Så kommenterede han det :'(

Mor til prinsessen :-) skriver:

hmm... kan jeg ikke sætte mig ind i, da jeg vidste det kunne høre med graviditeten. Og nu når jeg kigger på min datter med tigerstriber på maven. så er hun sgu det hele værd, og jeg gør det gerne igen.
Jeg startede også med at smøre og gøre ved, men intet har hjulpet, og der er også rigtig mange der siger at der ikke er noget at gøre. Enten får man dem ellers gør man ikke...

Men ja ikke en fed bemærkning at få, men mon han mente det så hårdt som det står skrevet?

Så tænk du i stedet på du har en dejlig guldklumo i maven, og glæd dig til at få barnet at se.... Også må du have en helt fantastisk jul, det varer ikke længe 

Ikke for at lyde kold, men livet er for kort til at være ked af strækmærker, fordi du kan ikke gøre noget ved dem

Hvor er det klogt skrevet - er helt enig

Anonym skriver:

Hvor er jeg glad for at jeg ikke sidder alene...  jeg græd i næsten to timer før jeg kunne komme ned på jorden igen... kæresten blev ved med at gå og sige det ikke var fordi han ville gøre mig ked, og spørge hvad han skulle gøre for at få mig glad. Men lige meget hvor meget han prøvede, føltes det stadigvæk som en spand koldt vand i ansigtet... (gør det stadigvæk når jeg tænker på det... )

Ved godt han kun vil mig det bedste, og at det kom meget bag på ha, hvor ondt det gjorde/gør...

han kom desværre også til at sige, "hvis det nager dig så meget, må vi snakke om det!"

jeg vil jo helst helt 100% undgå det emne, og det prøvede jeg også at sige til ham, for nu mere vi snakker om det jo mere tænker jeg over det...

og så prøvede han at redde den med "så må vi jo også spise lidt sunnere, så vi ikke får mere fedt end nødvendigt!"

Det normalt mig der står for maden, og laver i forvejen kun sundt mad...  og har ikke taget mere på end hvad baby vejer...  men har strækmærker alligevel... så hvad skulle maden hjælpe?

skal ud og købe den crem med det samme

Jeg kan så godt forstå dig .

- Jeg har tænkt så mange tanker selv omkring præcis det emne , jeg ville lige som du , hade min krop hvis den blev fyldt med strækmærker  - så det gør mig da rigtig ondt at du har måtte få dem - Men desværre er vi jo ik altid herre ov er alting i livet , og lige præcis det der kan vi ikk selv bestemme om de kommer eller ej

Mne op med humøret det hele skal nok blive meget bedre når først du har født , og huslk på hvilke vidunder der kommer ud af det - det bedste i dit liv , og så pyt med du lige nu har lidt mærker , de skal nok blive pæne igen .

Det er i hvertfald et forsøg værd med den cream , jeg brugte kun Nivea cream i starten sådan en fed en , men den er bare ikk god nok , der må simpelthen være noget andet i den fra matas som gør at de ikk udvikler sig når man først starter med den .

Men op med humøret søde , det hele skal nok blive godt igen , og dejligt du har en kæreste som støtter dig så meget alligevel , husk på han bare vil dig det bedste selvom det såre af helved til

Strækmærker er trælse, grimme og hvad ved jeg. Det kommer man jo ikke helt uden om. Jeg er fyldt med dem, men kunne bestemt ikke skjule dem for min mand og vil heller ikke. Det eneste han siger når jeg brokker mig over dem, er 'jamen skat, se hvad du har fået ud af det'. Og han har helt ret.. Han elsker mig jo for den jeg er, og syntes jeg er hamrende dejlig selvom jeg er lidt buttet her og der og har en masse strækmærker. Han tænder da ikke mindre på mig af den grund.
Så jeg kan altså ikke sætte mig ind i det, desværre.

Knus

Mor til prinsessen :-) skriver:

hmm... kan jeg ikke sætte mig ind i, da jeg vidste det kunne høre med graviditeten. Og nu når jeg kigger på min datter med tigerstriber på maven. så er hun sgu det hele værd, og jeg gør det gerne igen.
Jeg startede også med at smøre og gøre ved, men intet har hjulpet, og der er også rigtig mange der siger at der ikke er noget at gøre. Enten får man dem ellers gør man ikke...

Men ja ikke en fed bemærkning at få, men mon han mente det så hårdt som det står skrevet?

Så tænk du i stedet på du har en dejlig guldklumo i maven, og glæd dig til at få barnet at se.... Også må du have en helt fantastisk jul, det varer ikke længe 

Ikke for at lyde kold, men livet er for kort til at være ked af strækmærker, fordi du kan ikke gøre noget ved dem

Du har helt ret i at det kunne ende med at være en følge af graviditeten... men jeg havde måske håbet og troet for meget på jeg ikke ville få dem, da jeg før graviditeten var helt normal, og bildte mig selv alt muligt ind, om at det her ville da blive det rene ingen ting, og som gamle altid siger, "det er som at smutte en mandel"   kan godt se nu, at det var ret optimistisk tænkt hihi... 

Jeg vil helt sikkert også synes det er det værd når først hun er kommet, der jeg sikker på... men det ændre ikke på hvor meget de genere mig lige nu...

Og nej som jeg også skrev til en af de andre, tror langt fra han mente det så hårdt, men fordi det er så følsomt et punkt, og faktisk det eneste jeg har imod det at være gravid, gjorde/gør det utroligt ondt...

Har slet ikke læst alle besvarelserne, men vil bare lige give dig en trøstekrammer Og sige at du (selvom det virker meget usandsynligt nu) lærer at acceptere dem med tiden.

Desværre er der ikke så meget at gøre. Hvis man har tendens til strækmærker, får man dem uanset hvor meget man smørrer maven ind i div. cremer og olier

Jeg fik selv RIGTIG mange strækmærker i min første graviditet, og var ligesom dig fuldstændig knust og overbevist om, at jeg aldrig ville kunne vise mig i badetøj, eller nøgen foran en fyr igen. De forsvinder aldrig helt, men med tiden bliver de heldigvis mindre og falmer, så de ikke ses så tydeligt.

Jeg er stadig ked af mine strækmærker, men har idag lært at acceptere dem - Måske har jeg "ødelagt" min krop, men jeg har jo fået de 2 skønneste børn ud af det

Solajma skriver:

Har slet ikke læst alle besvarelserne, men vil bare lige give dig en trøstekrammer Og sige at du (selvom det virker meget usandsynligt nu) lærer at acceptere dem med tiden.

Desværre er der ikke så meget at gøre. Hvis man har tendens til strækmærker, får man dem uanset hvor meget man smørrer maven ind i div. cremer og olier

Jeg fik selv RIGTIG mange strækmærker i min første graviditet, og var ligesom dig fuldstændig knust og overbevist om, at jeg aldrig ville kunne vise mig i badetøj, eller nøgen foran en fyr igen. De forsvinder aldrig helt, men med tiden bliver de heldigvis mindre og falmer, så de ikke ses så tydeligt.

Jeg er stadig ked af mine strækmærker, men har idag lært at acceptere dem - Måske har jeg "ødelagt" min krop, men jeg har jo fået de 2 skønneste børn ud af det

Tusind tak, det havde jeg brug for at hører.

Kan fortælle dig at det med at smøre creme på er en gammel skrøne, det hjælper ikke på at man ikke får dem.. Som andre siger så enten er man en af dem der får dem ellers er man ikke. Jeg fik dem også med min søn, og ja jeg hadede dem mere og mere for hver dag der gik, fik dem dog da jeg havde 14 dage igen, men fik også bare mange og de var store og grimme, men du er nød til at acceptere at du får dem, og jeg kan fortælle dig at da jeg havde tabt med godt igen og trænet min mave en del, kunne man ikke rigtigt se dem mere, mange af dem der viste jeg havde dem, sagde til mig at de var helt væk og min mand sagde også at han kun ser dem hvis han virkelig kigger godt efter..

Denne gang ved jeg at de kommer igen og har det helt okay med det, for nu ved jeg at jeg bare skal træne maven en del og så vil de ikke gøre mig ked af det mere..

Men stort , og jeg tror heller ikke din kæreste har sagt det for at såre dig..

Anonym skriver:

Du har helt ret i at det kunne ende med at være en følge af graviditeten... men jeg havde måske håbet og troet for meget på jeg ikke ville få dem, da jeg før graviditeten var helt normal, og bildte mig selv alt muligt ind, om at det her ville da blive det rene ingen ting, og som gamle altid siger, "det er som at smutte en mandel"   kan godt se nu, at det var ret optimistisk tænkt hihi... 

Jeg vil helt sikkert også synes det er det værd når først hun er kommet, der jeg sikker på... men det ændre ikke på hvor meget de genere mig lige nu...

Og nej som jeg også skrev til en af de andre, tror langt fra han mente det så hårdt, men fordi det er så følsomt et punkt, og faktisk det eneste jeg har imod det at være gravid, gjorde/gør det utroligt ondt...

ja det er ikke fedt når man ikke har det så godt at blive mindet om det... men som mange skriver så er mænd nogle fjolser til tider... men er det ikke også derfor vi elsker dem, fordi det får os til at føle os meget bedre hi hi
Men håber du i hvert fald får det bedre, og nyd resten af graviditeten....

Anonym skriver:

Hvor er jeg glad for at jeg ikke sidder alene...  jeg græd i næsten to timer før jeg kunne komme ned på jorden igen... kæresten blev ved med at gå og sige det ikke var fordi han ville gøre mig ked, og spørge hvad han skulle gøre for at få mig glad. Men lige meget hvor meget han prøvede, føltes det stadigvæk som en spand koldt vand i ansigtet... (gør det stadigvæk når jeg tænker på det... )

Ved godt han kun vil mig det bedste, og at det kom meget bag på ha, hvor ondt det gjorde/gør...

han kom desværre også til at sige, "hvis det nager dig så meget, må vi snakke om det!"

jeg vil jo helst helt 100% undgå det emne, og det prøvede jeg også at sige til ham, for nu mere vi snakker om det jo mere tænker jeg over det...

og så prøvede han at redde den med "så må vi jo også spise lidt sunnere, så vi ikke får mere fedt end nødvendigt!"

Det normalt mig der står for maden, og laver i forvejen kun sundt mad...  og har ikke taget mere på end hvad baby vejer...  men har strækmærker alligevel... så hvad skulle maden hjælpe?

skal ud og købe den crem med det samme

Der er ikke noget at sige til din kæreste fik et chok da du begyndte at græde da han kommenterede dine strækmærker, når du ikke har talt med ham om dét, manden du skal have et barn med..  her burde der være plads i jeres forhold til at gøre jer sårbare, han har jo ikke den fjerneste ide om hvad du går og tænker eller føler, når du 100% prøver at undgå at snakke om emnet. Så der er ikke noget at sige til at han ikke anede sine levende råd til hvordan han skulle tackle dine indre tanker, der nu væltede ud af dig i følelser en mass... så se at få talt med ham for han kan umuligt gøre det anderledes hvis I ikke snakker om det eller støtte dig!

Jo mere du deler med ham om det du går og tænker og føler, jo mindre er byrden på dine skuldre og så tænker du med tiden slet ikke på det når du er sammen med ham for han er hos dig fordi han elsker dig - også de strækmaver der kommer af det dejlige barn I skal til at dele også  Og bare vent, der bliver rigeligt at bekymre sig om i fremtiden - så tror jeg ikke du skænker dem mangen en tanke.

Bavianis skriver:

Årh, hvor er det bare træls med de mænd nogle gange...

Har selv en mand, og nogle gange så siger han altså bare ufatteligt dumme ting - helt uden at ville såre mig eller noget - men simpelthen bare fordi han nogle gange bare er, ja - en dum mand...

F.eks., så stod vi en weekendmorgen efter badet (mælken var forsvundet), og jeg sagde:"Årh, jeg synes mine bryster er blevet lidt slaskede og hænge-agtige..." Gregers er ved at tørre sig, kigger eftertænksomt på mine slatne bryst-rester og siger: "Hmm - måske er det naturens idé at gøre kvinden frastødende efter hun har født, så hun kan væøre i fred med sine unger for hannerne??"

Han måtte bagefter bruge lang tid på at forklare mig, at han IKKE havde et dødsønske, og at han SLET IKKE synes mine bryster var frastødende... Og ved du hvad - jeg tror på ham... Nogle gange så gør de der mænd bare nogle ting som de slet ikke kan overskue konsekvensen af, helt uden de mener det på en sådan måde som det opfattes af os...

Held og lykke med Jeres skønne lille bebs, og alt det bedste herfra

 Ej det sagde han bare ikke!! Det må jo så være det samme der sker for mænd, når de får får topmave og garderoben består af tøfler og løst, behageligt tøj og de ingen skrupler har med at sidde og grave i skridtet når man er der. Så kan de også være i fred for alle kvindfolkene!!

Gregers altså, utroligt han overlevede den formiddag....