ORK, nogle mødre!!

Jeg skriver anonymt fordi jeg ikke vil "hænge nogen ud"

Efter en lang samtale med en rigtig god ven som lige er blevet far, er jeg noget så harm! 

Han er ikke sammen med moderen og har ikke været det fra start af men vil gerne være en del af sit barns liv.

Nå, men han vil så for en sikkerheds skyld have en faderskabstest da han og barnets mor ikke var sammen da hun blev gravid. Det er selvfølgelig fuldt ud forståeligt! Han ser dog barnet så ofte han kan og ud fra de billeder jeg har set, er der ingen tvivl om at han er far  Moderen siger også at der ikke er nogen tvivl

Han fortæller mig så at moderen har valgt barnets navn UDEN at han overhovedet har haft noget at skulle sige!! Det kan hun da simpelthen ikke være bekendt!

Ydermere er det vist også lidt af en kamp for ham overhovedet at få lov til at se hende.

Jeg bliver simpelthen så harm over de mødre der tror de ejer deres børn ALENE!

Hun har SELV valgt at få et barn med ham, SELV valgt at graviditeten ikke skulle afbrydes og så må hun også finde sig i at dele barnet (selvfølgelig ikke som helt lille, men på sigt) og medinddrage faderen i vigtige beslutninger, så som hvad barnet skal hedde.

Øv, jeg synes det er fejt!

Anonym skriver:

Jeg skriver anonymt fordi jeg ikke vil "hænge nogen ud"

 

Efter en lang samtale med en rigtig god ven som lige er blevet far, er jeg noget så harm! 

Han er ikke sammen med moderen og har ikke været det fra start af men vil gerne være en del af sit barns liv.

Nå, men han vil så for en sikkerheds skyld have en faderskabstest da han og barnets mor ikke var sammen da hun blev gravid. Det er selvfølgelig fuldt ud forståeligt! Han ser dog barnet så ofte han kan og ud fra de billeder jeg har set, er der ingen tvivl om at han er far  Moderen siger også at der ikke er nogen tvivl

Han fortæller mig så at moderen har valgt barnets navn UDEN at han overhovedet har haft noget at skulle sige!! Det kan hun da simpelthen ikke være bekendt!

Ydermere er det vist også lidt af en kamp for ham overhovedet at få lov til at se hende.

 

Jeg bliver simpelthen så harm over de mødre der tror de ejer deres børn ALENE!

Hun har SELV valgt at få et barn med ham, SELV valgt at graviditeten ikke skulle afbrydes og så må hun også finde sig i at dele barnet (selvfølgelig ikke som helt lille, men på sigt) og medinddrage faderen i vigtige beslutninger, så som hvad barnet skal hedde.

 

Øv, jeg synes det er fejt!

Så længe du ikke selv står i en sådan situation så synes jeg man skal være varsomt med at udtale sig om andres situation. Det kan godt være du bliver harm over det han fortæller, men du kender kun historien fra din kammerats side. Det kan jo være moderen har en grund til det som du ik ved noget om det.

Hvis din kammerat så gerne vil være sammen med barnet som det heldigvis lyder til, så få ham til at kontakte statsforvaltningen med det samme og bl.a søge fælles forældremyndighed. Får de fælles forældremyndighed, som de højest sandsynlig gør, så mener jeg han har lige så meget ret til at bestemme barnets navn, eller i hvert fald om barnet også skal have hans efternavn.

Så inden der bliver for meget brok, så må kammerat også selv gøre noget for det. Kontakt statsforvaltningen

Vil også lige ønske en glædelig jul

Anonym skriver:

Jeg skriver anonymt fordi jeg ikke vil "hænge nogen ud"

 

Efter en lang samtale med en rigtig god ven som lige er blevet far, er jeg noget så harm! 

Han er ikke sammen med moderen og har ikke været det fra start af men vil gerne være en del af sit barns liv.

Nå, men han vil så for en sikkerheds skyld have en faderskabstest da han og barnets mor ikke var sammen da hun blev gravid. Det er selvfølgelig fuldt ud forståeligt! Han ser dog barnet så ofte han kan og ud fra de billeder jeg har set, er der ingen tvivl om at han er far  Moderen siger også at der ikke er nogen tvivl

Han fortæller mig så at moderen har valgt barnets navn UDEN at han overhovedet har haft noget at skulle sige!! Det kan hun da simpelthen ikke være bekendt!

Ydermere er det vist også lidt af en kamp for ham overhovedet at få lov til at se hende.

 

Jeg bliver simpelthen så harm over de mødre der tror de ejer deres børn ALENE!

Hun har SELV valgt at få et barn med ham, SELV valgt at graviditeten ikke skulle afbrydes og så må hun også finde sig i at dele barnet (selvfølgelig ikke som helt lille, men på sigt) og medinddrage faderen i vigtige beslutninger, så som hvad barnet skal hedde.

 

Øv, jeg synes det er fejt!

Jeg vil også sige, at det er svært at vurdere en sag når man ikke kender den 100 procent. For havde det været barnets mor der havde skrevet kunne den have lydt helt anderledes.

Det med navnet ved jeg ikke rigtig om jeg synes er så forageligt. Hvis jeg skulle være alene med mit barn og havde været det i lang tid, så tror jeg altså også jeg selv ville have valgt et navn.

Tilgengæld så synes jeg da, hvis det er korrekt at hun ikke vil lade ham se barnet, at det er totalt uacceptabelt. Jeg har aldrig forstået det med at man ikke vil lade sit barns far se barnet. Hvis barnets far ikke er misbruger eller noget andet (hvor man forhåbenlig i første omgang så ikke ville være sammen med sådan en mand og blive gravid med ham) jamen så synes jeg, at man må tage det ansvar det er at blive deleforældre sammen.

Hvis man ikke er interesseret i det, så synes jeg, at man skal blive insemineret med donersæd og så klare det hele selv uden at skulle tænke på, at der også er en anden part involveret.

Når der nu ER en far i billedet som er interesseret i at se sin søn, så forstår jeg ikke hvorfor en mor ikke er interesseret i det. Det må da ikke være rart at være den eneste i vs som ikke har en far osv. De opdager jo hurtigt, at der "mangler" noget i forhold til andre børn. Så hvis man har muligheden, så kan jeg ikke forstå det.

Men igen, det er så svært at vide hvordan en enkelt sag er, med mindre man er en af parterne. Måske har manden i det meste af graviditeten nægtet at det var hans og tage del i det, indtil den prøve var taget. Måske er moderen blev ked og såret og dette og derfor denne reaktion osv. Det er svært at vide fra en udenforstående.

Lige meget hvad, så håber jeg da, de finder ud af det. Ikke for deres skyld. Men for barnets.

det er da en rigtig trist ting ... mennnn tror nu efter som han vil ha lavet faderskabsattest så ville jeg også selv vælge barnets navn, for hvorfor skulle han når han ikke er sikker på det er hans ha lov til og være med til at vælge det ????? 

men syndes da det er flot han stiller op og prøver og gøre hvad han kan , men tror bare det er et slag i hoved for hende at han ikke bare vil vedkende sig barnet ... 

bare en tanke Knusss Linda 

Fru Dinesen skriver:

det er da en rigtig trist ting ... mennnn tror nu efter som han vil ha lavet faderskabsattest så ville jeg også selv vælge barnets navn, for hvorfor skulle han når han ikke er sikker på det er hans ha lov til og være med til at vælge det ????? 

 

men syndes da det er flot han stiller op og prøver og gøre hvad han kan , men tror bare det er et slag i hoved for hende at han ikke bare vil vedkende sig barnet ... 

 

bare en tanke Knusss Linda 

Jeg forstår ham udmærket. De var ikke fast sammen da hun blev gravid så i princippet kunne hun jo sagtens have været sammen med en anden i det tidsrum hun blev gravid -Det er set før, hver 5. mand i Danmark er ikke far til det barn han tror han er. 

Man kan vende den om og sige at hvis hun er så sikker på at det er hans barn (hvilket han jo også tror på, men gerne vil have papir på) så må hun vente med at give barnet navn. Uanset hvad, kan han jo heldigvis med den fælles forældremyndighed medbestemme hendes efternavn, så hun også får en del af hans navn.

Jeg synes, uanset hvordan det har været da moderen var gravid, at hun opfører sig helt urimeligt. Hun har sagt A, så må hun også sige B og lade den mand som HUN har valgt skulle være far, se sit barn. Det er jo ikke hendes alene selvom hun alene har taget beslutningen om at beholde det -De HAR jo trods alt været to om at lave det!

Fru Dinesen skriver:

det er da en rigtig trist ting ... mennnn tror nu efter som han vil ha lavet faderskabsattest så ville jeg også selv vælge barnets navn, for hvorfor skulle han når han ikke er sikker på det er hans ha lov til og være med til at vælge det ????? 

 

men syndes da det er flot han stiller op og prøver og gøre hvad han kan , men tror bare det er et slag i hoved for hende at han ikke bare vil vedkende sig barnet ... 

 

bare en tanke Knusss Linda 

Anonym skriver:

Jeg vil også sige, at det er svært at vurdere en sag når man ikke kender den 100 procent. For havde det været barnets mor der havde skrevet kunne den have lydt helt anderledes.

Det med navnet ved jeg ikke rigtig om jeg synes er så forageligt. Hvis jeg skulle være alene med mit barn og havde været det i lang tid, så tror jeg altså også jeg selv ville have valgt et navn.

Tilgengæld så synes jeg da, hvis det er korrekt at hun ikke vil lade ham se barnet, at det er totalt uacceptabelt. Jeg har aldrig forstået det med at man ikke vil lade sit barns far se barnet. Hvis barnets far ikke er misbruger eller noget andet (hvor man forhåbenlig i første omgang så ikke ville være sammen med sådan en mand og blive gravid med ham) jamen så synes jeg, at man må tage det ansvar det er at blive deleforældre sammen.

Hvis man ikke er interesseret i det, så synes jeg, at man skal blive insemineret med donersæd og så klare det hele selv uden at skulle tænke på, at der også er en anden part involveret.

Når der nu ER en far i billedet som er interesseret i at se sin søn, så forstår jeg ikke hvorfor en mor ikke er interesseret i det. Det må da ikke være rart at være den eneste i vs som ikke har en far osv. De opdager jo hurtigt, at der "mangler" noget i forhold til andre børn. Så hvis man har muligheden, så kan jeg ikke forstå det.

Men igen, det er så svært at vide hvordan en enkelt sag er, med mindre man er en af parterne. Måske har manden i det meste af graviditeten nægtet at det var hans og tage del i det, indtil den prøve var taget. Måske er moderen blev ked og såret og dette og derfor denne reaktion osv. Det er svært at vide fra en udenforstående.

Lige meget hvad, så håber jeg da, de finder ud af det. Ikke for deres skyld. Men for barnets.

Hun har jo ikke været alene med barnet længe, hun har lige født. Det er hendes valg at være alene med barnet men derfor synes jeg godt at hun kan lade faderen få medbestemmelse, det ér jo lige så meget hans barn som det er hendes!

min søster vidste hvem der var faren til hendes søn, men han ville have en faderskabs sag, og det gjorde at min søster sagde at hun 110% ville bestemme min nevøs navn .. je synes kun det er fair.

Anonym skriver:

Jeg skriver anonymt fordi jeg ikke vil "hænge nogen ud"

 

Efter en lang samtale med en rigtig god ven som lige er blevet far, er jeg noget så harm! 

Han er ikke sammen med moderen og har ikke været det fra start af men vil gerne være en del af sit barns liv.

Nå, men han vil så for en sikkerheds skyld have en faderskabstest da han og barnets mor ikke var sammen da hun blev gravid. Det er selvfølgelig fuldt ud forståeligt! Han ser dog barnet så ofte han kan og ud fra de billeder jeg har set, er der ingen tvivl om at han er far  Moderen siger også at der ikke er nogen tvivl

Han fortæller mig så at moderen har valgt barnets navn UDEN at han overhovedet har haft noget at skulle sige!! Det kan hun da simpelthen ikke være bekendt!

Ydermere er det vist også lidt af en kamp for ham overhovedet at få lov til at se hende.

 

Jeg bliver simpelthen så harm over de mødre der tror de ejer deres børn ALENE!

Hun har SELV valgt at få et barn med ham, SELV valgt at graviditeten ikke skulle afbrydes og så må hun også finde sig i at dele barnet (selvfølgelig ikke som helt lille, men på sigt) og medinddrage faderen i vigtige beslutninger, så som hvad barnet skal hedde.

 

Øv, jeg synes det er fejt!

Ja, det er da godt nok egoisme...

 

min søster vidste hvem der var faren til hendes søn, men han ville have en faderskabs sag, og det gjorde at min søster sagde at hun 110% ville bestemme min nevøs navn .. je synes kun det er fair.

Hvordan i alverden kan det være fair? Det er jo ikke hendes barn alene!

Og hvorfor skal alle fædre der beder om en test bare udstilles som de største fæhoveder! Jeg forstår sgu godt de mænd der ikke er i et fast forhold men pludselig får smidt i hovedet at de skal være  far, vil have papir på det.

Igen, hvis moderen og din søster er 110% sikre på hvem faderen er, så burde de sgu medinddrage og ikke være så egoistiske! Det der "noget for noget" holder simpelthen ikke en meter, det er umodent og handler nok mest af alt om at ramme hvor de kan!

...Jeg kan i øvrigt selv, uden at afsløre for meget om min identitet fortælle at jeg selv har stået i situationen med en mand der ville have en faderskabstest.

JEG havde valgt at beholde barnet og derfor syntes jeg kun det var fair at resten foregik så vidt muligt på hans præmisser. Jeg begyndte ikke at stille krav om dit og dat da han bad om en faderskabstest. Jeg havde valgt mod hans vilje og så måtte jeg også finde mig i at han vil have papir på det, aldrig har jeg stillet mig op og krævet alt muligt til gengæld. Det er to sølle mundskrab på barnet og jeg selv der gav faderen ro i sindet!

Det er nok også derfor jeg er så harm og forarget over moderens opførsel i denne sag fordi jeg ALDRIG ALDRIG ALDRIG kunne finde på at te mig på den måde, det er jo trods alt lige så meget faderens barn som det er moderen -Også selvom det ikke var ønsket fra start af!

Som en anden skrev kunne de der egoistiske mødre der vil have ejerskab og bestemme alt, lade sig inseminere på en klinik fremfor at få barn med en mand som så åbenbart alligevel ikke får noget at skulle have sagt.

...Jeg stopper her, inden jeg koger helt over