Min mor har været indlagt et par gange inden for de sidste 6mdr med lungebetændelse, og er nu blevet indlagt igen. Dog også med hævet arm. Hun bor på Falster og mig og min bror bor i København (150 km fra Falster til KBH)
Hun ringer så til mig idag og fortæller at lægerne har fundet ud af at det er en masse små blodpropper i armhulen, og de skal finde ud af hvor det stammer fra. Og så begynder hun at græde, og siger at mig og min bror også godt kunne tage og komme og hjælpe hende lidt, hun har nogle katte og et hus der skal gøres rent. Og jeg bliver sådan lidt, selvfølgelig skal jeg da nok komme og besøge dig. Men ligefrem at skulle ordne og holde hendes hus imens hun er indlagt, og sørge for hendes katte
Jeg har s*u da også et liv, og et hjem, og en kat og en kæreste jeg skal være ved! Kan ikke helt finde ud af hvordan jeg skal reagere. Begyndte også at græde, men nok mest fordi hun forventer SÅ meget af mig. Altså at jeg skal blive dernede i længere tid ad gangen, og sørge for at det hele spiller i hendes hjem.
Jeg kunne sagtens tage frem og tilbage, det tager ikke så længe at komme derned. Men det er for filan da snart juleaften, og jeg har da ikke råd til at betale 150 kr pr vej.
Blir så sur, for min bror går også bare derhjemme på dagpenge, og har ingen kæreste og bor hos sin ven, men han gider bare aldrig lave noget. Åh hvor jeg synes det er så træls det her 
Anmeld