Åh nej! Min datter faldt ned fra puslebordet i dag :'(

Vi stod og hyggede os som vi altid gør når vi pusler. Min kæreste skriver eksamensprojekt og er derfor også hjemme, han stod sammen med os.

Min datter ligger med hovedet i den rigtige ende, ind mod væggen og min kæreste står lige ved siden af og snakker med hende, da jeg bukker mig ned. 2 sekunder senere råber min kæreste og jeg mærker et bump på min ryg og Emilie ligger på vores klinkegulv ude på badeværelset.

Jeg skyldte mig at tage hende ind til mig, trøste og kysse. 2 min. senere stoppede hun med at græde. Vi tog tøjet af og kiggede på hende, men der er intet at se. (Hun faldt heldigvis ikke med hovedet først, men tog selv fra med armene.) Jeg ringede til skadestuen som vi tog op til. Der er absolut ikke sket hende noget, hverken en skramme, blåt mærke eller andet, så vi slap heldigvis med skrækken. Men hold op, det er det værste jeg nogensinde har oplevet og man føler sig som verdens dårligste mor. .

Heldigvis er stakkels lille Emilie glad som altid og tog det hele med et smil. Jeg er så lykkelig for det ikke gik værre.

Godt at der ikke skete noget med hende

Men forstår godt chokket

Har også prøvet det 1 gang... Nøøøøj hvor jeg havde det enormt skidt... 

Skønt det ikke gik værre... 

MoarJ skriver:

Har også prøvet det 1 gang... Nøøøøj hvor jeg havde det enormt skidt... 

Skønt det ikke gik værre... 

Ja, det er så skrækkeligt. Det må bare ikke ske og alligevel sker det bare for så mange. De små kan virkelig overraske med hvor hurtige de er nogen gange..

Sikke en forskrækkelse, godt at hun ikke kom til skade 

Uh jeg har ondt af dig, sikke en forskrækkelse. GOdt der ikke skete noget

Pyha og godt hun er ok..

Jeg har 3 børn og pyha aldrig prøve det med pusleborde eller sådan nået.

Men da den stor på 10 år var 1,5 år prøve han af komme ud af sin træmmeseng og jeg vågne af en bom bom  også græd han og gå lyd derefter.Jeg rejste mig hurtigt op af seng da jeg hørt han græd og der stod han i døren og  grædene og sagde mig faldt ud af sengen av av..

mega sødt selvom det ikke var så sjovt igen man blever vild forskrække og bange...

Ja så har jeg prøve han tog sin mortorcykel der kunne køre ud over træppen vores ven prøve af gribe ham uden held og han kørte bare ud over og ned i stengulve græd 2 min og sagde mig prøve igen det var sjovt hmmm godt så...

de to små på 4 år og snart 1 år har jeg ikke prøve det vilde med inu.Måske man også er meget mere opmærksom her 2-3 gang ind første gang selvom man syntes man er det men man er jo ikke nogle dårlig mor pga det grund lag ting kan sgu selv for den den bedste..

Tro mig dit barn skal nok prøve ting her i live og få skrammerne osv sådan er det....

knus herfra

Henriette

Mette. skriver:

Vi stod og hyggede os som vi altid gør når vi pusler. Min kæreste skriver eksamensprojekt og er derfor også hjemme, han stod sammen med os.

Min datter ligger med hovedet i den rigtige ende, ind mod væggen og min kæreste står lige ved siden af og snakker med hende, da jeg bukker mig ned. 2 sekunder senere råber min kæreste og jeg mærker et bump på min ryg og Emilie ligger på vores klinkegulv ude på badeværelset.

Jeg skyldte mig at tage hende ind til mig, trøste og kysse. 2 min. senere stoppede hun med at græde. Vi tog tøjet af og kiggede på hende, men der er intet at se. (Hun faldt heldigvis ikke med hovedet først, men tog selv fra med armene.) Jeg ringede til skadestuen som vi tog op til. Der er absolut ikke sket hende noget, hverken en skramme, blåt mærke eller andet, så vi slap heldigvis med skrækken. Men hold op, det er det værste jeg nogensinde har oplevet og man føler sig som verdens dårligste mor. .

Heldigvis er stakkels lille Emilie glad som altid og tog det hele med et smil. Jeg er så lykkelig for det ikke gik værre.

årh phu ha en oplevelse man bliver bare så ked når der sker noget i den stil

jeg har selv lavet den med barnevognen, var ude at handle i netto og stillede kurven i enden af barnevognen og et uopmærksomt øjeblik og hele barnevognen faldt og hu hang der i selen med blod i munden fordi hun havde ramt kurven kan stadig få helt ondt i maven når jeg tænker på det (det er 6 mdr siden) men der var ingenting sket

ja det jeg ville sige var nok bare at selv om at du har det slemt med hvad der er sket så er du ikke alene, vi laver alle fejl og vi lærer af dem

op med humøret og sæt dig ind hos kærsten

god jul

Sofia skriver:

Uh jeg har ondt af dig, sikke en forskrækkelse. GOdt der ikke skete noget

Tak. ja, det var så ubehagelig. Martin blev bare så ked af det, han blev helt stille og gik rundt om sig selv og anede ikke hvad han skulle gøre.. Heldigvis var hun jo kun meget lidt ked, så det skal nok gå..

Henriettemortil4 skriver:

Pyha og godt hun er ok..

Jeg har 3 børn og pyha aldrig prøve det med pusleborde eller sådan nået.

Men da den stor på 10 år var 1,5 år prøve han af komme ud af sin træmmeseng og jeg vågne af en bom bom  også græd han og gå lyd derefter.Jeg rejste mig hurtigt op af seng da jeg hørt han græd og der stod han i døren og  grædene og sagde mig faldt ud af sengen av av..

mega sødt selvom det ikke var så sjovt igen man blever vild forskrække og bange...

Ja så har jeg prøve han tog sin mortorcykel der kunne køre ud over træppen vores ven prøve af gribe ham uden held og han kørte bare ud over og ned i stengulve græd 2 min og sagde mig prøve igen det var sjovt hmmm godt så...

de to små på 4 år og snart 1 år har jeg ikke prøve det vilde med inu.Måske man også er meget mere opmærksom her 2-3 gang ind første gang selvom man syntes man er det men man er jo ikke nogle dårlig mor pga det grund lag ting kan sgu selv for den den bedste..

Tro mig dit barn skal nok prøve ting her i live og få skrammerne osv sådan er det....

knus herfra

Henriette

 

Åh ha, det lyder også som noget af en tur med sengen. Heldigvis kan de kære små jo holde til mere end vi lige går og regner med. Men man bliver godt nok ked af det og bange alligevel.

Og jeg ved du har ret, vi gør jo alle alt hvad vi kan for vores børn, men nogen gange snyder de en og er lige et skridt hurtigere end man selv er. Men uden tvivl får man jo mere erfaring med nummer 2 og derefter.. 

Ja, skrammer slipper man jo bare ikke for, selvom jeg har lyst til at pakke hende ind i bobbelplast, når hun kravler omkring og gokker hovedet ind i ting eller når hun tilter når hun forsøger at rejse sig.

Tak for krammer.