Åh nej! Min datter faldt ned fra puslebordet i dag :'(

Mette. skriver:

Vi stod og hyggede os som vi altid gør når vi pusler. Min kæreste skriver eksamensprojekt og er derfor også hjemme, han stod sammen med os.

Min datter ligger med hovedet i den rigtige ende, ind mod væggen og min kæreste står lige ved siden af og snakker med hende, da jeg bukker mig ned. 2 sekunder senere råber min kæreste og jeg mærker et bump på min ryg og Emilie ligger på vores klinkegulv ude på badeværelset.

Jeg skyldte mig at tage hende ind til mig, trøste og kysse. 2 min. senere stoppede hun med at græde. Vi tog tøjet af og kiggede på hende, men der er intet at se. (Hun faldt heldigvis ikke med hovedet først, men tog selv fra med armene.) Jeg ringede til skadestuen som vi tog op til. Der er absolut ikke sket hende noget, hverken en skramme, blåt mærke eller andet, så vi slap heldigvis med skrækken. Men hold op, det er det værste jeg nogensinde har oplevet og man føler sig som verdens dårligste mor. .

Heldigvis er stakkels lille Emilie glad som altid og tog det hele med et smil. Jeg er så lykkelig for det ikke gik værre.

Dårlig start på indlægget, men en dejlig slutning

Godt der ikke skete mere med hende

Lige den med puslebordet har jeg ikke prøvet, men vores datter på 2, har også fået et par skræmmer. Da hun lige havde lært at kravle var hun hurtigere end os, så hun tog lige et trin ned udenfor vores dør, så hun fik en kæmpe firkant i pande fra risten, nede ved hendes farmor fik hun et blåt øje, nede ved min mors kusine slog hun hul i hovedet, og hjemme ved min mor fik hun en bule der stak ud på str med en bortennis bold

Det er desværre ikke noget man kan komme udenom

Mette. skriver:

Vi stod og hyggede os som vi altid gør når vi pusler. Min kæreste skriver eksamensprojekt og er derfor også hjemme, han stod sammen med os.

Min datter ligger med hovedet i den rigtige ende, ind mod væggen og min kæreste står lige ved siden af og snakker med hende, da jeg bukker mig ned. 2 sekunder senere råber min kæreste og jeg mærker et bump på min ryg og Emilie ligger på vores klinkegulv ude på badeværelset.

Jeg skyldte mig at tage hende ind til mig, trøste og kysse. 2 min. senere stoppede hun med at græde. Vi tog tøjet af og kiggede på hende, men der er intet at se. (Hun faldt heldigvis ikke med hovedet først, men tog selv fra med armene.) Jeg ringede til skadestuen som vi tog op til. Der er absolut ikke sket hende noget, hverken en skramme, blåt mærke eller andet, så vi slap heldigvis med skrækken. Men hold op, det er det værste jeg nogensinde har oplevet og man føler sig som verdens dårligste mor. .

Heldigvis er stakkels lille Emilie glad som altid og tog det hele med et smil. Jeg er så lykkelig for det ikke gik værre.

Puh, jeg forstår godt du er i chok, men du er absolut ikke en dårlig mor! Den slags sker! Så lad være med at sparke dig selv sådan!

Åh puha, det er simpelthen så forfærdelig og man bliver bare SÅ ked af det

Her er det sket nogle gange, ikke fra puslebordet, men Liva er røget ud af vores seng og en anden gang faldt jeg ned af trappen med hende på armen. Nøj hvor har man det dårligt!

Håber i alle er kommet jer over chokket