Anonym skriver:
Hmmm... 
Ja, jeg kan godt se at man får en slags tryghed på den måde. Men det føles bare så forkert at kræve penge fra en som egentlig "burde" være ligestillet. Hvis det giver mening at sige.....
jamen..det ville jo også være afgjort på en anden måde, hvis i nu skulle dele ophold ligeligt imellem jer..fx 8 dage her og 8 dage der.
Men nu vil det jo blive dig, der skal have barnet mest, derfor er det også dig, der får de fleste udgifter.
Jeg/ vi ordnede det sådan at min x mand sørgede for at børnene havde seng og legetøj og den slags hos sig, og lidt skiftetøj og den slags til weekenderne men at jeg naturligvis sørgede for, at de fik det meste med af bleer og skiftetøj osv. Og fx det vigtige sovedyr og et par stykker ynglingslegetøj.
Somme tider når jeg havde fået ekstra meget tøj til en af dem, gik jeg det lige igennem og sendte noget med til ham som så kunne ligge permanent hos ham indtil de voksede ud af det. jeg hjalp også deres far med at få købt tøj og sko, samt udetøj, for jeg havde dem jo trods alt i hverdagen og havde mere fornemmelse for størrelser og den slags. Så aftalte vi at jeg købte hvad der skulle bruges og sendte det med dem ned til ham og fik så pengene retur i en kuvert for bonen.
Ligeledes aftalte vi også, at hvad ungerne fik af hans familie af tøj og legetøj, blev hos ham, sådan at der altid var noget nyt og spændende hos far, når de kom der. Selvfølgelig var der rum for at ynglings bamsen eller dukken kunne komme med hjem til mor, men reelt set boede det hos far.
Når jeg tænker tilbage, så gik det utroligt gnidningsfrit og vi havde minimale problemer med noget som helst.
I flere år deltes vi også om forældresamtalerne. Enten gik vi sammen eller også gik den ene og så var det den andens tur næste gang.
Tager man det fornuftigt og snakker sammen om tingene, så kan man få det bedste resultat ud af det, og det er jo utroligt vigtigt, at børnene føler at de har både en far og en mor, der er 100% loyale over forhinanden, også selvom de ikke mere lever sammen.
Anmeld
