De stolte øjeblikke.

Hej alle sammen.
Jeg er førstegangs mor og min søn er nu 10 mdr. Og jeg er super glad for at være blevet mor.
Men en af de ting som jeg er blevet positiv overrasket over, er de følelser der høre med til mor rollen.
Fek.s første gang min søn han klappede, blev jeg så stolt at jeg begyndte at græde af glæde ( det overvælet mig helt) en følelse jeg aldrig har følt før
Her for en uge siden, fik jeg så igen den oplevesle, da min søn tog begge arme over hovedet, da vi spurgte hvor stor han var..
Det er jo næsten helt fjollet at man kan blive så stolt og rørt til tåre "bare" fordi han tager armene over hovedet ha ha

Har i haft samme oplevelse og hvornår fik i første gang den "stolte følelse" ?

Da han smilte første gang, der smeltede mit hjerte helt vildt. OG jeg tudede.. Og ellers da han klappede, kravlede, gik, når han lærer nye ting.
Men helt vildt den anden dag da han talte til 8 .. så vildt...

sarahb skriver:

Da han smilte første gang, der smeltede mit hjerte helt vildt. OG jeg tudede.. Og ellers da han klappede, kravlede, gik, når han lærer nye ting.
Men helt vildt den anden dag da han talte til 8 .. så vildt...

Ja det er helt fantastisk når de pludselig kan alle de ting.. Tiden går hurtigt

Ih, den følelse kender jeg godt. Kan ikke huske hvornår den kom første gang. Men for 5-6 uger siden tegnede han sin første tegning der lignede noget (en sol) og der var det lige før en tåre trillede da han stolt sagde: "se, solen har mange stråler på".

Lolli skriver:

Ih, den følelse kender jeg godt. Kan ikke huske hvornår den kom første gang. Men for 5-6 uger siden tegnede han sin første tegning der lignede noget (en sol) og der var det lige før en tåre trillede da han stolt sagde: "se, solen har mange stråler på".

århh hvor fint:0)
Det er bare en fantastisk følelse man får ik??
Men samtidig så vænner man sig hurtigt til, de ting de så kan.
Nu er det bare selvfølge at vores søn kravler osv..
Det er en dejlig ny verden som åbner sig, når man er blevet mor..

Ja det kender jeg alt til, og min søn er kun 7 uger.. Første gang han smilte, der smeltede alt bare sammen inden i mig og jeg blev helt varm indeni! Det var bare så fantastisk!!!!!

 

Der er har været utrolig mange store øjeblikke...!
Det aller største øjeblik for mig, var da Malou lige pludselig begyndte at gå
Det var her i sommer, og hun var 14½ måned. Vi havde øvet længe, og hun kunne godt gå ca 5 skridt over til mig, men så væltede hun så os i favnen på mig.  
Vi var ude i haven samme med min mor. Min mor stod med Malou og hun skulle så gå over til mig...Det gjorde hun også...men da hun nåede over til mig, drejede hun af...og fortsatte
Det var så vildt...Og jeg fik det endda også filmet.

*Sofie* skriver:

Der er har været utrolig mange store øjeblikke...!
Det aller største øjeblik for mig, var da Malou lige pludselig begyndte at gå
Det var her i sommer, og hun var 14½ måned. Vi havde øvet længe, og hun kunne godt gå ca 5 skridt over til mig, men så væltede hun så os i favnen på mig.  
Vi var ude i haven samme med min mor. Min mor stod med Malou og hun skulle så gå over til mig...Det gjorde hun også...men da hun nåede over til mig, drejede hun af...og fortsatte
Det var så vildt...Og jeg fik det endda også filmet.

Ihh altså hvor dejligt i fik filmet det;0)
Det er bare sådan en utrolig føelse af stolthed der vælter ind over en.
Er spændt på hvornår min lille dreng begynder at gå, uden at støtte sig til noget:0) Så trænger tårene sig nok på igen hihi.

sophieamalia skriver:

Ja det kender jeg alt til, og min søn er kun 7 uger.. Første gang han smilte, der smeltede alt bare sammen inden i mig og jeg blev helt varm indeni! Det var bare så fantastisk!!!!!

 

Åh ja det er bare en rigtig rar og dejlig føelse når man får sit første smil

Der er sååå mange ting, som man bliver stolt over med vores små stjerner

Det var også lige fra at smile, trille, kravle, gå osv..

Nogle eksempler:

baronen begyndte at trille, da vi var afsted til noget åbning af et sundhedshus hvor vi boede.. Nøøøj det var stort, for det var helt uventet... men kan skal liiige undertrykke sin begejstring, når man er ude.. (ellers havde jeg været MAX pinlig).

Da knægten begyndte at gå, så gik han sidelæns i de første 2 uger... jeg var ved at revne af stolthed - og synes det var mega komisk at det var sidelæns - for det var jo noget specielt.. Så han traskede igennem lejligheden sidelæns..

Nu venter jeg på at hans sprog udvikler sig, for det går ikke så hurtigt som ved resten... Jeg oplevede 1 gang at han højt og tydeligt sagde mboar! (mor) midt i bussen... Igen måtte jeg tøjle mig selv - var lige ved at tude.. knægten har IKKE gjort det siden....