Hun vågner og skriger om aftenen... :(

Ihh hvor jeg håber i kan hjælpe mig!!

Min datter er knap syv måneder, og vi har aldrig haft problemer med søvnen før. Så jeg ved godt vi har været heldige 

Der er stadig ingen problemer om dagen eller om aftenen når hun skal puttes. Hun lægger sig pænt til at sove i henholdsvis barnevognen og hendes tremmeseng. Men nu er hun pludselig begyndt at vågne 2-3 timer efter hun er blevet puttet og skrige. Og hun bliver ved og ved og ved... indtil mor til sidst lægger sig til at sove med hende i vores seng. Så sover hun dejligt indtil næste morgen... Pånær hvis moren er så fræk, at hun står op igen når babyen sover... Så starter det hele forfra inden for et kvarter... 

Ved snart ikke hvad jeg skal gøre... Jeg sidder og skriver projektopgave som skal afleveres torsdag, og eftersom aftenen er det eneste tidspunkt, hvor jeg kan få ro til det på, er det lidt kritisk at jeg nu bliver nødt til at gå i seng med hende omkring kl 11 Tidligere har jeg siddet til omkring kl 2, og så sovet med hende i løbet af dagen...

Vi har prøvet at faren lægger sig med hende, men det hjælper ikke. Det hjælper heller ikke at faren bliver liggende, hvis moren står op... Det eneste der hjælper er at mor ligger ved siden af...

Så hjælp mig kloge piger! Er der nogen af jer der har prøvet noget lignende eller som har et godtr råd... Alt er velkomment!!

Forresten har hun lige haft mellemørebetændelse, men det skulle gerne være væk igen. Hun er i hvert fad feberfri og frisk hele dagen... Og om natten når bare jeg lægger ved siden af...

Det lyder meget som det vi andre oplever rigtig meget af i øjeblikket. Min datter er også 7 mrd - i dag faktisk :-)

Jeg har ikke noget svar til dig - men bare fortælle dig, at jeg oplever noget lignede. Elizabeth er slem forkølet, var til lægen 2 gange for at udelukke mellemørebetændelse og lungebetændelse. Men hun er startet i VS for 1½ siden, er ved at få sine tænder i overmunden av av av og så er hun VILD pirrelig hele tiden......... jeg blir vanvittig!

Jeg tror, at det har noget med udvikling at gøre. Jeg bruger udlukkesmetoden - er det tænder? Er det stoppet næse? Er der sket forandringer? Er mor stresset? Er det adskillelsesangsten? Osv.

Jeg ved ikke lige, hvad man kan gøre - men jeg ville nok begynde at bruge "sov godt metoden". Alt med måde naturligvis. Men du vil jo gerne have at hun sover - dermed skal hun ikke op. Jeg ved, det er svært. Men jeg ville nok være hård - medmindre hun har smerter................

Knus herfra

Tja... må indrømme at jeg ikke er så meget for "Godnat og sov godt" metoden. Kan simpelthen ikke bære at hun ligger og græder... Og hun græder jo ikke på den der hysteriske måde. Hun græder ulykkeligt og tårerne triller ned af kinderne på hende.

Jeg tror sagtens det kunne være noget seperationsangst! Vi har lige været igennem en periode, hvor jeg ikke en gang har kunne gå ud af rummet, uden at hun er blevet helt ulykkelig hvis ikke jeg har taget hende med. Men jeg synes bare det er en underlig måde det kommer til udtryk på så. Hun lægger sig jo fint til at sove om aftenen... Det er først når hun vågner et par timer efter at den er gal...

Anonym skriver:

Tja... må indrømme at jeg ikke er så meget for "Godnat og sov godt" metoden. Kan simpelthen ikke bære at hun ligger og græder... Og hun græder jo ikke på den der hysteriske måde. Hun græder ulykkeligt og tårerne triller ned af kinderne på hende.

Jeg tror sagtens det kunne være noget seperationsangst! Vi har lige været igennem en periode, hvor jeg ikke en gang har kunne gå ud af rummet, uden at hun er blevet helt ulykkelig hvis ikke jeg har taget hende med. Men jeg synes bare det er en underlig måde det kommer til udtryk på så. Hun lægger sig jo fint til at sove om aftenen... Det er først når hun vågner et par timer efter at den er gal...

Den er også utrolig hård, men den  virker altså... Og det er et spørgsmål om dage - ikke måneder...

Her har vi gjort det sådan at far gjorde det - så lugten af mad ikke giver appetit. Vil hun godt sove ved siden af dig uden du ammer hende egentlig? Anyway efter to dage sov hun igennem igen, og nu er det konsekvent far der går ind til hende om natten her, når hun en sjælden gang imellem vågner om natten.

Men jeg tror også det er hendes udvikling der gør hun pludselig vågner op og skriger. Det skete ihvertfald også her, og det er sket med jævne mellemrum siden fire måneder. Med godnat og sov godt metoden har det bare varet et par dage af gangen. Men i skal være mentalt klar på det - ellers er det omsonst. Vi har engang givet efter og det var hun klog nok til at gennemskue. Så derefter tog det lidt længere tid. Men nu er vi heldigvis tilbage på sporet..

Jetjen skriver:

Den er også utrolig hård, men den  virker altså... Og det er et spørgsmål om dage - ikke måneder...

Her har vi gjort det sådan at far gjorde det - så lugten af mad ikke giver appetit. Vil hun godt sove ved siden af dig uden du ammer hende egentlig? Anyway efter to dage sov hun igennem igen, og nu er det konsekvent far der går ind til hende om natten her, når hun en sjælden gang imellem vågner om natten.

Men jeg tror også det er hendes udvikling der gør hun pludselig vågner op og skriger. Det skete ihvertfald også her, og det er sket med jævne mellemrum siden fire måneder. Med godnat og sov godt metoden har det bare varet et par dage af gangen. Men i skal være mentalt klar på det - ellers er det omsonst. Vi har engang givet efter og det var hun klog nok til at gennemskue. Så derefter tog det lidt længere tid. Men nu er vi heldigvis tilbage på sporet..

Jeg ved bare med mig selv, at jeg ikke kan lade hende ligge og græde. Og faktisk er jeg generelt meget imod den metode. Jeg ved godt at den virker for mange, men jeg tror bare på, at der må findes metoder, hvor man ikke lader sit barn græde sig i søvn. Men hvad der er rigtigt for mig, er jo ikke nødvendigvis rigtigt for andre

Samtidig må indrømme at hun faktisk altid sover i vores seng, fra det tidspunkt, hvor vi smutter i seng. Jeg plejer at tage hende op, amme hende og ligge hende til at sove ved siden af mig, og det har fungeret super godt indtil nu, og resulteret i, at hun har taget det lange søvn-stræk fra jeg gik i seng... Og det har jeg naturligvis været MEGET glad for

Så det er ikke helt ud af det blå, at hun pludselig gerne vil ligge med mig - det er hun skam vant til... Men hun plejer først at komme over i vores seng, når vi går i seng. Og det plejer på ingen måde at være hende der dikterer hvornår det er...

Måske skulle jeg bare prøve at lægge hende der fra starten i et par dage, for ligesom at få brudt det dårlige mønster... Jeg har jo absolut ikke noget imod samsovning... Jeg har bare noget imod at hun pludselig ikke vil sove uden at jeg ligger ved siden af... Jeg kan jo ikke sove 12 timer hver nat ligesom hende...  

Anonym skriver:

Jeg ved bare med mig selv, at jeg ikke kan lade hende ligge og græde. Og faktisk er jeg generelt meget imod den metode. Jeg ved godt at den virker for mange, men jeg tror bare på, at der må findes metoder, hvor man ikke lader sit barn græde sig i søvn. Men hvad der er rigtigt for mig, er jo ikke nødvendigvis rigtigt for andre

Samtidig må indrømme at hun faktisk altid sover i vores seng, fra det tidspunkt, hvor vi smutter i seng. Jeg plejer at tage hende op, amme hende og ligge hende til at sove ved siden af mig, og det har fungeret super godt indtil nu, og resulteret i, at hun har taget det lange søvn-stræk fra jeg gik i seng... Og det har jeg naturligvis været MEGET glad for

Så det er ikke helt ud af det blå, at hun pludselig gerne vil ligge med mig - det er hun skam vant til... Men hun plejer først at komme over i vores seng, når vi går i seng. Og det plejer på ingen måde at være hende der dikterer hvornår det er...

Måske skulle jeg bare prøve at lægge hende der fra starten i et par dage, for ligesom at få brudt det dårlige mønster... Jeg har jo absolut ikke noget imod samsovning... Jeg har bare noget imod at hun pludselig ikke vil sove uden at jeg ligger ved siden af... Jeg kan jo ikke sove 12 timer hver nat ligesom hende...  

Du har selvfølgelig ret i vi er forsklelig, og tror du ikke på metoden så virker den heller ikke for jer... Så håber jer i finder en anden løsning der passer til jer. Måske har du ret at hun skal puttes i jeres seng fra starten.. Er ihvertfald sikker på du har ret i, at mønstret skal brydes på en måde..

Kunne ellers godt tænke mig 12 timer - bare en enkelt nat

Jetjen skriver:

Du har selvfølgelig ret i vi er forsklelig, og tror du ikke på metoden så virker den heller ikke for jer... Så håber jer i finder en anden løsning der passer til jer. Måske har du ret at hun skal puttes i jeres seng fra starten.. Er ihvertfald sikker på du har ret i, at mønstret skal brydes på en måde..

Kunne ellers godt tænke mig 12 timer - bare en enkelt nat

ha ha... ja 12 timer er ikke tosset... Men nu bliver hu jo desværre ammet et par gange. Men hey... den del brokker jeg mig absolut heller ikke over

Anonym skriver:

ha ha... ja 12 timer er ikke tosset... Men nu bliver hu jo desværre ammet et par gange. Men hey... den del brokker jeg mig absolut heller ikke over

Gad godt kunne sove med min pige, men så vil hun ammes hele tiden.. Ellers vågner hun op.. Så den mulighed har vi ligesom ikke Måda være hyggeligt..

Min datter er næsten 8½ måned, og sådan er det også her hos os, og det har stået på i nogle måneder efterhånden... Hun kommer i seng kl. 19.00 og omkring kl. 21.30/22.00 starter sirenen. Jeg plejer at amme hende og så kan vi lægge hende i seng igen, men nogle gange kammer hun helt over, og så hjælper det kun at lægge hende i hendes skråstol (vi har sådan en der kan lægges helt ned og har runde ben, så den kan vippe/vugge), der sover hun til gengæld supergodt, og bliver hun ked af det skal hun bare have et par vip, så sover hun videre.

Vi har fået tjekket hendes ører og der var væske, så nu sover hun med hovedgærdet løftet lidt. Det har hjulpet en smule.

Jeg har en teori om at det hænger sammen med motorisk og mental udvikling - jeg tror simpelthen ikke på at sådan nogle små babyer gør det for at irritere os. Og det der med at lade dem skrige sig i søvn, kan jeg slet, slet ikke. Det er jeg dels alt for blød til, og dels tror jeg altså også på at man kommer længst med tryghed og at være der for dem. Så vi rider stormen af - på et eller andet tidspunkt vender det vel

Knus Tulle