Stammer...

Mikkel stammer rigtig meget. Han er god til at snakke i sætninger og alt hvad han siger er forståeligt, men han stammer rigtig meget.. Hvis han f.eks skal spørge om han må få en kiks siger han: "må må må må jeg jeg jeg gerne have kiks" og sådan er det mere eller mindre med alt han siger.
Vi har prøvet at forklare ham at han skal snakke langsomt.. Vi "smider" alt hvad vi har i hænderne for at give ham fuld opmærksomhed når han snakker, så han ikke behøver skynde sig at sige hvad han gerne vil.. Men lige meget hjælper det...
Nogle af jer der også har børn der stammer, eller gode råd til hvordan vi får han lært at lade vær med det??

Knus fra Camilla.

Jeps...begge mine de store har stammet omkring tre års alderen.
Vi gjorde ikke andet end det I gør...gav dem tid, afsluttede IKKE sætningerne de var igang med og gav fuld opmærksomhed.
Man kan jo godt sige til dem at det er da træls ordene driller etc, ligesom for at fortælle at man godt kan se det er svært, men at det er ok.
Det er helt normalt børn stammer som små...alle de ord der er inde i hovedet kan bare ikke komme hurtigt nok ud.
Knus Eva

Ja, begge mine børn har stammet, og Mathias gør stadig. Den store gik i stammegruppe, så det var meget!

I må ikke sige til ham at han skal snakke langsomt, det hjælper ikke! Ej heller at han skal tage den med ro. Sørg for at holde øjenkontakten!! og giv ham al den tid han skal bruge på at få det sagt.

Pas på ikke at blive utålmodig, og sidst, men ikke mindst, - hvis du kan, - så prøv at stamme lidt selv engang imellem (det er svært og lidt grænseoverskridende), men det viser ham at du også kan "hoppe på ordene" og det er helt ok, - især hvis du engang imellem siger bagefter "Hov, der hoppede jeg lige på ordene, - men det gør ikke noget" (eller noget i den stil).

:o)

Og forresten...du kan ikke lære ham at lade være med det (hvis man kunne, var der jo ingen som stammede), men du kan vise ham i dit sprog og med dine handlinger, at det er helt ok at stamme, og at du gerne vil høre hvad han har at sige, selvom det tager lang tid før det kommer frem.;)

Eva skriver:

Jeps...begge mine de store har stammet omkring tre års alderen.
Vi gjorde ikke andet end det I gør...gav dem tid, afsluttede IKKE sætningerne de var igang med og gav fuld opmærksomhed.
Man kan jo godt sige til dem at det er da træls ordene driller etc, ligesom for at fortælle at man godt kan se det er svært, men at det er ok.
Det er helt normalt børn stammer som små...alle de ord der er inde i hovedet kan bare ikke komme hurtigt nok ud.
Knus Eva

Det er dejligt at vide at vi ikke gør noget forkert.. Vi har også prøvet at snakke med ham om at det er rigtig mange ord han har inde i hovedet og det er svært at huske at sige dem alle sammen... Måske det så er noget han vokser fra, når han bliver lidt ældre, det må vi da bare håbe på...

Knus fra Camilla

Mette+Mathias skriver:

Ja, begge mine børn har stammet, og Mathias gør stadig. Den store gik i stammegruppe, så det var meget!

I må ikke sige til ham at han skal snakke langsomt, det hjælper ikke! Ej heller at han skal tage den med ro. Sørg for at holde øjenkontakten!! og giv ham al den tid han skal bruge på at få det sagt.

Pas på ikke at blive utålmodig, og sidst, men ikke mindst, - hvis du kan, - så prøv at stamme lidt selv engang imellem (det er svært og lidt grænseoverskridende), men det viser ham at du også kan "hoppe på ordene" og det er helt ok, - især hvis du engang imellem siger bagefter "Hov, der hoppede jeg lige på ordene, - men det gør ikke noget" (eller noget i den stil).

:o)

Vi holder også øjenkontakt med ham når han fortæller løs om alt det han gerne vil sige.. Men det er ikke altid lige nemt at holde øjenkontakt til børn på 2½ år..
Hvis jeg også begynder at stamme når jeg snakker med ham, vil det så ikke være på en måde at gøre nar af ham? Ja ved godt at det lyder dumt, men sådan tror jeg at jeg ville føle hvis det var mig der stammede og alle jeg så snakkede med gjorde det, hver gang de snakkede med mig.. (men det kan også være at det bare er mig der er forkert på den)

Og Ja det er jo så rigtigt som det er skrevet hvis man kunne læres ikke at stamme så var der jo ikke nogle der gjorde det...;)

Knus fra Camilla.

Vores den store stammede også i 3 års alderen, og sys selv det var temmelig slemt, men det er hun stoppet med igen
Men læste at det var meget normalt og at man ikke skulle afbryde eller gøre barnets sætning færdigt, men lade ham/hende tale færdig.. :D

du kunne også prøve selv at snakke langsomt. det gjorde de ihvertfald med min svigerinde da hun var lille og var i en stammegruppe..
så sad de og spillede et spil mens de gav hende opmærksomhed.. lod hende fortælle det hun ville.. og når man så skulle sige til hende det fx var hendes tur til at kaste terningen så snakkede de langsom til hende

Åhh hvor synd for ham :'(:( Jeg har selv stammet, og gør det lidt stadigvæk, og det er så irriterende. Dengang jeg nåede skolealderen begyndte jeg til talepædagog og der fik vi nogle redskaber til hvordan vi skulle håndtere stammeriet. Vi fik at vide at vi skulle snakke langsomt, og noget med en elastik kan jeg huske. (H)

Vi holder også øjenkontakt med ham når han fortæller løs om alt det han gerne vil sige.. Men det er ikke altid lige nemt at holde øjenkontakt til børn på 2½ år..
Hvis jeg også begynder at stamme når jeg snakker med ham, vil det så ikke være på en måde at gøre nar af ham? Ja ved godt at det lyder dumt, men sådan tror jeg at jeg ville føle hvis det var mig der stammede og alle jeg så snakkede med gjorde det, hver gang de snakkede med mig.. (men det kan også være at det bare er mig der er forkert på den)

Ifølge talepædagogerne i Lines stammegruppe, så viste man dem netop at alle kan stamme, at ingen taler perfekt og at det iøvrigt er helt ok *S* Man skal jo heller ikke gøre det hver gang, bare en gang imellem. :)

Men det er SVÆRT at gøre det, - fordi vi vil jo inderst inde gerne tale "perfekt" allesammen. Jeg var bedst til det, når jeg læste højt, - og de fleste gange kommenterede jeg ikke, når jeg gjorde det, - jeg læste bare videre.

Men bortset fra det, så er det jo også ret alm. at stamme i den alder, - hvis du er bekymret kan du jo bede om at få en talepædagog til at lytte på ham.
:)