Tullen85 skriver:
Nu har jeg i de sidste par dage i et andet debat forum, diskuteret om hvorvidt prostitution bør være lovligt eller ej... Og er umiddelbart den eneste på den side der er for et forbud... Debatten udviklede sig således at alle andre end mig mente at man selv burde bestemme 100% over sin egen krop. Hvilket betød de fleste gik ind for at man som kvinde bør have ret til at være rugemor mod betaling...
Så tænkte jeg jo liige jeg ville høre jeres holdninger, eftersom 80% på den anden side var hankøn...
Bør man kunne sætte sin krop til salg, uanset formålet?
Nu er der jo stor forskel på at være rugemor og så at være prostitueret.
Det lyder måske mærkeligt, at det skal komme for mig, men jeg går ind for kontroleret prostitution. Dvs at man skal kunne vælge prostitution som erhverv på lige fod med at blive tømrer eller frisør.
Der skal være lægekontrol og man skal have en form for næringsvejsbevis/tilladelse. Og man skal arbejde under ordnede forhold.
Grunden til at jeg går ind for dette er, at vi har masser af mennesker i samfundet som ikke kan få dækket deres seksuelle behov på normal vis, og disse skal have mulighed for at få løst deres behov uden at det skal gøres smudsigt eller fordækt.
Mange seksuelle fantasier som kunne kanaliceres ud i kriminelle handlinger, kan løses ved en prostituerets medvirken, og derfor forebygge at det ikke går over stregen og bliver ulovligt.
Endelig er der også det, at uanset hvor meget man forbyder det, så vil det alligevel eksistere, og de forhold som mange prostituerede må "arbejde" under er horrible, så især for deres skyld er det også vigtigt, at der bliver sat en form for system på det.
DERFOR går jeg ind for legal prostituion.
Så er der sådan noget som rugemødreproblematikken.
Jeg mener bestemt det skal være tilladt at være rugemor, men ikke som levevej. Naturligvis skal hun have sine beregnede udgifter i forbindelse med en graviditet betalt, men derudover skal hun ikke kunne tjene penge på det.
Så har man 100% ret til at bestemme over sin egen krop? Og skal man have det?
Ja og nej. Der er noget etik med inde i billedet, som ikke må overskrides. Man må ikke kunne opnå økonomiske fordele ved at donere fx en nyre. Men det er godt hvis man kan få økonomisk kompensation i form af sygepenge mens den efterfølgende rekreation står på osv.

Kærligst
Sussie
Anmeld