En bekymret førstegangsgravid!

Hej allesammen

Håber i har tålmodighed til at læse min smørre!

Jeg er en pige på 26, og jeg er gravid for første gang, i slutningen af uge (13). Min mand og jeg har prøvet siden vi blev gift for ca 2 år siden, men endte med at få lidt hjælp med incerminering. Jeg blev gravid i første forsøg Siden har jeg været til 2 scanninger hos min gyn. Derefter (14 dage siden) til nakkefold, som gik rigtig fint. MEN...Jeg er af natur en lidt bekymret en, og på trodt af at jeg kan mærke livmoren tydeligt, når jeg ligger på maven, så er jeg SKI.. bange for at det er dødt. Jeg har ikke taget på i de 3 mdr.(har altid været slank) og jeg synes kun min mave buler om aftnen, dog ikke særligt om morgenen. Jeg synes dog at jeg et par gange om ugen mærker jag i underlibet, og svage stik i lysken(Ingen blødning, engen kraftige smerter). Alligevel ligger frygten i mig. UNDSKYLD min lange smørre, men i er bare de eneste jeg rigtig kan spørge. Har i heller ikke mærket det store så længe? Har jeg grund til at være bekymret, eller er jeg bare ALT for bekymret over ingenting?? Mange julekram Maria.

jeg ved præcis hvordan du har det! vi havde også været i behandling og mistet det første barn (ved en graviditet udenfor livmoderen), så da jeg blev gravid med Sol for snart et år siden, der sad frygten i os i stor stil. det er HELT normalt!

så snart du begynder at kunne mærke liv, så formindskes den frygt betydeligt, men lige de uger fra NF til liv/MD, der har man dårlige nerver af bekymring for den lille.

Om du tager på eller ej betyder ikke ret meget for om den lille har det godt - jeg tabte mig indtil 3. trimester og jeg fik en fuldfed tøs på 3710 gram ud alligevel

Jeg er sikker på din baby har det godt. heldigvis er chancen for, at den "bare" dør jo meget lav når først du er forbi de første 12 uger og når du har set den på scanning flere gange og set den er sund og rask med hjerteblink og hele molevitten. men det ER mærkeligt at gå der og ikke rigtig synes man kan mærke nogen forskel fra "normalt". Hvis du er i uge 13 nu så er der vel omkring en-to måneder til du kan mærke liv. jeg mærkede selv liv da jeg var 14+6 og det gav meget mere ro. Men stadigvæk....vi var nervøse for at miste hende helt indtil hun var født. Og når de så er født, starter en helt ny skræk

Begge mine graviditeter har jeg være nervøs, ind til jeg har kunne mærke liv, også selv om jeg har fået mange scanninger, bare denne gange hvor jeg er 21+1 idag har jeg fået 7 men har stadigt været bange. Tror mange har det sådan. Personligt er jeg først begyndt at vokse fra omkring 16-17 uge begge gange, men du skal sikkert snart til jordemoder og så synes jeg du skal bede om at få lyttet efter hjertelyden, det er ikke sikkert hun kan finde den, men ved mig er den fundet begge gange i uge 8..

Det hele skal helt sikkert være godt med din lille bebs i maven, og tillykke med graviditeten. 

Lige en sidste ting jeg ikke fik med...Hvis barnet er dødt, så burde jeg vel arboterer. O ikke andet få smerter eller bløde? MVH. Maria

maria_7913 skriver:

Hej allesammen

Håber i har tålmodighed til at læse min smørre!

Jeg er en pige på 26, og jeg er gravid for første gang, i slutningen af uge (13). Min mand og jeg har prøvet siden vi blev gift for ca 2 år siden, men endte med at få lidt hjælp med incerminering. Jeg blev gravid i første forsøg Siden har jeg været til 2 scanninger hos min gyn. Derefter (14 dage siden) til nakkefold, som gik rigtig fint. MEN...Jeg er af natur en lidt bekymret en, og på trodt af at jeg kan mærke livmoren tydeligt, når jeg ligger på maven, så er jeg SKI.. bange for at det er dødt. Jeg har ikke taget på i de 3 mdr.(har altid været slank) og jeg synes kun min mave buler om aftnen, dog ikke særligt om morgenen. Jeg synes dog at jeg et par gange om ugen mærker jag i underlibet, og svage stik i lysken(Ingen blødning, engen kraftige smerter). Alligevel ligger frygten i mig. UNDSKYLD min lange smørre, men i er bare de eneste jeg rigtig kan spørge. Har i heller ikke mærket det store så længe? Har jeg grund til at være bekymret, eller er jeg bare ALT for bekymret over ingenting?? Mange julekram Maria.

 

 

Hej Maria.

Jeg forstår godt din bekymring, den er jo ganske naturlig. Jeg var i uge 23+ før jeg mærkede liv sådan rigtig. Nu er jeg i uge 28, og det er knap en lille måned siden jeg begyndte at få større mave. I hele mit forløb har jeg taget 1 ½ kg på indtil videre.

Hvis du er så bekymret, så få en snak med din læge. Se evt om du kan få en ekstra skanning. Det vil jeg da fortrække 

Håber du finder ud af at dit/jeres barn har det super godt 

Tjuhl skriver:

jeg ved præcis hvordan du har det! vi havde også været i behandling og mistet det første barn (ved en graviditet udenfor livmoderen), så da jeg blev gravid med Sol for snart et år siden, der sad frygten i os i stor stil. det er HELT normalt!

så snart du begynder at kunne mærke liv, så formindskes den frygt betydeligt, men lige de uger fra NF til liv/MD, der har man dårlige nerver af bekymring for den lille.

Om du tager på eller ej betyder ikke ret meget for om den lille har det godt - jeg tabte mig indtil 3. trimester og jeg fik en fuldfed tøs på 3710 gram ud alligevel

Jeg er sikker på din baby har det godt. heldigvis er chancen for, at den "bare" dør jo meget lav når først du er forbi de første 12 uger og når du har set den på scanning flere gange og set den er sund og rask med hjerteblink og hele molevitten. men det ER mærkeligt at gå der og ikke rigtig synes man kan mærke nogen forskel fra "normalt". Hvis du er i uge 13 nu så er der vel omkring en-to måneder til du kan mærke liv. jeg mærkede selv liv da jeg var 14+6 og det gav meget mere ro. Men stadigvæk....vi var nervøse for at miste hende helt indtil hun var født. Og når de så er født, starter en helt ny skræk

Super godt indlæg Thjul...kunne ikke have sagt det bedre selv.

Så fat mod, søde ven..det skal nok gå alt sammen.
Men jo....kender alt for godt til bekymringen. Men du må holde fast i, at alt går som det skal, og så kan man faktisk kun håbe det bedste.

Kærligst
Sussie

Hej Alle 3 piger

Blev SÅ glad for jeres meget hurtige svar. Det beroliger mig meget at høre om jeres forløb, og at i har delt de samme bekymringer! Jeg har det faktisk ret meget bedre. Skal til jordemor mellem jul og nytår, så kan jeg jo spørge om hun vil lytte til hejrtet. tak alle, og held og lykke med jeres små

Tak Sussie) Det beroligere altid.

Mvh. Maria

Havede det præcis lige som dig indtil jeg mærkede liv hver dag. var konstant bekymret, og må indrømme at det er jeg stadig hehe er 34+4 nu og nogen gange vækker jeg ham inde i maven bare for at være sikker

kram

hej er også tit bekymret, er i slutningen af uge 18, og har købt en hjertelytter, ved godt nogle er imod det, men det hjælper virkeligt mig. Hver gang jeg bliver urolig ligger jeg mig ned og lyttet til det lille hjerte slå, og det er ikke svært at finde..  maskinen koster 350 kr. ca