Langt - fortjener jeg tilgivelse eller ej?

lion skriver:

"Jeg vil" bare ha du tænker dig om. Hvis du har det fint med det er sidste gang, jamen så er det sidste gang. Bare du ikke senere får dårlig samvigtighed over det.

Spørg du mig ville jeg nok kun prøve 1 gang mere, for undskyld sproget. Din morfar burde FADME ha været den voksne og aldrig ladet den gå så langt. Jeg synes det er synd for hele din familie

Jamen du har så evigt ret - og ja jeg tror du har ret, dette bliver sidste gang (hvis jeg gør det.. skal lige tænke over det i nat)

har altid troet det var mig det var galt på den, men kan godt se det vist er min morfar der burde overgiv sig....

Du fortjener tilgivelse, kære Trine.........................men ikke alle har et stort nok sind, til at tilgive, desværre.

Synes ikke du kan og skal gøre mere....................medmindre du kontakter din mormor, og får en snak med hende. Måske kan hun være mægleren. Men ellers er der jo ikke så meget andet at gøre, end at nyde den familie du har...................og huske på, at familien ikke er en selvfølge.

Knus Mette

Trinehw skriver:

Jamen du har så evigt ret - og ja jeg tror du har ret, dette bliver sidste gang (hvis jeg gør det.. skal lige tænke over det i nat)

har altid troet det var mig det var galt på den, men kan godt se det vist er min morfar der burde overgiv sig....

Det kan jo heller ikke være rigtig at han bojekotter hele din familie, for noget du har gjort. Det kan jo heller ikke være rigtig at det kun er jer der skal prøve at kontakte ham og spørge om hans tilgivelse

Puha søde, det gør mig så ondt at høre..
Havde selv et super godt forhold til mine bedsteforældre, og de gik desværre bort alt for tidligt, og græder stadig over det den dag i dag.

Jeg synes du skal tage derud personligt og be om i ikke godt kan begynde at have et bånd igen.
Du fortjener så meget tilgivelse, alt du har gjort, men hvis det var mig vville jeg prøve en gang mere, for det er trods alt familie..
Tag derud søde skat og se hvad du får ud af det. Hvis han stadig ikke vil, ja så synes jeg at du skal finde en afklaring..

Skriver lige på dit brev senere

lion skriver:

Hvorfor er han blevet så sur over, at du som et barn sagde de ting. Han burde være den voksne eller i det mindste snakker med dig om, hvordan han havde/har det med det du sagde.

Kan han være for stolt til at indrømme, han selv havde noget med det at gøre?

Men det er da kedeligt at I ikke snakker sammen, jeg håber du får snakket med ham og føler at du har gjort dit og ikke får dårlig samvigtighed. Jeg vil så sige at du har gjort dit til at får et godt forhold igen og række hånden ud.

Jeg er enig med Helene, han burde være den voksne, og det du gjorde som ung har du jo sagt undskyld for og så er den ikke længere. Kan ikke forstå man kan bære nag så mange år (og hvordan i alverden kan han finde på at sige at hans EGEN datter nasser på samfundet?!?!).

Hvis ikke de ønsker kontakt kan du jo ikke gøre så meget andet, end at få en afslutning på det.

Jeg håber det løser sig for dig!
Kram 

Trinehw skriver:

Jeg blev uvenner med min morfar og hans kone som 17 årige... ( er 24 år nu)

Jeg var fuld, og ja lidt en møgunge dengang..  (meget)

(har altid været utrolig tætte med min morfar og bedste)

Det var nytårsaften - jeg havde været i en slåskamp, de havde hørt om det, kom og hentede mig i en taxa og ville kører mig hjem..

Det gad jeg fandme ikke... jeg ville i byen.. Så sagde til taxa manden han skulle sætte mig af i gaden (diskotekter).. På vej derind skændes jeg med min morfar (han var også fuld!) Vi "fulde skændes"... Han siger så "ja de mor nasser også på samfundet og du ender i fængsel en dag" (min mor er handicappet efter en motorcykel ulykke, ham der kørte den blev dræbt, min mor overlevede og bliver svagere og svagere - har nu kørestol, rollater mm, ellers ser hun normal ud - hun er usynligt handicappet)!

nå men ingen skal sige noget om min mor, så ja jeg gav ham en lammer - (slog ham).. sagde at jeg aldrig ville snakke med dem mere, medmindre de kontaktede mig dagen efter. Så gik jeg ud af taxaen og tog fuld i gaden, og ja det  blev en lorte aften...

Nå hørte ikke fra dem...

og har stadig ikke...

hellere ikke min mor, bror eller søster...

De snakkede ikke rigtig med min mor og stedfar, men kun os børnbørn, men det ødlagde jeg så.... FLOT!

Min mor har skrevet breve til dem lige siden og sendt billeder om hvor meget vi gerne vil i kontakt med dem igen - og bare de ville se os børn, så var hun glad.. hun hører intet!

Min kusine s datter blev døbt for 3 år siden, de kom ikke med til festen, fordi vi kom.. de blev giftes i sommers de kom, fordi vi ikke gjorde, vi var til en anden barnedåbe igen for 1 mdr siden, de kom ikke, igen pga. os..

Jeg kontaktede min morfar, ja jeg ringede sgu til ham, da Latifa var 1 mdr gammel (2009) Sagde undskyld for det lort jeg gjorde for mange år siden, og om vi ikke kunne slå en streg over det.. for nu var jeg blevet Mor og ville ikke spilde mit liv på at være uvenner, og jeg vil ha de skulle være en del af min mand, og datters og mit liv.. Min morfar sagde næsten intet... Men sagde "ja det er svært at tilgive" og "jeg skal nok ringe"!

nu har vi 2010 - har intet hørt... Min mor har skrevet 2 breve siden, og sendt billeder af os.. Og at vi mangler vores bedsteforældre i vores liv...

Intet hørt!

Så skrev jeg igen for 14 dage siden..

kort fortalt :

"jeg er ked af det, virkeligt! Kan aldrig tilgive mig selv hvis jeg ikke får et bamse knus af min morfar igen eller hygger i bedstes køkken.. vi behøver ikke snakker om hvad der er sket.. lad os se frem af og få gode minder sammen fra nu af - ikke spild tiden vi bliver jo ikke yngre"!

Har jeg hørt noget? NEJ!

har lovet mig selv nu jeg ikke vil kontakte dem mere.. Synes jeg har gjort mit... Synes faktisk vi var lige gode om det dengang (minus jeg slog) men helt ærlig jeg var en ung dum naiv teenager... og synes man burde kunne tilgive..¨

FUCK JEG SAVNER MIN MORFAR...

kan ikke stoppe med at tænke på dem.. har mødt dem i gågaden engang, de var kolde... Hvordan kan de være sådan?

Hvad skal jeg gøre??

Havde brug for at skrive det ned nu....

Hører jo fra mine kusiner hvordan det går med dem, og min morfar bliver jo ikke yngre...

Skal jeg leve med den dårlig samvittighed hele livet? jeg vil blive så KED af det, hvis han/de går borte og de ikke tilgiver mig..

armen i fatter ikke hvor dårligt jeg har det.......

ARGHHHHHHHHHH!

Tak fordi du læste med.............

ja sgu da....

jeg mener du fortjener tilgivelse!!!

anna-jonas skriver:

Du fortjener tilgivelse, kære Trine.........................men ikke alle har et stort nok sind, til at tilgive, desværre.

Synes ikke du kan og skal gøre mere....................medmindre du kontakter din mormor, og får en snak med hende. Måske kan hun være mægleren. Men ellers er der jo ikke så meget andet at gøre, end at nyde den familie du har...................og huske på, at familien ikke er en selvfølge.

Knus Mette

Det er min pap bedste (min morfar og mormor er skilt) - har lidt på fornemmelsen det er hende der bestemmer - så hende kontakter jeg ikke, men godt bud

Min onkel har prøvet at presse lidt på dem.. forstår bare ikke man kan bærer nag så lang tid

Og ja lever også efter at "familie er venner du selv vælger" - men savner godt nok de gamle hoveder...

Og TAK

sarahb skriver:

Puha søde, det gør mig så ondt at høre..
Havde selv et super godt forhold til mine bedsteforældre, og de gik desværre bort alt for tidligt, og græder stadig over det den dag i dag.

Jeg synes du skal tage derud personligt og be om i ikke godt kan begynde at have et bånd igen.
Du fortjener så meget tilgivelse, alt du har gjort, men hvis det var mig vville jeg prøve en gang mere, for det er trods alt familie..
Tag derud søde skat og se hvad du får ud af det. Hvis han stadig ikke vil, ja så synes jeg at du skal finde en afklaring..

Skriver lige på dit brev senere

ja de gamle hoveder betyder sgu noget.. gør mig ondt med dine bedsteforældre..

 

okay ja jeg burde måske prøve en sidste gang, får bare ondt i maven over det. tænk hvis de smækker døren i

xxx skriver:

Jeg er enig med Helene, han burde være den voksne, og det du gjorde som ung har du jo sagt undskyld for og så er den ikke længere. Kan ikke forstå man kan bære nag så mange år (og hvordan i alverden kan han finde på at sige at hans EGEN datter nasser på samfundet?!?!).

Hvis ikke de ønsker kontakt kan du jo ikke gøre så meget andet, end at få en afslutning på det.

Jeg håber det løser sig for dig!
Kram 

nej men min morfar og mors forhold har ikke været for godt, nogen respektere desværre ikke folk, når man ikke er synligt handicappet...

Men alligevel har min mor altid gjort sådan vi har et godt forhold til dem alligevel......

Men ja jeg forstår det virkelig hellere ikke.......

Tak

Ni-ko-li-ne skriver:

ja sgu da....

jeg mener du fortjener tilgivelse!!!

Tak  så er jeg ikke helt galt på den