hunde o.s.v.

Ja så nu tænker jeg det er bedre at stoppe nu inden vi får børn og sådan. Jeg går og er ked af det og fustreret hele tiden. Når han ikke er her savner jeg ham. Men når han så er hjemme bliver jeg bare ked af at han ikke rigtig gider mig. Han finder enhver undskyldning for ikke at være hjemme. Han er ikke særlig sød overfor mig. Mest småting, men her forleden skulle han komme hjem, hvor vi ikke havde set hinanden i en uge. Om eftermiddagen snakker vi sammen og jeg siger jeg har handlet ind til lækker mad og hygge når han kommer hjem. Skriver til ham en time inden han er hjemme at jeg er gået i gang med maden. Da han så kommer ind af døren siger han at han ikke er sulten og han skal drikke øl med en kammerat.. Så jeg smed maden ud... Det er nok en lille ting men er bare, at han ikke har omtanke nok til at sige det inden jeg går i gang.

Ja er sikker på han måske heller ikke synes det er fantastisk og han ser mig som værende sur og trist hele tiden. Så ja jeg tror vi er nødt til at sige stop nu og komme videre med vores liv...

Men hold kæft hvor er det hårdt.

Åhh , jeg har haft det på FULDSTÆNDIG samme måde Vi var sammen i lidt over 4 år , men jeg måtte også bare gå fra ham til sidst, men hold kæft det var hårdt .. Men tænk på dig selv nu, inden det går helt galt .. Og husk at have støtte bag dig det er vigtigt hvis du vælger at gå fra ham ..

Mange søde tanker herfra .. Håber at du gøre hvad du føler for og er bedst for DIG og husk kærlighed er desværre ikke altid nok

Stort kram

Anonym skriver:

Tak for dit svar... Ja det er svært.. O jeg tænker og tænker og tænker... Den ene dag er jeg sikker på at det nok skal gå og den anden dag gider jeg ikke mere og er sikker på at jeg vil få det bedst alene... Nu er jeg bare nået dertil hvor der er flere dårlige dage end gode.

Men er ret bange for jeg kommer til at fortryde... Ved bare at dette her ikke er som jeg ønsker det skal være... Vi er ligesom voksede fra hinanden. Og jeg har måske et eller andet sted håbet at han ville blive mere moden eller voksen ( det skal ikke lyde som om jeg vil ændre ham) men hvor jeg tænker på at få renoveret huset eller tage på ferie tænker han mest på PlayStation og spil. Så når der er noget der skal laves på huset ringer jeg efter min bror og så ordner jeg det sammen med ham. Min kæreste laver ikke noget. Han siger han ikke kan finde ud af det... Ja så føler mi lidt som en mor med en teenage dreng... Og siger ikke det er min kæreste den er gal med. Kan ligeså godt være mig der har ændret mig for meget...

Men når jeg stiller mig selv spørgsmålet: gider jeg dette her resten af mit liv er svaret et stort rungende NEJ

Når du har det på den måde så synes jeg helt klart at det er på tide at stoppe forholdet...

Man skal jo heller ikke blive sammen bare fordi i har været sammen i 5 år... I skal være sammen fordi i ikke kan leve uden hinanden og i nyder at være sammen...

Som jeg ser det er det som du selv beskriver, du har en teenager kæreste som hellere vil spille playstation og drikke øl med vennerne..

Eftersom du er på baby.dk regner jeg med du gerne vil have børn en dag, og vil du byde dit barn en far der hellere vil spille end få styr på sit liv. Det ville JEG hvert fald ikke.. Og det lyder heller ikke til din kæreste vil have børn, før om en del år..

 

Der er mange fisk i havet, og helt sikkert en til dig, som vil gøre dig til mor en dag

twinboys skriver:

Du har jo taget beslutningen... Hop ud i det og gå ind i det nye år uden ham... ellers skriver du samme indlæg til næste år... Kom videre han fortjener ikke dig og havet er fyldt med andre skønne fisk...

Majbritt

Er helt enig

Anonym skriver:

Tak for dit svar... Ja det er svært.. O jeg tænker og tænker og tænker... Den ene dag er jeg sikker på at det nok skal gå og den anden dag gider jeg ikke mere og er sikker på at jeg vil få det bedst alene... Nu er jeg bare nået dertil hvor der er flere dårlige dage end gode.

Men er ret bange for jeg kommer til at fortryde... Ved bare at dette her ikke er som jeg ønsker det skal være... Vi er ligesom voksede fra hinanden. Og jeg har måske et eller andet sted håbet at han ville blive mere moden eller voksen ( det skal ikke lyde som om jeg vil ændre ham) men hvor jeg tænker på at få renoveret huset eller tage på ferie tænker han mest på PlayStation og spil. Så når der er noget der skal laves på huset ringer jeg efter min bror og så ordner jeg det sammen med ham. Min kæreste laver ikke noget. Han siger han ikke kan finde ud af det... Ja så føler mi lidt som en mor med en teenage dreng... Og siger ikke det er min kæreste den er gal med. Kan ligeså godt være mig der har ændret mig for meget...

Men når jeg stiller mig selv spørgsmålet: gider jeg dette her resten af mit liv er svaret et stort rungende NEJ

I starten ville det sikkert blive rigtig hårdt, og ja, måske fortryde, men hold ved din beslutning hvis det er .. Og det kan jo også være at du føler dig lettet over endelig at have gjort det, for du virker meget sikker på at det ikke skal være jer 2 ..

Jeg gik i næsten 1 år sådan og endte med at gå fra et forhold med en deprision , men har det fantastisk nu og har fået ny kæreste og venter en lille søn, og er sikker, at hvis det er dit valg skal du nok finde en fantastisk sød fyr ..

Ann88 skriver:

Når du har det på den måde så synes jeg helt klart at det er på tide at stoppe forholdet...

Man skal jo heller ikke blive sammen bare fordi i har været sammen i 5 år... I skal være sammen fordi i ikke kan leve uden hinanden og i nyder at være sammen...

Som jeg ser det er det som du selv beskriver, du har en teenager kæreste som hellere vil spille playstation og drikke øl med vennerne..

Eftersom du er på baby.dk regner jeg med du gerne vil have børn en dag, og vil du byde dit barn en far der hellere vil spille end få styr på sit liv. Det ville JEG hvert fald ikke.. Og det lyder heller ikke til din kæreste vil have børn, før om en del år..

 

Der er mange fisk i havet, og helt sikkert en til dig, som vil gøre dig til mor en dag

Tak for svar.. Du har helt ret.

Han vil gerne have børn og vi har prøvet en del tid nu. Tror han ville blive en fantastisk far... Men tror også det er derfor jeg vælger at gå nu. Inden vi får børn. Er også en del af at jeg føler mig alene. Har snakket med ham om at vi bør tjekkes ved lægen og sådan men han siger bare at det skal vi ikke. Han vil ikke igennem noget og kan vi ikke lave børn så må jeg finde en anden at få børn med.

Ja så må jeg glemme drømmen om børn indtil jeg finder en anden... Og der går nok en del år før det sker. Kan jo heller ikke bare få børn fordi jeg ønsker det... Jeg må styre lysten. Alt andet er for egoistisk.

Så beslutningen er nok taget. Jeg skal være singel.

Tror dog stadig jeg vil følge lidt med her på siden selvom jeg jo egentlig ikke har noget at gøre her mere