SussieThyssen skriver:
Det tager tid at vende sig til at være alene.
Man skal have tid til at indordne sig efter alt det nye.
Vanen har jo længe gjort sig gældene.
Det er jo ligesom at holde op med at ryge. Man ved det er bedst for en at holde op, men abstinenserne...peeewwha!
Normalforhold til din x tager også tid. Men hold kontakten på så lavt niveau som muligt.
Korte klare beskeder, som kun holder sig til emnet.
Ingen familiær snak om vind og vejr. Ingen lange samtaler.
Brug hellere sms eller mail end telefonen osv.
Og lær så at være alene, lær at være nok i dig selv.

Kærligst
Sussie
kære
tak...
men det er hårdt, jeg svinger helt vildt følels mæssigt.jeg kan være glad og afklaret det ene øjeblik og det næste vælter minder ind og jeg tuder bare...
min kontakt til ham er sparsom, men min drøm om ham endnu stor...
jeg befinder mig i en sorg som jeg ikke føler er lovlig, fordi jeg bare er vraget, eller vragede ham. men havde han ikke været her mere på denne jord havde den været lovlig. men sådan en sorg føler jeg om ham. jeg føler han er brat revet væk.
stod han her og ville foresætte kunne jeg ikke fordi min tillid til ham er væk.
jeg føler mig tom, indelukket, såret, min mand dén mand jeg troede på drømmen med, ham der tog os til sig da det var svært men nu det her ?....
ham der for 6 uger siden havde os og elskede os ville gå gennem ild og vand for os, min lille dreng på 4 mdr nu svigtet af 2 mænd i hans liv 

Anmeld