Egoist!

Altså jeg vil ikke tage stilling til spørgsmålet, men tænker hvorfor du dog SKRIVER det til vedkommende??? ALtså er sådan noget ikke så vigtigt at man sætter sig face to face og snakker om det? Der er så meget der kan blive misforstået i det skrevne ord. Og bare at få det skrevet virker så tilfældigt og overfladisk. 

Sæt dig ned sammen med din ven og få snakket om tingene så I kan se mimik, glimt i øjet og får alle misforståelser ud af verden fremfor at skrive det enten som sms eller mail eller hvad det er.

Held og lykke med det.

AG

Anonym skriver:

Det var det jeg blev kaldt af en tæt ven, her forleden dag!

Sagen er den at jeg har været rigtig langt nede i et hul her på det sidste, hvilket har resulteret i at en enkel aften måtte søge hjælp på psykologisk skadestue.
Dette valgte jeg at skrive til min ven og fortælle om.
Skrev hvordan situationen stod til med mig, og at jeg ikke havde brug for en opsang, da jeg har fået rigligt at dem, men hvis personen havde spørgsmål var det selvfølgelig okay, ellers var det ikke noget vi behøvede at snakke om, da jeg ved min ven har nok at se til selv.
For mig gav det bare en hvis ro, at vide at der var en anden end bare mig alene der kendte til min situation lige nu.
Og det gav en tryghed, at det var lige netop den person, som jeg stoler så meget på.

Der går et par dage, før min ven vælger at svarer på denne besked, og svaret er absolut ikke som jeg havde regnet med.
Jeg fik en opsang uden lige, og min ven var RIGTIG vred.
Min ven slutter af med at skrive:

"Tag boksehandskerne på, og stå ved dig selv!!!"

Hvorefter jeg vælger at svarer dette:

"Okay, så står jeg ved mig selv nu, og siger at jeg ikke har plads til flere vrede mennesker i mit liv, lige nu. Du skal være velkommen til at kontakte mig når du ikke er vred længere, men lige nu kan jeg ikke tackle at du er vred. Det har jeg ikke kræfter til."

Og til det kommer dette svar:

"Jeg er da bedøvende ligeglad med om du har brug for at jeg bliver vred eller ej. Jeg har ikke brug for flere mennesker i mit liv, uden livsglæde. Sådan kan vi jo også vænne den, men det tænker du vel ikke på!
Det er egoistisk, det der!!!"

Og så er det jeg sidder tilbage og tænker... Er jeg egoist?
Er det min ven har gang i, ikke lidt dobbelmoralsk?
Først sige at jeg skal stå ved mig selv, og når jeg så gør det, så bede mig om at tænke på min ven istedet for?

Jeg er så meget rundt på gulvet over den her situation.

Jeg ville ALDRIG!!! - ligegyldigt hvor langt nede jeg var og travl og alt muligt - svare en ven på denne måde, og jeg ville ikke gide spilde flere kræfter på en ven, der opfører sig sådan...

Hvis man ikke kan finde kræfter til bare at skrive fx "Jeg har ikke selv så meget overskud lige nu, men jeg har læst hvad du har skrevet og mange kram til dig", så er man i min verden ikke værd at samle på.

Du aner ikke hvad der sker i vennens liv, overskud eller ikke overskud, men din ven VED at du har det svært (det har du jo lige skrevet) og hælder alligevel sådan en spand l*** i hovedet på dig..

Jeg ville stoppe med at kontakte vennen, kicke ham/hende fra FB, slette mobilnummeret og indstille mig på at det er slut. Hvis vennen på et tidspunkt vender tilbage, må du tage den derfra.

Jeg vil hellere undvære venner end have en ven, der svigter, når jeg har brug for det. Du har jo ikke forlangt noget af vennen, og alligevel reagerer han/hun sådan?? Ud til højre..

Jeg vil hellere have 1-2 GODE venner, som jeg kan dele mine (og deres) op og nedture i livet med, end en busfuld af sådan nogle som du beskriver her... 

altså jeg ville da ikke mene det var egoistisk af dig..når nu du jo gør noget ved det og søgte hjælp.. forstår godt nok ikke din ven.. :S

Den "ven" ville blive bekendt her...

Jeg tænker at der måske er mere i svaret end en respons på denne ene besked. Vedkommende har måske forsøgt at råbe dig op rigtigt længe med sine egne sorger, til sidst opgivet og derfor givet sig til at skrive enstavelses beskeder. Når du så skriver med dit problem, bliver det bare endnu et bevis på at I ikke har formået at møde hinanden i et ligeværdigt forhold. Er du en som ofte tumler med reflektioner omkring dig selv og det psykologiske kan et venskab måske blive lidt envejs. Det kan også være at vedkommende har romantiske følelser for dig du ikke har opdaget endnu - synes i hvert fald det er en meget hård udmelding du får dig der - og din ven er en kujon, hvis h*n ikke forklarer hvorfor du nu skal udsættes for det.

KH

Ved du hvad! Du har i allerbedste mening skrevet til en ven og fortalt at du ikke har det godt.

"Vennen" er ikke din ven. Det må du gøre dig klart med det samme. Lad være med at kontakte vedkommende mere og vid at den person ikke er der for dig. MEN OGSÅ at det er den person der er flabet og ikke dig der har gjort noget forkert.

En "normal" ven, ville have taget over til dig og givet dig det knus du havde brug for, eller skrevet at de gerne ville hjælpe men selv var nede pt. Og jo før du finder mennesker i dit liv der vil dig det godt, jo før får du det også bedre.