Jeg tænker om du overvejer at gå fordi I skændes, eller fordi du føler at I ikke passer så godt sammen som I gjorde engang?
Hvad havde I sammen, som var vigtigt, før I fik jeres søn/før det begyndte at gå skævt?
Er det fordi I er trætte/har mindre tid sammen/er uenige om hvordan i ser på ting i fht jeres barn, at I kommunikerer dårligere end før?
Vi kommunikerer også rigtig dårligt indimellem, og har nogle områder, hvor vi bare virkelig trykker på de forkerte knapper hos hinanden. Det ved vi godt, og det har altid været et svagt punkt, og det er klart at det ikke bliver bedre af at man er overtræt og opgaverne bliver ekstra skævt fordelt herhjemme. Jeg kan også godt blive lidt ked af at vi skal skændes foran vores datter, men på den anden side har vi begge meget temperament, og jeg kan ikke se for mig at vi lige pludselig bliver to afdæmpede, konfliktforskrækkede mennesker, så et eller andet sted må vores datter nok leve med at bølgerne kan gå højt her i huset, men at vi til gengæld er ærlige overfor hinanden og får renset luften.
Der har også været perioder, hvor jeg syntes vi talte ekstra dårligt sammen eller gled helt fra hinanden, men efter en større konflikt for et par år siden, er vi virkelig kommet tilbage på et helt andet og bedre spor sammen. Det kan godt være vi stadig skændes, men det er ikke sådan at vi stiller spørgsmålstegn ved om vi skal være sammen. Her hjalp det ironisk nok, at situationen spidsede så meget til, at man simpelthen var nødt til at komme helt ind og mærke efter, om vi virkelig ville begynde forfra med nogen andre begge to. På det tidspunkt gjorde vi nærmest ingenting sammen, og det føltes som om vi altid skændtes, når vi talte sammen. Men da det kom til stykket kunne jeg bare mærke, at jeg ikke ville ud og begynde forfra et andet sted. Jeg tror nissen i høj grad ville flytte med, og vi havde haft så meget fint sammen og fået så meget til at lykkes i fællesskab tidligere, at det virkede meningsløst at opgive det hele.
I dag har vi det bedre end nogensinde. Vi er blevet meget bedre til at være kærester i hverdagen og sætte pris på hinanden og vores forhold, og gør rigtig mange dejlige ting sammen. Vi er blevet bedre til at værdsætte og pleje vores fællesskab og har som så mange andre måttet indse, at parforholdet er noget man skal pleje og værne om hver dag. Kommunikationen kan stadig være vores svage punkt, og vi HAR meget forskellige baggrunde og meget forskellige måder at sige tingene på, men status lige nu er i hvert fald at vi gør vores allerbedste for at leve med hinandens forskelligheder og på at prøve at forstå hvorfor vi træder hinanden over tæerne, når vi kommer til det.
