Hey...
Jeg har det nærmest fuldstændig ligesom dig... Havde en sa i juni, og i denne graviditet har jeg været bange/nervøs hele tiden for om den lille skulle gå til inde i maven. Da jeg skulle til nf forberedte jeg mig på at der ikke var liv, men den var så livlig og vinkede til os og super fin hjertelyd...
Men beroligelsen varede kun kort, så var jeg nervøs igen. Egentlig ret træls...
Nå, men ang de der smerter, så er det jo ligamenterne der skal gi sig og der strømmer jo masser af blod til underlivet og der sker bare en hel masse og det kan man jo mærke. Men det kan godt gøre mig nervøs alligevel og omvendt, hvis det pludselig ikke gør så ondt, så blir jeg nervøs for om der er noget galt...
Det er ret træls at ha det sådan, for man skulle jo kunne nyde sin graviditet og det burde jo være de bedste ni mdr i ens liv... Jeg har glædet mig til det i mange år og det er bare slet ikke som jeg troede det ville være...
Nå, men altså jeg tror vi alle er nervøse i mere eller mindre grad, især når det er 1. gang...
Men held og lykke med det hele og jeg tror på det hele nok skal gå godt...
Anmeld