lorte vuggestue

Rockertand skriver:

Tak for at du også belyser den anden side - men dine historier kan være alt fra sandhed til at være én fjer, der bliver til 5 høns, og faktum er, at der er rigtig mange, der har helt igennem suveræne dagplejemødre, der ville gøre alt for "deres" børn.

Nå ja, - og du arbejder jo så også lige som pædagog, det kan man ikke ligefrem sige er grundlag for at være upartisk, da der tit og ofte er uoverensstemmelser mellem hverdagen i f.eks. en vuggestue og hos en dagplejer (for slet ikke at snakke om holdningen hos mange pædagoger; JEG er uddannet pædagog, DE er bare ansat til at passe børn..), jeg er "kun" forælder og er overlykkelig for min dagplejemor, jeg har aldrig - som i never-ever - oplevet, at mit barn ville med hjem igen eller var ked af at være hos hende, hun har været med til at udvikle og drage omsorg for mit barn, når jeg var på arbejde, og hun har gjort et kanon stykke arbejde - hun har selv 3 børn og har behandlet alle dagplejebørn som sine egne.

Min mand og jeg har fravalgt at have uddannede pædagoger (i flertal, det er aldrig de samme, der er der hele dagen) til at passe vores børn, vi prioriterer trygheden og de faste holdepunkter, og at den der har passet vores barn hele dagen også kan fortælle, hvordan barnet har haft det, når vi afhenter - har prøvet større pasningstilbud 1 uge, hvor svaret var "øhm, det ved jeg ikke, jeg mødte først til middag" - doh, hvad skal jeg bruge DET til?

Der findes bestemt også dygtige dagplejere, men skal lige siges at bortset fra den historie min veninde fortalte mig, så har jeg selv oplevet de andre, og der er mere hvor det kommer fra, desværre. Der kan også fortælles historier om pædagoger, det vil jeg bestemt ikke modsige. Men jeg oplever bare at vi kollegaer holder et kritisk øje på hinanden og pædagogikken, og det ikke er usædvanligt, at man lige prikker hinanden på skulderen og tager en snak om situation som kunne have været tackel anderledes.

Vi har faktisk også fravalgt institutioner, så helt farvet af mit fag er jeg ikke. Jeg går hjemme og passer min pige på 2 år selv, og de store er ikke i SFO. Vi havde også ung pige i huset til dem, indtil de skulle i børnehave. Så jeg er ikke institutionsfanatiker

dorthemus skriver:

Puha, som mor gør det ondt helt ind i hjertet og som pædagog skammer jeg mig på deres vegne..det er helt igennem uacceptabelt

Lige mine ord.

Jeg var blevet stik tosset hvis det var mit barn.

Ej, ved godt vi ikke må hænge nogen ud, men jeg vil altså gerne vide hvor det er henne, min datter er lige startet i vg og de sover nemlig også i krybber, hvilket de nok gør mange steder, men stadig.. jeg syntes det var et enormt stort spring for mig at få min datter i vg istedet for dagpleje, som jeg har været så glad for selvom jeg er udd. pædagog, så hvis du trådstarter evt. vil smide en pb, for var det sket i min datters vuggestue, så ville jeg som forældre gerne vide det, du tager dit barn ud, med fuld forståelse, det må bare ikke ske, og slet ikke ud, det er jo bidende koldt, men forstå mig ret så bliver sagen håndteret internt, og ja det syntes jeg ikke er i orden, der bør netop være en dialog også med forældrene om hvordan man kan forhindre at sådan noget sker igen.. 

Det løber mig koldt ned af ryggen.. 

Hmm der sker vist fejl i både vuggestue OG dagplejen. Synes det er synd at skære alle over een kam. Jeg havde en episode fra da min søn gik i vuggestue, men det får mig da aldrig til at tænke at sådan er det i alle vuggestuer. jeg var godt klar over det var en menneskelig fejl de begik med min søn, dog kunne det have været en farlig en af slagsen. Men jeg har aldrig set mig sure på dem, for de havde det virkelig dårligt med det, undskyldte mange gange. Jeg er slet ikke i tvivl om hvor kede af det de var.

Da min søn var 2 år kom jeg for at hente ham i vuggestuen og kunne ikke finde ham nogen steder. Jeg havde kigget ud af vinduet for at se om jeg kunne se ham ude på legepladsen, men der var ingen børn at se. Nå men gik derud alligevel, for indenfor var han jo ikke. Jeg fandt ham så ude på legepladsen, hængende henover en 3-hjulet cykel i bagende varme (læs over 30 grader). Da jeg løftede ham op var han brændende varm og meget meget dvask. Jeg tog til lægen med ham, og det viste sig at han var meget dehydreret og var tæt på et hedeslag. Han havde tæt på de 41 i feber. Havde han været ret meget længere ude i den bagende sol, ja så tør jeg slet ikke tænke på, hvad der kunne være sket

Men det faktum at de kunne erkende deres fejl, kan aldrig få mig til at hade dem. Det var en stor fejl der skete, men det sker desværre engang imellem og de er jo kun mennesker. Jeg er bare taknemmelig for at jeg ikke mistede ham den dag.

Carina1977 skriver:

Hmm der sker vist fejl i både vuggestue OG dagplejen. Synes det er synd at skære alle over een kam. Jeg havde en episode fra da min søn gik i vuggestue, men det får mig da aldrig til at tænke at sådan er det i alle vuggestuer. jeg var godt klar over det var en menneskelig fejl de begik med min søn, dog kunne det have været en farlig en af slagsen. Men jeg har aldrig set mig sure på dem, for de havde det virkelig dårligt med det, undskyldte mange gange. Jeg er slet ikke i tvivl om hvor kede af det de var.

Da min søn var 2 år kom jeg for at hente ham i vuggestuen og kunne ikke finde ham nogen steder. Jeg havde kigget ud af vinduet for at se om jeg kunne se ham ude på legepladsen, men der var ingen børn at se. Nå men gik derud alligevel, for indenfor var han jo ikke. Jeg fandt ham så ude på legepladsen, hængende henover en 3-hjulet cykel i bagende varme (læs over 30 grader). Da jeg løftede ham op var han brændende varm og meget meget dvask. Jeg tog til lægen med ham, og det viste sig at han var meget dehydreret og var tæt på et hedeslag. Han havde tæt på de 41 i feber. Havde han været ret meget længere ude i den bagende sol, ja så tør jeg slet ikke tænke på, hvad der kunne være sket

Men det faktum at de kunne erkende deres fejl, kan aldrig få mig til at hade dem. Det var en stor fejl der skete, men det sker desværre engang imellem og de er jo kun mennesker. Jeg er bare taknemmelig for at jeg ikke mistede ham den dag.

 Da vores piger blev passet hjemme kravlede Isabella ind under dugen til drivhuset da pigen var inde og skifte Laura. Hun kunne jo så slet ikke finde Isabella, men fandt hende da til sidst drivvåd af sved i drivhuset. Der sank vi også en gang ekstra og var dybt taknemmelige over at hun blev fundet i tide. Vores unge pige var meget ked af at det var sket, men det kunne jo lige så godt være sket for os selv, og hun handlede jo korrekt da hun fandt ud af at hun var væk.

Godt at din søn blev fundet i tide. Tror man skal se på, om institutionen eller dp bruger episoden til at revidere deres måde at indrette hverdagen på, så de bliver bedre sikret mod at episoderne gentager sig.

MarianneSonne skriver:

 Da vores piger blev passet hjemme kravlede Isabella ind under dugen til drivhuset da pigen var inde og skifte Laura. Hun kunne jo så slet ikke finde Isabella, men fandt hende da til sidst drivvåd af sved i drivhuset. Der sank vi også en gang ekstra og var dybt taknemmelige over at hun blev fundet i tide. Vores unge pige var meget ked af at det var sket, men det kunne jo lige så godt være sket for os selv, og hun handlede jo korrekt da hun fandt ud af at hun var væk.

Godt at din søn blev fundet i tide. Tror man skal se på, om institutionen eller dp bruger episoden til at revidere deres måde at indrette hverdagen på, så de bliver bedre sikret mod at episoderne gentager sig.

Uhh godt den unge pige fandt hende, og ja det er jo sådan noget der sagtens kan ske for en selv.

Ja og jeg var slet ikke i tvivl om at det her ikke ville gentage sig igen. Han havde jo også gået der i et helt år, og jeg havde altid været glad for den vuggestue, for syntes jo de var så dygtige. Den episode jeg beskrev, er det eneste jeg kunne sætte fingeren på. Der var ikke noget tidligere og heller ikke efter.

Det var straks værre da han kom i børnehave i den selvsamme institution (det var en integreret institution), men det er en helt anden snak

Jeg kan kun sige : Vælg en lille vuggestue, hvor der ik er særlig mange børn og det samme personale.

Jeg er STOLT af min arbejdsplads, som kun rummer én vuggestue med 13 børn og 4 faste personaler, som er de eneste børnene skal forholde sig til. De skal ikke forholde sig til de andre pædagoger og medhjælpere fra 2 andre stuer og andre 25 børn, som ofte er billedet i de fleste vuggestuer.. Nej vi er kun OS på én lille hyggelig stue, hvor vi kan holde øje med hver en krog. Vi har babyalarmer i krybberummet som først bliver slukket, når det sidste barn er taget op. Vi kan altid følge med i hvilke børn der er kommet op via en liste og der er ingen der bliver hentet uden at vi ser det.