[citat][f][småt]Mathilde skriver:[/småt][/f]
Hej piger
Ja det var jo så igår vi skulle starte på projekt baby, men det bliver ikke i denne her omgang:'(
Jeg har lige haft min mens og planen var, at jeg skulle stoppe på prævention. Men min kæreste synes ikke det skulle være nu, så jeg er fortsat på prævention.
For ca. 2mdr siden sagde min kæreste, at det nok var bedst at vente og det gjorde virkelig ondt og jeg følte at jeg mistede et længe ønsket barn. For at håndtere sorgen, tog jeg helt afstand fra børn og valgte at se alle de negative ting ved at få et barn. Det virkede så godt, at jeg havde tanken, at jeg aldrig ville have børn (nærmest en beskyttelse).
For en uges tid siden sagde min kæreste så, at det nok var en fejl at vente og at han egentlig gerne ville alligevel. Der gik lidt tid før jeg fik vendt mine tanker igen og blev så igen helt opsat på at skulle være mor og jeg glædede mig...
Da han så igen fik kolde fødder igår, skulle jeg atter forholde mig til, at jeg ikke skal have mit ønskebarn:'(
Det har været noget af en følelsesmæssig rutchetur og jeg er helt rundt på gulvet nu.
Jeg er selvfølgelig glad for at han melder ud inden jeg er blevet gravid og respekt for det...osv.
Men hold da op jeg synes det er hårdt og jeg kan ikke holde til det mere.
Hvordan ville i forholde jer til det???
(H)Mathilde, som ikke er på toppen idag[/citat]
Hej Mathilde.
Åhh hvor jeg føler med dig. Øv øv... Sikke noget møg :'(
Men ærligt, så synes jeg ikke, din mand kan være det bekendt. I havde snakket om det længe, så det er ikke noget pludselig noget, der bliver trukket ned over hovedet på ham.
Imine øjne lyder det til, han "springer til og fra" og det kan/bør man ikke. For det gør så ondt på dig.
Self skal man respektere hinanden og det skal du self også med ham, når han ikke alligevel ønsker det nu.
Men.... Jeg var godt nok blevet sur og ked af det og havde nok sagt til ham, at nu måtte han altså bestemme sig, for det er da ikke til at holde ud.
Det ER er stort skridt at tage, når man beslutter sig for at få børn, men livet går jo ikke i stå. Og I er jo også 2 om det. Ingen af jer har prøvet det før, men I kan støtte hinanden også har man jo også mindst 9 mdr til at vænne sig til tanken.
Håber virkelig I finder en løsning. Mine bedste tanker til dig (L)
(H)
Kloster
Anmeld