Følelsen af at være mor. (langt)

Jeg kender også den følelse. I dag er jeg mor til 2 skønne piger på 3½ og 14 måneder, men synes stadig at det er helt vildt at jeg er mor til disse 2 skønheder. Jeg bliver stadig helt rørt og får sommerfugle i maven, når jeg hører min ældste datter kalde "moar...". Synes også at det er en ubeskrivelig dejlig og helt utrolig følelse at præsentere mig selv som deres mor... "Hej, det er Isabella´s og Victoria´s mor". Jeg sidder ofte og ser på billederne og videoerne fra pigernes fødsler. Det er simpelthen utroligt. Suk

Som vi dog kan, mig og min dejlige mand. Vi har virkelig skabt disse små piger... de er virkelig vores døtre

Jeg føler mig heller ikke som en mor, ved min søn er min og der er intet jeg ikke ville gøre for ham. Når jeg præsenterer mig som Mortens mor, så står jeg og griber mig selv i at tænke at jeg faktisk er blevet mor og at det er fantastisk. Jeg kunne ikke være mere stolt af min titel eller af min søn. Og ja, utroligt at man kan lave noget sååå dejligt, som bare vil være i ens liv for altid.

Malene84 skriver:

Hmmm tror det er vildt forskelligt... jeg synes jeg fandt min med det samme, men min veninde gik det først op for, første gang hun skulle ringe ned i sin dattes vuggestue og melde hende syg. Dét at sige: hej, det er ******s mor!!! der gik det virkelig op for hende, hun sagde at hun havde talt færdig og så havde hun stirret ud i luften i 10 min

hihi hvor sjovt! Tror også det bliver underligt for mig den dag, jeg står i den situation.. Jeg har jo prøvet den der, nå har du børn.. og så ja en lille dreng på 1 mdr, men der kommer ordet mor jo ikke ind i samtalen.. Så det eneste tidspunkt jeg bliver kaldt "mor" er når min kæreste siger, hva så lillemor.. haha

Super dejligt at læse alle jeres indlæg, omkring hvordan i opfatter hele situationen at være en mor! Det er meget lærerigt for mig, og dejligt lige at vide jeg ikke er den eneste! TAK!!

Og god jul.

Sophie, der er MOR til Cilas.. Altså MOR! hehe

morethanperfect skriver:

Åhh jeg syns også det er rigtig mærkeligt han er min ..

Men kan godt mærke det hvis jeg lige er væk fra ham en time eller to .. Så begynder jeg pludselig at føle der mangler noget ..

Nogle gange når jeg kigger på ham når han for eksempel smiler i søvne , kommer jeg virkelig til at tænke på han faktisk er min .. Og så kan jeg næsten begynde og tude fordi det er så fantastisk ..

ja åhh, når de smiler i søvne, eller bare smiler generalt! Så smelter man bare TOTALT indeni og bliver mega høj! Og andre fatter bare ikke hvorfor man lever resten af sin dag på en lyserød sky!