kan jeg tillade mig at blive sur og ked af det????

Umiddelbart så tænker jeg at du bliver ked af det, fordi du føler at du ofte står lidt alene med baby og du savner din mands selskab og deltagelse. Jeg giver de andre ret i at i må lave en aftale om, hvem der gør hvad hvornår, afstemt efter de andre arbejdsopgaver i hver især bokser rundt med. Men det er vigtigt at ingen af jer føler sig efterladt i forholdet. Hvis det er den følelse du har, så synes jeg du skal fortælle din kæreste det, når han vågner. Samtidig så bliver man altså lidt ked af det, når man får for lidt søvn, så i skal da også lige finde ud af, hvordan han kan hjælpe dig med at få sovet igennem, når han er hjemme.

KH

Kildebakken skriver:

Umiddelbart så tænker jeg at du bliver ked af det, fordi du føler at du ofte står lidt alene med baby og du savner din mands selskab og deltagelse. Jeg giver de andre ret i at i må lave en aftale om, hvem der gør hvad hvornår, afstemt efter de andre arbejdsopgaver i hver især bokser rundt med. Men det er vigtigt at ingen af jer føler sig efterladt i forholdet. Hvis det er den følelse du har, så synes jeg du skal fortælle din kæreste det, når han vågner. Samtidig så bliver man altså lidt ked af det, når man får for lidt søvn, så i skal da også lige finde ud af, hvordan han kan hjælpe dig med at få sovet igennem, når han er hjemme.

KH

jeg vil sige nej.. det kan du egentlig ikke tillade dig.. det er "kun" et bleskift og du var allerede oppe. Tilgengæld kan jeg næsten fornemme du føler du står med det hele altid, natmad, skift osv så istedet synes jeg du skal snakke med din mand om at når han har fri i weekenden om han så ikke vil tage "nattevagten" den ene af dagene så du kan sove og få lidt ro.

Jeg vil dog næsten love dig at du vil vågne når han står op med hende og ligge og lytte. '

Men snak med ham og fin en fælles løsning så i begge er glade og får lidt søvn

Jeg har ikke så meget at tilføje, andet end at pigerne har ret.
Når man alligevel er oppe, så kan man lige så godt tage de sidste 5-10 min og få skiftet den bette.
Lige pt har I hver sit job, du er hjemme med den lille, det er dit job, og han passer sit arbejde, det er hans job.
Selvfølgelig, skal du have lov til at få en god søvn ind imellem, men den bliver jo alligevel afbrudt af at skulle amme, og så vågner du alligevel.
Men jeg synes da, at du stile og roligt skal sætte dig ned med din mand og få en god snak om tingene, og spørge om ikke I kan få en "frinat" hver i weekenderne, og du så evt laver en flaske mme og stiller hen, så du kan få sovet igennem.
For ja, vel er man træt, når man har en baby, det har vi alle sammen været igennem, men man kommer jo igennem det alligevel.

Så er der det med soveriet.
Mænd er mænd og de er IKKE kvinder. De har ikke det indbyggede instinkt med at vågne om natten. De sover, så enkelt er det.
Så man kan ikke forlange at de skal være lette at vække. Så prøv lige at se på det gennem deres kemi.
En mand har ikke de beskytterhormoner i kroppen, som I har og kan derfor heller ikke sætte sig ind i det, der sker i jeres krop. De kan forholde sig logisk til tingene, men de skal jo også have en chance for at kode det ind i underbevidstheden, det sker ikke pr automatik og hormoner.
Så bær lidt over med dem.

Er han generelt en "sover", som en af de andre herinde skriver, hendes mand er...jamen så må man ganske enkelt fralægge sig ansvaret og sige til ham, at hvis han ikke står op, så er det hans problem.
Skal I noget, jamen så må du tage afsted uden ham, hvis han ikke kan påtage sig det voksenansvar det er at stå op til ordentlig tid.
I skal jo ikke være mødre for dem også.
Men tag en snak om tingene på en stille, rolig og fornuftig måde, og husk at med mænd nytter det ikke at vælte en hel ordflom ud over ham, men kald en skovl for en skovl.
Jævnfør en anden tråd herinde, så er netop samtale og overbærenhed, samt små tricks en af vejene til et lykkeligt parforhold.

Kærligst
Sussie