Hvor er det dog hårdt. :'( (Langt)

For godt 1½ måneden siden blev jeg forladt af min kæreste.
Det var rigtig hårdt for vi havde kæmpet mange kampe sammen, og dertil også lige købt hus.
Jeg var meget skeptisk over dette huskøb.
Var det nu rigtigt at flytte sammen, og hvad med mit barn fra tidligere forhold, og barnets far? Kunne det hele nu fungere? Bla bla bla....
Men kæresten blev ved med at overbevise mig om at det her var det rigtigste.
Han sagde tit at vi var soulmates, og vi jo havde den perfekte fremtid foran os. Vi havde endda fundet på navne til de fællesbørn vi måske en dag ville få.

Fra den ene dag til den anden skifter han mening og BOM så er vi ikke kærester længere.
Det hele var så uvirkeligt og det tog rigtig hårdt på mig.
Jeg har valgt at tackle på den måde, at jeg simpelthen er gået ned med flaget.
Jeg analysere til jeg bliver åndsvag, og analysere så analysen en gang til, for hvad nu hvis der var en anden udvej?

Kæresten er derimod flygtet fra virkeligheden.
Han drikker øl, og omgåes mennesker hele tiden... "For så er jeg jo fri for at mærke om det her gør ondt!" Som han siger.

Og nøj, hvor er jeg da sur på ham over at han ikke mærker det her. Hvor er jeg skuffet over at jeg og mit barn ikke er mere værd end det.
Et eller andet sted, viser det jo bare en svaghed ved ham, men HALLO???!

Men alligevel... Hvor er jeg dog misundelig.
Jeg vil også flygte fra virkeligheden. Jeg vil også danse igennem det her. Jeg vil også omgåes mennesker.

Vores brud er ikke officielt endnu, for det er vi ikke klar til.
Hverken ham eller ej.
Og det at han ikke er klar til det vækker jo et lille håb i mig.
FOR HELVEDE!!!

Vi har stadig set noget til hinanden, efter brudet.
OG HAFT SEX!!!
Og hver gang han så er væk dagen efter, så sidder jeg tilbage, som nu, og tuder og analysere og forstår ingenting.

Vi har dog ikke haft sex her til aften. Han kom bare forbi fordi vi skulle ordne nogle ting sammen, så så vi en halv film, og HOVSA, så skulle han altså videre, for han skulle lige ind forbi byen og have et par øl inden han skulle hjem og sove. (Der havde han så også lige drukket to øl her!)

Jeg er helt på bar bund. Jeg savner ham SÅ MEGET!!!
Ikke sådan længsel, men hvor savner jeg ham da når jeg skal sove, og når jeg og mit barn spiser aftensmad, når der er familietamtam, når mit barn åbner søndagsgaver, når vi lå i sengen og pjattede og drillede hinanden... Jeg kunne blive ved.
Mest af alt savner jeg den måde han kunne få mig til at smile. Den måde han kunne smile til mig, og den måde han kunne tørre mine tåre væk og give mig den der trygheds-krammer...

Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal komme videre.
Jeg bliver ved med at hænge fast i ham, for jeg vil ikke glemmes.

Ved ikke hvad jeg ville med det her indlæg, men nu fik jeg da lidt fred i mit hoved.
Tak fordi du læste med...

KRAM & RIGTIG GOD WEEKEND!

Ved slet ikke hvad jeg skal sige, men ville ikke gå uden at give dig en KÆMPE

Sender dig et stort trøste-knus først..................derefter, så vil jeg sige til dig, at du IKKE må "trække tanden langsomt ud" som min mor altid siger. Det ville være bedst med et clean cut, så du kan komme videre uden ham.

Jeg tror at den eneste mulighed du har for at få ham tilbage, er ved at slippe ham fri. D.v.s få alt fælles afviklet, finde ny bolig og starte på en frisk UDEN ham.

VIS at du ikke bare er et stk. legetøj, for det er det han bruger dig som lige nu. Han fyrer den af med gutterne, drikker for meget, og lever en eller anden drøm ud. Vis at du ikke gider den behandling.......................både for din egen selvagtelses skyld, men også for dit barns skyld. For dit barn kan mærke at du er ulykkelig, og at du smider alt, når han melder sin ankomst.

Håber at du finder lys i mørket.....................og at du har venner og familie der vil lyse for dig.

Mette

Ej for fanden du skal lige have en ordentlig 

Har ikke de store guldkorn at komme med andet end jeg tror det er langt mere vigtigt og sundt at komme igennem hele registeret af følelser for at få tingene bearbejdet bedst muligt. Og den vej igennem bliver du igen et helt menneske, det tager tid og det gør fandens ondt

Kram dit dejlige barn og så håber jeg at du kommer ud på den anden side lige om lidt!

De varmeste hilsner herfra!

Kære anonym.. 

Du skriver ikke noget om hvad der har skabt dette brud, hvilket gør det svært at forstå hvad der har fået din kæreste til at tag dette drastiske valg i jeres liv.. 

Men uden at skulle gøre mig til en ekspert, så synes jeg du først og fremmest skal tænke på dig selv og dit barn.. Jeg kan godt forstå du har dette lille spinkle håb, og måske kommer der også noget ud af det, men så længe der ikke gør synes jeg du skal passe på dig selv, her tænker jeg på de følelser du sætter på spil hver gang i lige hygger sammen, dyrker sex o.lign. selvom ikke er kærester.. Du gør dig selv mere ondt ved at blive ved med at holde fast især hvis han vitterligt ikke er interesseret i at komme tilbage.. 

Men du må endelig ikke tro det ikke gør ondt på ham, det gør det.. Han vælger bare at udskyde at se smerten i øjnene.. For han kommer ikke uden om at når han på et tidspunkt er færdig med at drikke og mængde sig med andre, at så sidder han alene tilbage og vil blive nød til at mærke ensomheden og tomheden der stille kravler over ham.. 

Uden at vide hvad der er bedst for dig, og uden at skulle undervurdere hvor ondt det gør, så vil jeg mene, du stille og roligt skal lukke ham mere og mere ud af dit liv, så du også kan starte på en frisk.. 

Du må ikke glemme, at du som et menneske, kvinde, mor og kæreste har ret til at blive elsket, behandlet ordenligt, værnet om, passet på, og have en der vil gå hele vejen for dig og dit barn.. 

Ind til denne helt specielle dejlige vidunderlige mand dukker op, så tror jeg det bedste du kan gøre, er at passe på dig selv og den lille.. Være i kontakt med familie og venner.. Lad mennesker der elsker dig, værne om dig.. Og det kan godt være det ikke er officelt endnu, men er det så på hans primicer el dine? HVor er du i alt dette..? Du må huske at holde fast i hvem du er og hvad der betyder mest for dig.. 

Jeg ved ikke om mit svar, er en hjælp el om det virker forståeligt for dig, nu du sidder i al den sorg.. men jeg håber bare noget af det kan give dig styrken til at huske den stærke person jeg helt sikkert ved du er, i kraft af at du er en mor (det er absolut ikke en nem rolle)

Du skal absolut også have en kæmpe stor fra mig, og så håber jeg det hele bliver lidt lysere for dig.. 

Tanker herfra.. 

nattergalen skriver:

Kære anonym.. 

Du skriver ikke noget om hvad der har skabt dette brud, hvilket gør det svært at forstå hvad der har fået din kæreste til at tag dette drastiske valg i jeres liv.. 

Men uden at skulle gøre mig til en ekspert, så synes jeg du først og fremmest skal tænke på dig selv og dit barn.. Jeg kan godt forstå du har dette lille spinkle håb, og måske kommer der også noget ud af det, men så længe der ikke gør synes jeg du skal passe på dig selv, her tænker jeg på de følelser du sætter på spil hver gang i lige hygger sammen, dyrker sex o.lign. selvom ikke er kærester.. Du gør dig selv mere ondt ved at blive ved med at holde fast især hvis han vitterligt ikke er interesseret i at komme tilbage.. 

Men du må endelig ikke tro det ikke gør ondt på ham, det gør det.. Han vælger bare at udskyde at se smerten i øjnene.. For han kommer ikke uden om at når han på et tidspunkt er færdig med at drikke og mængde sig med andre, at så sidder han alene tilbage og vil blive nød til at mærke ensomheden og tomheden der stille kravler over ham.. 

Uden at vide hvad der er bedst for dig, og uden at skulle undervurdere hvor ondt det gør, så vil jeg mene, du stille og roligt skal lukke ham mere og mere ud af dit liv, så du også kan starte på en frisk.. 

Du må ikke glemme, at du som et menneske, kvinde, mor og kæreste har ret til at blive elsket, behandlet ordenligt, værnet om, passet på, og have en der vil gå hele vejen for dig og dit barn.. 

Ind til denne helt specielle dejlige vidunderlige mand dukker op, så tror jeg det bedste du kan gøre, er at passe på dig selv og den lille.. Være i kontakt med familie og venner.. Lad mennesker der elsker dig, værne om dig.. Og det kan godt være det ikke er officelt endnu, men er det så på hans primicer el dine? HVor er du i alt dette..? Du må huske at holde fast i hvem du er og hvad der betyder mest for dig.. 

Jeg ved ikke om mit svar, er en hjælp el om det virker forståeligt for dig, nu du sidder i al den sorg.. men jeg håber bare noget af det kan give dig styrken til at huske den stærke person jeg helt sikkert ved du er, i kraft af at du er en mor (det er absolut ikke en nem rolle)

Du skal absolut også have en kæmpe stor fra mig, og så håber jeg det hele bliver lidt lysere for dig.. 

Tanker herfra.. 

Hans begrundelse for bruddet var at han trængte til at der skulle ske noget nyt????  Han trængte til forandring i livet.

Han havde været meget psykisk væk i et par dage, men hver gang jeg spurgte til det blev han ved med at sige at han bare havde meget om ørene hvad angik arbejdet og at det intet havde med mig at gøre.
Til sidst stoppede jeg med at spørge, og lod ham "komme til sig selv".
Dagen inden bruddet havde vi så en fantastisk aften i biografen, og fantastisk sex. På selve dagen var vi på en messe, og derefter mødtes vi og spiste en frokost med hans to fætre og deres kærester.
Da vi kom hjem smed han bomben

Jeg kan sagtens forstå de ting du skriver, og jeg er egentlig også klar over dem, men fra at erkende de ting, til at tage skridtet og gøre, det er svært.
Hold kæft hvor gør det bare helt ulideligt ondt!
Jeg tør ikke elske igen.... Jeg har ikke lyst til det her.
Det gør så ondt!!!

Husk ... I'm right here

Ox. skriver:

Husk ... I'm right here

Du er så sød!!!!!

Ved slet ikke hvad jeg skal sige for at du kan få det bedre. Det er sååå hårdt og det gør mega ondt.

Men en ting er sikkert at med tiden VIL du få det bedre, og du skal nok finde en dejlig fyr/mand som elsker dig mere end noget andet.

På den anden side kan det jo være at han bare har fået kolde fødder. Det kan være at han vil komme tilbage når han indser hvad har faktisk har mistet.

Jeg synes ikke at hverken du eller dit barn fortjener at blive behandlet på denne måde. Ved godt at det er nemmere sagt end gjort, men var det min mand, så havde jeg selv ladet ham 100 % være, flyttet og startet på en frisk.

Varmeste tanker herfra

tatii72 skriver:

Ved slet ikke hvad jeg skal sige for at du kan få det bedre. Det er sååå hårdt og det gør mega ondt.

Men en ting er sikkert at med tiden VIL du få det bedre, og du skal nok finde en dejlig fyr/mand som elsker dig mere end noget andet.

På den anden side kan det jo være at han bare har fået kolde fødder. Det kan være at han vil komme tilbage når han indser hvad har faktisk har mistet.

Jeg synes ikke at hverken du eller dit barn fortjener at blive behandlet på denne måde. Ved godt at det er nemmere sagt end gjort, men var det min mand, så havde jeg selv ladet ham 100 % være, flyttet og startet på en frisk.

Varmeste tanker herfra

Jeg synes det er så sejt og stærkt at der er nogen der kan gøre det, og tænke sådan. Altså
"SÅDAN VIL JEG SGU IKKE BEHANDLES... DØREN ER DER MESTER!"

Og jeg prøver virkelig også... Men jeg kan ikke. Jeg kan bare ikke!!!
Jeg er alt for bange for at blive glemt eller erstatte.... Føj, bare tanken giver mig led kvalme!!