MarianneSonne skriver:
Nu bliver dp lovprist, så må bare lige dele med jer, at hvad der sker bag dp lukkede dør ved ingen. Gennem mit arbejde som pædagog har jeg mødt mange dagplejer og set forfærdelige ting.
En bekendt som er dagplejer siger, at hun aldrig ville sætte sine egne børn i dagpleje, for man ved aldrig hvad man får. Hun havde set at en kollega havde et barn som græd rigtig meget hele tiden, og til sidst var det blevet for meget for en af de andre dp i legestuen. Hun havde så sat det er 1 årige barn i en højstol med hovedet ind mod væggen og sagt, at der kunne barnet så blive siddende indtil det var færdig med at græde 
Så en dagplejer som sad på et tæppe og spiste med nogle små børn (det er altså en motorisk udfordring for 1-2 årige). Da det ene barn vælter sin kop ved et uheld får pigen at vide af dp, at så må hun ikke få mere at drikke 
En dagplejer jeg mødte gennem mit arbejde pralede med at hendes børn sagtens kunne gå langt. Så fortalte hun en rute de ofte gik på ca 4 km 
Det er bare alt for langt for sådan nogle små ben
Min pointe er blot at der er rådne mennesker alle steder, men i en vuggestue er der dog en vis kontrol fordi der er flere på arbejde samtidig.
Marianne
www.stjerneleg.dk
Tak for at du også belyser den anden side - men dine historier kan være alt fra sandhed til at være én fjer, der bliver til 5 høns, og faktum er, at der er rigtig mange, der har helt igennem suveræne dagplejemødre, der ville gøre alt for "deres" børn.
Nå ja, - og du arbejder jo så også lige som pædagog, det kan man ikke ligefrem sige er grundlag for at være upartisk, da der tit og ofte er uoverensstemmelser mellem hverdagen i f.eks. en vuggestue og hos en dagplejer (for slet ikke at snakke om holdningen hos mange pædagoger; JEG er uddannet pædagog, DE er bare ansat til at passe børn..), jeg er "kun" forælder og er overlykkelig for min dagplejemor, jeg har aldrig - som i never-ever - oplevet, at mit barn ville med hjem igen eller var ked af at være hos hende, hun har været med til at udvikle og drage omsorg for mit barn, når jeg var på arbejde, og hun har gjort et kanon stykke arbejde - hun har selv 3 børn og har behandlet alle dagplejebørn som sine egne.
Min mand og jeg har fravalgt at have uddannede pædagoger (i flertal, det er aldrig de samme, der er der hele dagen) til at passe vores børn, vi prioriterer trygheden og de faste holdepunkter, og at den der har passet vores barn hele dagen også kan fortælle, hvordan barnet har haft det, når vi afhenter - har prøvet større pasningstilbud 1 uge, hvor svaret var "øhm, det ved jeg ikke, jeg mødte først til middag" - doh, hvad skal jeg bruge DET til?
