Føler mig helt ulykkelig lige nu

Hej piger Ja det var jo så igår vi skulle starte på projekt baby, men det bliver ikke i denne her omgang:'( Jeg har lige haft min mens og planen var, at jeg skulle stoppe på prævention. Men min kæreste synes ikke det skulle være nu, så jeg er fortsat på prævention. For ca. 2mdr siden sagde min kæreste, at det nok var bedst at vente og det gjorde virkelig ondt og jeg følte at jeg mistede et længe ønsket barn. For at håndtere sorgen, tog jeg helt afstand fra børn og valgte at se alle de negative ting ved at få et barn. Det virkede så godt, at jeg havde tanken, at jeg aldrig ville have børn (nærmest en beskyttelse). For en uges tid siden sagde min kæreste så, at det nok var en fejl at vente og at han egentlig gerne ville alligevel. Der gik lidt tid før jeg fik vendt mine tanker igen og blev så igen helt opsat på at skulle være mor og jeg glædede mig... Da han så igen fik kolde fødder igår, skulle jeg atter forholde mig til, at jeg ikke skal have mit ønskebarn:'( Det har været noget af en følelsesmæssig rutchetur og jeg er helt rundt på gulvet nu. Jeg er selvfølgelig glad for at han melder ud inden jeg er blevet gravid og respekt for det...osv. Men hold da op jeg synes det er hårdt og jeg kan ikke holde til det mere. Hvordan ville i forholde jer til det??? (H)Mathilde, som ikke er på toppen idag

hej Mathilde
Æv æv æv! jeg forstår godt, at du er ked af det. Det ville jeg også selv være. Det er en kæmpe beslutning at skulle have et barn og nogle mænd får kolde fødder, fordi det jo unægteligt tager noget af deres frihed fra dem. Det ebdste vil jo nok være at vente, hvis han ikke er klar, selv omd et er meget svært. har I fået talt ud om, hvorfor han mener I skal vente?

KH
Anne

Anne skriver:

hej Mathilde
Æv æv æv! jeg forstår godt, at du er ked af det. Det ville jeg også selv være. Det er en kæmpe beslutning at skulle have et barn og nogle mænd får kolde fødder, fordi det jo unægteligt tager noget af deres frihed fra dem. Det ebdste vil jo nok være at vente, hvis han ikke er klar, selv omd et er meget svært. har I fået talt ud om, hvorfor han mener I skal vente?

KH
Anne

Ja det er en stor beslutning! Men det er noget vi har planlagt det sidste halve år eller mere. Vi har snakket meget om det!
Nej vi har ikke rigtig snakket endnu da beslutningen blev taget igår aftes og vi fik besøg af en nabo lige efter. Jeg har heller ikke været klar til at snakke om det. Jeg græd mig i søvn igår, græd i mine drømme og vågnede op og begyndte at græde igen... Så jeg har nok ikke kunnet rumme det, men vi skal da have snakket.

Kram fra Mathilde og tusind tak for dit svar!

Hejsa Mathilde..

Øv altså en træls tur du har været igennem.. Hvad ville din kæreste have gjort hvis du var blevet gravid? Vende sig til tanken, eller kræve en abort? Jeg synes at det lyder som en god ide at få snakket ud om tingene, måske det er nogle helt banale ting han er bange for ved at få et barn, du ved som at der ikke bliver tid til at være kærester eller sådan noget, hvor du jo så kan fortælle ham at det er der masse tid til selv om man er forlædre. Derfor er det bare så vigtigt at få snakket rigtig godt igennem om man virkelig vil eller ej.. For når man pludselig står med et barn er det for sent at lave det om..

Som du også selv skriver, så er det da flot at han melder ud og siger at han ikke har lyst alligevel, alt respekt for det. Men jeg tror måske han glemmer lidt hvad det gør ved dig at få det af vide, altså at nu havde du lige sat dig op på projekt baby og så bliver det ikke alligevel, og noget tid efter vil han gerne igen og så vil han pludselig ikke..

Jeg kan godt forstå at det er en svær situration du er kommet i. Jeg håber at I får snakket ud og løst "problemet" på bedste vis..

Knus fra Camilla.

MorCamilla skriver:

Hejsa Mathilde..

Øv altså en træls tur du har været igennem.. Hvad ville din kæreste have gjort hvis du var blevet gravid? Vende sig til tanken, eller kræve en abort? Jeg synes at det lyder som en god ide at få snakket ud om tingene, måske det er nogle helt banale ting han er bange for ved at få et barn, du ved som at der ikke bliver tid til at være kærester eller sådan noget, hvor du jo så kan fortælle ham at det er der masse tid til selv om man er forlædre. Derfor er det bare så vigtigt at få snakket rigtig godt igennem om man virkelig vil eller ej.. For når man pludselig står med et barn er det for sent at lave det om..

Som du også selv skriver, så er det da flot at han melder ud og siger at han ikke har lyst alligevel, alt respekt for det. Men jeg tror måske han glemmer lidt hvad det gør ved dig at få det af vide, altså at nu havde du lige sat dig op på projekt baby og så bliver det ikke alligevel, og noget tid efter vil han gerne igen og så vil han pludselig ikke..

Jeg kan godt forstå at det er en svær situration du er kommet i. Jeg håber at I får snakket ud og løst "problemet" på bedste vis..

Knus fra Camilla.

Hej Camilla

Tusind tak for dit svar.
Hvis jeg var blevet gravid er jeg næsten sikker på, at han ville vænne sig til tanken og blive glad... Han er så glad for børn.
Jeg ved ikke helt hvad hans bekymringer er, men måske kan han være bange for at jeg får en fødselsdepression, da jeg før har været deprimeret.... Men ved det ikke med sikkerhed. Jeg vil se om jeg kan snakke med ham om, hvad der ligger til grund for hans valg så jeg ikke skal spekulere på det...

Kram fra Mathilde

Mathilde skriver:

Anne skriver:

hej Mathilde
Æv æv æv! jeg forstår godt, at du er ked af det. Det ville jeg også selv være. Det er en kæmpe beslutning at skulle have et barn og nogle mænd får kolde fødder, fordi det jo unægteligt tager noget af deres frihed fra dem. Det ebdste vil jo nok være at vente, hvis han ikke er klar, selv omd et er meget svært. har I fået talt ud om, hvorfor han mener I skal vente?

KH
Anne

Ja det er en stor beslutning! Men det er noget vi har planlagt det sidste halve år eller mere. Vi har snakket meget om det!
Nej vi har ikke rigtig snakket endnu da beslutningen blev taget igår aftes og vi fik besøg af en nabo lige efter. Jeg har heller ikke været klar til at snakke om det. Jeg græd mig i søvn igår, græd i mine drømme og vågnede op og begyndte at græde igen... Så jeg har nok ikke kunnet rumme det, men vi skal da have snakket.

Kram fra Mathilde og tusind tak for dit svar!

hej mathilde
Skynd dig at lave en kop te, put dig under tæppet og få talt med din kæreste. Det er rigtig vigtigt, at du finder ud af, hvad der ligger til grund for hans beslutning, så du ikke selv tænker nlgie grimme spøgelser frem. Det kan vi piger nemlig være ret gode til :)
Det er altså ikke ensbetydende med at du får en fødselsdepression, fordi du før har været deprimeret. Men tilgengæld er det ikke særlig sundt for dig, at hans mening om baby svinger sådan. Du skal have stabilitet og ikke uligevægt. Det er nemlig præcis sådan noget der kan ativere en depression igen.

Jeg håber I får en god snak, og at du melder tilbage, når du ved mere.
Kram
Anne

Anne skriver:

Mathilde skriver:

Anne skriver:

hej Mathilde
Æv æv æv! jeg forstår godt, at du er ked af det. Det ville jeg også selv være. Det er en kæmpe beslutning at skulle have et barn og nogle mænd får kolde fødder, fordi det jo unægteligt tager noget af deres frihed fra dem. Det ebdste vil jo nok være at vente, hvis han ikke er klar, selv omd et er meget svært. har I fået talt ud om, hvorfor han mener I skal vente?

KH
Anne

Ja det er en stor beslutning! Men det er noget vi har planlagt det sidste halve år eller mere. Vi har snakket meget om det!
Nej vi har ikke rigtig snakket endnu da beslutningen blev taget igår aftes og vi fik besøg af en nabo lige efter. Jeg har heller ikke været klar til at snakke om det. Jeg græd mig i søvn igår, græd i mine drømme og vågnede op og begyndte at græde igen... Så jeg har nok ikke kunnet rumme det, men vi skal da have snakket.

Kram fra Mathilde og tusind tak for dit svar!

hej mathilde
Skynd dig at lave en kop te, put dig under tæppet og få talt med din kæreste. Det er rigtig vigtigt, at du finder ud af, hvad der ligger til grund for hans beslutning, så du ikke selv tænker nlgie grimme spøgelser frem. Det kan vi piger nemlig være ret gode til :)
Det er altså ikke ensbetydende med at du får en fødselsdepression, fordi du før har været deprimeret. Men tilgengæld er det ikke særlig sundt for dig, at hans mening om baby svinger sådan. Du skal have stabilitet og ikke uligevægt. Det er nemlig præcis sådan noget der kan ativere en depression igen.

Jeg håber I får en god snak, og at du melder tilbage, når du ved mere.
Kram
Anne

Ja du har ret. Jeg har allerede tænkt en masse ting, som måske slet ikke er reelle...
Jeg har også tjekket det med fødselsdepression og der er "kun" ca. 20% risiko for at få en fødselsdepression når man før har haft en eller flere depressioner. Ellers ligger den på ml. 10% og 13% mener jeg. Så jeg har da større risiko, men jeg er opmærksom på det hvis det skulle komme.
Jeg føler mig også små-depri nu, men det er bare fordi jeg er ked af det og føler mig såret. Jeg skal bare have vendt mine tanker endnu en gang. Men nu vil jeg først og fremmest få snakket med min kæreste.
Jeg skal nok melde tilbage.

Tak for dit svar søde Anne.
Kram

Hej Mathilde.

Det der er slet ikke sjovt, det du er igennem.. :(
Da jeg blev gravid, fortalte jeg selvf min kæreste det og han blev MEGET chokeret, - det var ikke planlagt og ikke noget vi havde haft snakket om.. Men jeg har fået abort før og ville ikke have det igen, vi har været sammen 4 år så jeg sagde til ham at jeg gerne ville beholde barnet. Det havde han det meget svært med og op til flere gange sagde han til mig at jeg sku få en abort. Men nej, ikke tale om. Så måtte han hellere bare pakke sine ting og skride.. Jeg havde termin igår og han glæder sig meget, men der er mange ting han har skulle vende oppe i sit hoved tror jeg.. Ang. depression, har jeg også haft det og været indlagt på psyk.afd., - lægerne sagde også at det nok var bedst hvis jeg fik anti-depr., mens jeg var gravid og også derefter - men det ville jeg ikke have (af den grund at alt man indtager bliver videreført til barnet). Så foreslog min jordmoder mig at tage et tilskud af Zink, som skulle styrke centralnervesystemet (et-eller-andet), - der hvor depr bliver "udløst".. det sku jeg ta en måned inden og en måned efter fødslen. - og det var jo straks meget bedre, end det kemisk fremstillede medicin de ville proppe i mig.. jeg ved godt de gør det for at hjælpe mig, men.. blev bare glad da jordmor nævnte det andet. kroppen udskiller jo bare det zink der ikke er behov for :) (prøv med det, hvis du er nervøs for en depr igen :) )
Har du fået talt med din kæreste ?

al held til dig :$ :)

kærligst, susan

Jeg synes faktisk ikke at din kæreste kan være bekendt først at sige det ene og så bagefter sige det andet... Det er da fint nok hvis han siger at han ikke er klar, men så burde han ikke have sagt at han var klar før... Men jeg synes bestemt også at i skal tage en snak om hvorfor han lige pludselig har ombestemt sig, for det kan jo være at det er en ret ubetydelig ting, det drejer sig om. og så meget ændrer det sig ikke for faderen til at starte med... jeg ammer og min mand tager stadig ud med gutterne om aftenen for han kan jo alligevel ikke trøste eller made vores datter rigtigt... og hun er trods alt næsten 8 mdr... det er først nu her at han begynder at komme rigtigt ind i billedet, hvis du forstår... og det har jeg haft det fint med, men vi er jo alle så forskellige ;)
håber at i får talt ud om tingene!!
stort (H)

Det kan han nu ikke være bekendt... Men det er jo en stor beslutning!!

Men når det så er sagt: Man bliver sjældent 100% klar!!! Hvem kan lige finde et hul i kalenderen på 1 års tid til urolige nætter m.m. ;-) Jeg var i hvert fald selv absolut ikke 100% klar. Havde vi skulle vente på det - ja så var vi nok stadig barnløse....