er muligt at give baby for meget opmærksomhed?

Det kan jeg sagtens følge. Faktisk har første barn store problemer med fællesskab og vente. Det hele skal handle om ham. Han er 10 år.

Mhs til Elizabeth som blir 7 mrd på lørdag, så er hun jo ret lille endnu. Hun har altid fået ekstremt meget opmærksomhed, så meget at jeg næsten glemte vores store søn. Nu kan jeg mærke, at hun ikke kan sidde selv i 5 min. uden at det går galt, selvom hun er lige ved mig. Det samme gælder i bilen. Jeg "orker" bare ikke at høre på hendes klynken og utilfreds vriden, så jeg er der med det samme - for at få fred..................................

Det skal jeg måske lade vær med??? Altså, jeg lytter da til mit barn, og ser på hende - og gir hende masser af kærlighed og omsorg - men måske skal jeg lade hende klynke lidt længere, for at hun selv lige kan finde udaf, hvorfor hun er blevet utilfreds? måske holder hun op af sig selv igen???

Lyder det slemt? 

Eliza/lykke skriver:

Det kan jeg sagtens følge. Faktisk har første barn store problemer med fællesskab og vente. Det hele skal handle om ham. Han er 10 år.

Mhs til Elizabeth som blir 7 mrd på lørdag, så er hun jo ret lille endnu. Hun har altid fået ekstremt meget opmærksomhed, så meget at jeg næsten glemte vores store søn. Nu kan jeg mærke, at hun ikke kan sidde selv i 5 min. uden at det går galt, selvom hun er lige ved mig. Det samme gælder i bilen. Jeg "orker" bare ikke at høre på hendes klynken og utilfreds vriden, så jeg er der med det samme - for at få fred..................................

Det skal jeg måske lade vær med??? Altså, jeg lytter da til mit barn, og ser på hende - og gir hende masser af kærlighed og omsorg - men måske skal jeg lade hende klynke lidt længere, for at hun selv lige kan finde udaf, hvorfor hun er blevet utilfreds? måske holder hun op af sig selv igen???

Lyder det slemt? 

Ikke spor. For de skal jo også lære at løse problemer selv.

SeptemberBaby skriver:

Hejsa

Ja, det tror jeg bestemt, du har ret i.

Men der er jo også forskel på, om man bevidst lader den lille sidde alene og være lidt ked, fordi man vil opdrage, eller om man gør det, fordi man er travlt beskæftiget med søskende .

Vi får da også vores at se til lige om lidt, da jeg har termin her d. 22. 

Tror egentlig også, det er meget vigtigt, at man husker, at børn vitterlig er forskellige, og at det ene barn derfor sagtens kan lege alene (fra naturens side), hvor det andet måske bare er lidt mere tryghedssøgende.

Min datter har altid være drøngod til at lege alene . Det har været meget befriende! Men hun er sart - forstået på den måde, at hun har været meget bange for mænd (minus sin far), og hun bliver meget bange for større dyr og sådan. Det tror jeg, er hendes personlighed, for hun har aldrig oplevet noget uhyggeligt (mig bekendt, men hvem ved, hvad der kan foregå i sådan et lille hoved 

 

og held og lykke med den forestående fødsel:0) Glæder mig til at læse og se billeder:0)

SussieThyssen skriver:

Ja..de kan også få  FOR meget opmærksomhed. Så de har godt af at lære, at det ikke hele tiden er "mig-mig-mig" det handler om.
Det er netop et af problemerne for pædagoer i dag.
Var til et glimrende foredrag med en chefleder for den børnepædagoiske afdeling i en eller anden kommune, hvor han netop satte focus på "Mig-generationen" som han kaldte den.
Problemet er, at småbørn er så vant til at være centrum i forældrenes univers, at de udvikler sig til en samling små egoister, der er ligeglade med andre og kun tror, det handler om dem.
Det store problem er, at disse børn ofte ikke reagerer på kollektive beskeder, de tror kun det handler om dem, når de bliver set ind i øjnene og med navns nævelse og direkte taleform "du", medens alt andet er uvedkommende.
Derfor er det utroligt vigtigt, at de lærer at beskæftige sig selv og at vente til det bliver deres tur.
De fleste børnehaveklasselærere kan tale med om dette.
De bruger hele det første halve år på at lære børnene om blot at kunne modtage en kollektiv besked og at tie stille.
Derfor gør man sig selv og barnet en kæmpe bjørnetjeneste, ved ikke at lære dem, at man godt kan vente til det bliver ens tur.
Tror også at familier med mange børn kan snakke med om denne ting. Disse børn har lært at dele opmærksomheden med deres søskende og at det også handler om "Vi" ikke kun "jeg".
Kærlighed er, når man lærer sine børn at kunne begå sig. Jeg siger ikke at de skal mangle opmærksomhed og kærlighed, men der er mange måder at give sin kærlighed på. Og en af dem er OGSÅ at lære dem ikke at blive egocentrerede.

Kærligst
Sussie

Jeg enig med dig, Sussie.

Men jeg mener nu ikke nødvendigvis, at man behøver sætte ind allerede i 7 mdrs-alderen .  - Altså i hvert fald ikke bevidst. Mener på den anden side heller ikke, at det nødvendigvis ville være forkert at gøre det, hvis bare man gør det med hjertevarme og omtanke/fornuft.

Jeg oplever fx nu, at jeg kan begynde og "forklare" (meget simpelt) ting til min datter. Som fx "Lige et øjeblik, skat, så kommer mor igen", og det forstår hun faktisk. (Hun er 14 mdr). Og jeg tænker, at den slags jo må blive nemmere og nemmere, som hendes hjerne og sproglighed udvikles mere og mere . Nogle gange går hun i selvsving i et pylren-udbrud, og så kan jeg faktisk sige "Stop" til hende, mens jeg smiler, - og det virker skisme 8 ud af 10 gange! Hun er jo så søøød.

SeptemberBaby skriver:

Jeg enig med dig, Sussie.

Men jeg mener nu ikke nødvendigvis, at man behøver sætte ind allerede i 7 mdrs-alderen .  - Altså i hvert fald ikke bevidst. Mener på den anden side heller ikke, at det nødvendigvis ville være forkert at gøre det, hvis bare man gør det med hjertevarme og omtanke/fornuft.

Jeg oplever fx nu, at jeg kan begynde og "forklare" (meget simpelt) ting til min datter. Som fx "Lige et øjeblik, skat, så kommer mor igen", og det forstår hun faktisk. (Hun er 14 mdr). Og jeg tænker, at den slags jo må blive nemmere og nemmere, som hendes hjerne og sproglighed udvikles mere og mere . Nogle gange går hun i selvsving i et pylren-udbrud, og så kan jeg faktisk sige "Stop" til hende, mens jeg smiler, - og det virker skisme 8 ud af 10 gange! Hun er jo så søøød.

Jamen vi er da så enige som man kan blive.
Der er forskel på måden man bliver guidet på fra helt lille.
Mine unger har fra helt små lært, at nok er de centrum i mit liv, men de deler centrum'et med andre. De ved at de har al min kærlighed, men der er også kærlighed til andre. De ved at jeg vil gøre alt hvad jeg kan for dem, men der er også andre ting, der skal gøres osv.
Håber du kan følge mig.

SussieThyssen skriver:

Jamen vi er da så enige som man kan blive.
Der er forskel på måden man bliver guidet på fra helt lille.
Mine unger har fra helt små lært, at nok er de centrum i mit liv, men de deler centrum'et med andre. De ved at de har al min kærlighed, men der er også kærlighed til andre. De ved at jeg vil gøre alt hvad jeg kan for dem, men der er også andre ting, der skal gøres osv.
Håber du kan følge mig.

 Se det er jo sådan, man medvirker til opbyggelsen af et godt selvværd!

SeptemberBaby skriver:

 Se det er jo sådan, man medvirker til opbyggelsen af et godt selvværd!

Ja, det tror jeg også.
Jeg er selv blevet opdraget sådan og har bragt det videre til mine unger. De er alle 3, så vidt at jeg da kan se, blevet gode mennesker, der hviler i deres egen værdi men også rummer alverdens omtanke og omsorg for andre.
Har også brugt det overfor mine plejebørn og i dag ser jeg nogle selvstændige voksne mennesker, der har styr på deres liv, fået gode uddannelser og som altid har hjerterum og plads til andre menneskers behov.
Og så kan man vel i grunden ikke ønske sig mere.

SussieThyssen skriver:

Ja, det tror jeg også.
Jeg er selv blevet opdraget sådan og har bragt det videre til mine unger. De er alle 3, så vidt at jeg da kan se, blevet gode mennesker, der hviler i deres egen værdi men også rummer alverdens omtanke og omsorg for andre.
Har også brugt det overfor mine plejebørn og i dag ser jeg nogle selvstændige voksne mennesker, der har styr på deres liv, fået gode uddannelser og som altid har hjerterum og plads til andre menneskers behov.
Og så kan man vel i grunden ikke ønske sig mere.

- Nej, så skulle man da være et skarn .

Dejligt, du har givet børn/plejebørn en god bagage med ud i livet .

Nu er jeg jo blevet alene med Lærke, og så er hun altså nød til at ligge selv og lege hvis jeg skal lave aftensmad Hun har altid været vant til ekstremt meget opmærksomhed og hængen på armen, men nu er det bare ikke muligt i samme grad, og hun klare det faktisk rigtig godt

Før var hun MEGET bange for andre mennesker, men nu virker det som om det går bedre fordi jeg ikke er over hende nonstop og pylre om hende

Selvfølgelig skal hun ikke ligge og græde og være ked af det, for hun skal stadig vide hun er tryg, meeeen lidt brokkeri skader ikke!