Svigt...

jeg ved præcis hvordan du har det, min mor er meget slem tila t gøre forskel på mig og min søster.

Jeg spurgte f.eks. min mor om hun ikke ville med mig ind og kigge på brudekjole da jeg skulle giftes, og jeg ved godt hun ikke er glad for at køre i københavn men det skulle jeg selvfølgelig nok selv gøre bare hun ville tage med, men nej det gad hun ikke bruge sin tid på fik jeg at vide... 14 dage inden jeg havde spurgt hende havde hun været med min tante inde og kigge på hendes brudekjole i københavn, ja i dette tilfælde var det så min tante...

Hver gang jeg har fortalt de skulle være bedste forældre har jeg fået en eller anden latterlig kommentar om at " nej nu gør du os 10 år ældre" eller "det er da for hurtigt i igen skal have et barn" og denne gang da det var min store søn der fortalte at mor har en baby i maven sagde hun bare " nej det er da løgn... " Det er ikke for at hun ikke kan lide børnebørnene for hun er altid meget hjælpsom og elsker dem virkelig... men da min søster kom og fortalte at nu skulle de også have en baby så begyndte hun at græde af glæde og sige kæmpe tillykke med det osv... og det samme da de fortalte de skulle have nr. 2.  Jeg er blevet meget keda f at der er så stor forskel på den måde hun har reageret på, men jeg tror ikk ehun ved hvor meget det har såret mig...

Jeg spurgte hende så om hun ikke ville tage med til scanning fordi min mand ikke kunne få fri til det og der svarede hun bare at det gad hun ikke. Igen her blev jeg meget ked af det og måtte tage en veninde med.

Så ved hvordan du har det, så du får da lige en kæmpe  her fra

KaLee skriver:

Synes altså ikke du lyder forkælet overhovedet..

For udfra hvad du skriver (som så er din side og opfattelse af sagen) så bliver der jo gjort mega forskel på jer to...

Altså har sin søster nogle særlige foranstaltninger, som gør at hun "har førsteretten" (i mangel af bedre ord).

Nu tænker jeg evt. psykisk lidelse, eller fysisk for den sags skyld...

Hvis ikke så forstår jeg SLET IKKE dine forældres prioritering, da det er at pisse dig ned af ryggen, imens de hygger med søsteren...

Det lyder til at du måske skal tage en snak med din far, da han virker til at være den mest "neautrale" af de 2... Så må han tage den med din mor.. hvis ikke der sker noget, så må du sige det til din mor..

Jeg har selv en storebror, og der er forskelsbehandling. Vi har kun vores far tilbage - og min bror bor stadig ved ham - derfor det hænger sådan sammen. 
MEN forskelsbehandlingen ligger i hvordan vi bliver behandlet i forhold til vores livs rammer og vores behov.

Min bror bor som sagt hjemme hos min far - han blev opereret sidste år i  og han har aldrig boet for sig selv. Manden er 31 år. jeg synes personligt at min far til tider pylrer for meget om ham, idet at han redder hans røv gang på gang økonomisk.

Jeg er lige fyldt 28, og flyttede hjemmefra det sekund jeg kunne - var træt af at bo i en sladder-by. Dvs. i 10-13 år har jeg ikke boet hjemme. Efter jeg har fået min søn, kommer min far gladeligt og troligt en gang om ugen for at se knægten, og så vi kan hygge os sammen. Desuden VIL min far gerne hjælpe mig økonomisk, men det nægter jeg, indtil jeg er virkelig ude og skide..

Så her er forskelsbehandlingen i at vi er forskellige som personer og har vidt forskellige liv. Men det fungerer fint nok for os 3.

Men jeg kan godt forstå at du bliver såret, og jeg har også set i familier hvordan tydelig forskelsbehandling finder sted.. Af den grund har min søn ikke et ordentligt forhold til hans fars "forældre"... For de ser ham simpelthen ikke..

Det blev en smøre, men ville prøve at vise dig en anden side af det, men jeg føler sq stadig med dig.. Det er ikke sjovt når man ikek føler sig lige så elsket som en ligeværdig.

Min søster fejler ikke noget som skulle gøre at hun skal have det anderledes end jeg.
Tværdigmod er det mig der har en psykisk sygdom og som skal kæmpe hver dag, men jeg formår dog at klare mig uden ret meget hjælp.
I realiteten har jeg mere brug for mine forældre end nogle af mine søstre fordi jeg har ADHD og på nogle punkter stsdig er et barn. Men da jeg klare mig rimeligt og er flyttet til en anden kommune er jeg bare glemt... Jeg brokker mig meget sjældent til mine forældre fordi jeg ikke vil have at de skal tro at jeg er utaknemmelig eller at de bare slår hånden helt af mig.
Jeg ved godt at det er den der gør noget galt, men jeg føler bare ikke at jeg vil såre dem når nu jeg selv ved hvordan det er at blive såret..

Min kæreste mener at jeg er alt for sød og at jeg bliver ked af det fordi jeg forventer at få det igen som jeg giver, men det mener jeg jo ikke er for meget forlangt..

det kan de godt nok ikke være bekendt søde. det fortjener ingen, og da slet ikk dig.
du kan prøve at tage en snak med dem, men det er ikke sikkert det hjælper, men hvis jeg var dig ville jeg prøve. hellere de får at vide at de endelig ikke behandler dig pænt, end at de er uvidne om hvad du føler,
du skal ike gå og have det sådan, altså når jeg har været sammen med dig har jeg ikke lagt mærke til at du har den sygdom, syntes du virker helt normal, og ingen underlige ting ved dig.

håber virkelig at du havde en okay fødselsdag igår, 

kram til dig søde

Alberts/ skriver:

det kan de godt nok ikke være bekendt søde. det fortjener ingen, og da slet ikk dig.
du kan prøve at tage en snak med dem, men det er ikke sikkert det hjælper, men hvis jeg var dig ville jeg prøve. hellere de får at vide at de endelig ikke behandler dig pænt, end at de er uvidne om hvad du føler,
du skal ike gå og have det sådan, altså når jeg har været sammen med dig har jeg ikke lagt mærke til at du har den sygdom, syntes du virker helt normal, og ingen underlige ting ved dig.

håber virkelig at du havde en okay fødselsdag igår, 

 

kram til dig søde

Åh du kan altid få mig til at smile søde

tak fordi du er den du er og tak fordi du er så sød ved mig

hc=k skriver:

Min kæreste mener at jeg er alt for sød og at jeg bliver ked af det fordi jeg forventer at få det igen som jeg giver, men det mener jeg jo ikke er for meget forlangt..

Din kæreste har helt ret!!!

Du kan ikke forvente at få det samme igen som du giver, men du kan forvente at dine forældre prioriterer jer lige højt.

Du skal da ikke straffes for at flytte til en anden by....

hc=k skriver:

Åh du kan altid få mig til at smile søde

tak fordi du er den du er og tak fordi du er så sød ved mig

det er jeg da glad for

og tak for den du er(:

Jeg skrev en sms til mig far da jeg følte at det var nemmest. Jeg forklarede ham hvordan jeg havde det og at jeg altså bare virkelig var så ked af det at jeg ikke kunne klare det mere.

Min far sagde at han godt kunne se det og at det bestemt ikke var fair overfor mig og at det bestemt heller ikke er meningen at jeg skal have det sådan. Vi snakkede frem og tilbage omkring det og det var rigtig rart at jeg kunne forklare mig uden at han blev sur.
Min mor sov da jeg snakkede med min far, men da hun var stået op og min far havde forklaret hvor ked af det jeg var ringede hun til mig og "undskyldte", vi snakkede om det i telefonen.
Vi aftalte at de skulle komme på besøg hos mig på tirsdag. Vi aftalte at de skulle komme og så skulle vi snakke og hygge os sammen.

Jeg ved ikke om det hjælper, men jeg føler at jeg har gjort mit nu ved at jeg har sagt hvordan jeg har det.

Tak for jeres hjælp

mor-til-vanessa skriver:

jeg synes virkelig der bliver gjort forskel på jer. det kan dine forældre ikke være bekendt. det er forældrenes job at gøre at ens børn bliver behandlet ens.

synes du skal tage en snak med dem.

kan godt forstå at du er ked af det. det ville jeg også være.

og tillykke med fødselsdag, jeg håber at du havde en dejlig dag alligevel med din søn. han elsker dig i hver fald

Enig