Hvor er i heldige..

Miss.Sunshine skriver:

Tusind tak Håber virkelig du har ret.

Og tillykke med din i maven

alt kommer til den der venter så self også dig  ,
og tusind tak .

Det er så hamrende hårdt, og man har helt lyst til at opgive til tider. Her tog det 3½ år inden, der kom en positiv test, så kan kun sige, blev ved at prøve, og husk at snak sammen og lav ting I er glade for, for det er helt vildt hårdt at komme igennem!

Miss.Sunshine skriver:

Alle jer der sidder med positive teste, gravide maver eller små babyer. Hvor er i heldige. Håber i værdsætter det hver eneste dag.

Gid lykken må tilsmile mig en dag

Håber, det lykkes for dig snart

Øv, hvor må det være hårdt - og hvor er du sej at du alligevel orker at skrive sådan et positivt indlæg! Nu er der HELDIGVIS ikke kun et begrænset antal babyer på vej, så "kvoten" bliver opfyldt med først-til-mølle - jeg er stensikker på at jeres baby er på vej!!!

Kh

Rosa 

Føler virkelig med dig, kender følelsen alt for godt selv, her tog det 7 år, en masse undersøgelser og 5 gang hvor det gik galt, og nu sidder jeg med 3 vidunder, så jeg er sikker på at lykke også vil tilsmile dig

herfra

kiwii skriver:

alt kommer til den der venter så self også dig  ,
og tusind tak .

Det håber jeg. Må forsøge at være mere tålmodig. men man ser bare gravide,nyfødte,barnevogne ALLE steder

Dictes mor skriver:

Det er så hamrende hårdt, og man har helt lyst til at opgive til tider. Her tog det 3½ år inden, der kom en positiv test, så kan kun sige, blev ved at prøve, og husk at snak sammen og lav ting I er glade for, for det er helt vildt hårdt at komme igennem!

Pyha det er også lang tid. Hvordan klarede du at holde humøret højt? Gjorde i noget ekstra til sidst hvor det så lykkedes?

Kæmpe knus

Åhh håber snart det bliver din tur

Miss.Sunshine skriver:

Pyha det er også lang tid. Hvordan klarede du at holde humøret højt? Gjorde i noget ekstra til sidst hvor det så lykkedes?

Kæmpe knus

Jeg klarede bestemt ikke at holde humøret højt hele tiden, og vi havde nogle virkelig svære perioder. Vi måtte igennem IVF behandlinger før vi blive gravide med Dicte. Men det jeg gjorde for at komme igennem det, var at snakke om det. Og simpelthen sige til folk, at vi prøvede at blive gravide, og at det ikke var let og at vi blev kede af hele tiden at blive stukket til om det ikke snart var vores tur osv. og at vi nok skulle sige til, hvis vi ville snakke om det. Men nøj hvor er jeg tit taget stortudende hjem fra fester, hvor folk sad med tykke maver eller nogle nye blev gravide, vi har bla to vennepar, som nåede at få to børn, selvom de begyndte på projektbaby senere end os, inden vi nåede at blive gravide. Det er skidehamrende hårdt. Og man er nødt til at acceptere at man er vildt ked af det, og at selvom man burde være glad på andres vejne, så kan man bare ikke. Og man "hader" gravide, ikke fordi man ikke under andre at være det, men fordi det minder en om, at man ikke selv er det...