Egoist!

Det var det jeg blev kaldt af en tæt ven, her forleden dag!

Sagen er den at jeg har været rigtig langt nede i et hul her på det sidste, hvilket har resulteret i at en enkel aften måtte søge hjælp på psykologisk skadestue.
Dette valgte jeg at skrive til min ven og fortælle om.
Skrev hvordan situationen stod til med mig, og at jeg ikke havde brug for en opsang, da jeg har fået rigligt at dem, men hvis personen havde spørgsmål var det selvfølgelig okay, ellers var det ikke noget vi behøvede at snakke om, da jeg ved min ven har nok at se til selv.
For mig gav det bare en hvis ro, at vide at der var en anden end bare mig alene der kendte til min situation lige nu.
Og det gav en tryghed, at det var lige netop den person, som jeg stoler så meget på.

Der går et par dage, før min ven vælger at svarer på denne besked, og svaret er absolut ikke som jeg havde regnet med.
Jeg fik en opsang uden lige, og min ven var RIGTIG vred.
Min ven slutter af med at skrive:

"Tag boksehandskerne på, og stå ved dig selv!!!"

Hvorefter jeg vælger at svarer dette:

"Okay, så står jeg ved mig selv nu, og siger at jeg ikke har plads til flere vrede mennesker i mit liv, lige nu. Du skal være velkommen til at kontakte mig når du ikke er vred længere, men lige nu kan jeg ikke tackle at du er vred. Det har jeg ikke kræfter til."

Og til det kommer dette svar:

"Jeg er da bedøvende ligeglad med om du har brug for at jeg bliver vred eller ej. Jeg har ikke brug for flere mennesker i mit liv, uden livsglæde. Sådan kan vi jo også vænne den, men det tænker du vel ikke på!
Det er egoistisk, det der!!!"

Og så er det jeg sidder tilbage og tænker... Er jeg egoist?
Er det min ven har gang i, ikke lidt dobbelmoralsk?
Først sige at jeg skal stå ved mig selv, og når jeg så gør det, så bede mig om at tænke på min ven istedet for?

Jeg er så meget rundt på gulvet over den her situation.

Jeg forstår udemærket at du er forvirret, jeg ser kun 1 egoist i den her tråd.

Jeg er simpelthen bare så forvirret.

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal tackle det eller gribe det an.

Måske jeg bare skal lade det ligge... Men det ligger jo bare og nager i baghovedet.

Hej

Det må være rigtig hårdt at få sådan en spand koldt vand i hovedet af en du stolede på. Jeg håber du er ved at komme lidt ovenpå igen, da jeg er sikker på du ikke mente din besked til din ven egoistisk.

Jeg kommer dog til at tænke på, om din ven kan have opfattet din besked som et krav om hjælp? Altså en slags kritik af at vennen ikke er der for dig, eller at han/hun burde være der for dig. Jeg ved godt det ikke var det du mente med det, men det skrevne ord kan bare så let misforstås.

Måske var det en ide at spørge din ven hvorfor han/hun mener du handlede egoistisk, og samtidigt fortælle hvor meget du sætter pris på ham/hende og hvad du gerne ville signalere med din besked - altså at du holder af personen, og ønsker at fortælle hvordan du har det, men at du ved personen har nok at tage sig af, og derfor ikke vil være til ubelejlighed?

Det er muligt det hele bare er en rigtig dum misforståelse, og det ville være så synd hvis ikke I får redet trådene ud.

Håber I allerede er blevet gode venner igen - for den slags kan man aldrig få nok af.

Venlig hilsen

Krabben

Krabben skriver:

Hej

Det må være rigtig hårdt at få sådan en spand koldt vand i hovedet af en du stolede på. Jeg håber du er ved at komme lidt ovenpå igen, da jeg er sikker på du ikke mente din besked til din ven egoistisk.

Jeg kommer dog til at tænke på, om din ven kan have opfattet din besked som et krav om hjælp? Altså en slags kritik af at vennen ikke er der for dig, eller at han/hun burde være der for dig. Jeg ved godt det ikke var det du mente med det, men det skrevne ord kan bare så let misforstås.

Måske var det en ide at spørge din ven hvorfor han/hun mener du handlede egoistisk, og samtidigt fortælle hvor meget du sætter pris på ham/hende og hvad du gerne ville signalere med din besked - altså at du holder af personen, og ønsker at fortælle hvordan du har det, men at du ved personen har nok at tage sig af, og derfor ikke vil være til ubelejlighed?

Det er muligt det hele bare er en rigtig dum misforståelse, og det ville være så synd hvis ikke I får redet trådene ud.

Håber I allerede er blevet gode venner igen - for den slags kan man aldrig få nok af.

Venlig hilsen

Krabben

Jeg har spurgt min ven, hvorfor h*n reagerede som h*n gjorde, og beskeden tilbage lød på at personen ikke ville kunne stå ved sig selv, hvis ikke h*n fik sagt de ting.
Personen synes stadig det er egoistisk af mig, at jeg ikke tænker på min ven i denne situation - Altså at jeg vælger at tænke på hvad jeg lige nu har brug for i mit liv, istedet for at tænke på hvad h*n har brug for ... Gav det nogen mening?

Nu ved jeg ikke om jeg må spørge om det her, men har du forsøgt selvmord? Siden du har opsøgt hjælp på hospitalet? Hvis du har, er det måske der han mener, du er egoistisk? Der er rigtig mange, der ser selvmord og selvmordsforsøg som enormt egoistiske handlinger, pga. alle de mennesker, det går ud over.

Men ved self. slet ikke, om du har forsøgt på det

Jeg kan ikke lade være at tænke om det handler om måden beskeden er sendt på, og hvad der stod i første besked. det kan være en hård besked at modtage.

Har selv prøvet at modtage en besked med kort info fra en veninde som skrev at hun havde prøvet selvmord men havde være på psykiatrisk skadestue, og det var rigtig rigtig hårdt, også fordi hendes overskud jo generelt ikke dækkede længere end sig selv, hvilket er forståeligt nok, men tænker at din veninde måske kan have følt det hårdt at få en besked "smidt" i hovedet, helt uventet. Det kan også være svært at være pårørende, ikke at det ikke er hårdt for dig, selvfølgelig er det det, men det kan godt være svært at være den på sidelinjen, specielt hvis hun måske bare fik en info besked og så bare skulle forholde sig til en sms, som jo højest sansynligt, når du har været forbi psyk-skadestuen, det kan godt være svært at tackle, for hvad forventes der lige, og hvordan skal man lige sluge den

Jeg håber meget i finder ud af det, og håber det bedste for dig, og selvfølgelig også at du får en dejlig jul

Maja84 skriver:

Jeg kan ikke lade være at tænke om det handler om måden beskeden er sendt på, og hvad der stod i første besked. det kan være en hård besked at modtage.

Har selv prøvet at modtage en besked med kort info fra en veninde som skrev at hun havde prøvet selvmord men havde være på psykiatrisk skadestue, og det var rigtig rigtig hårdt, også fordi hendes overskud jo generelt ikke dækkede længere end sig selv, hvilket er forståeligt nok, men tænker at din veninde måske kan have følt det hårdt at få en besked "smidt" i hovedet, helt uventet. Det kan også være svært at være pårørende, ikke at det ikke er hårdt for dig, selvfølgelig er det det, men det kan godt være svært at være den på sidelinjen, specielt hvis hun måske bare fik en info besked og så bare skulle forholde sig til en sms, som jo højest sansynligt, når du har været forbi psyk-skadestuen, det kan godt være svært at tackle, for hvad forventes der lige, og hvordan skal man lige sluge den

Jeg håber meget i finder ud af det, og håber det bedste for dig, og selvfølgelig også at du får en dejlig jul

Jeg gjorde meget ud af ikke bare at skrive kort hvad det drejede sig om, men derimod gav, så godt jeg kunne, forklaringer til det hele.
Beskeden var meget lang, og sendt privat på facebook.
Jeg ville have ringet, men da jeg de sidste par gange har skrevet en sms til denne person, og svaret har været kort, har jeg ligesom kunne fornemme at der ikke lige var lige var tid til mig, på givende tidspunkt, og derfor blev det noget så upersonligt som en besked på facebook - Nok ikke noget jeg selv ville bryde mig om, men hellere det, end slet ikke at vide noget!

Har skrevet til personen her til aften, at jeg gerne vil snakke ud om disse ting, og personen svarer så "Jeg har ikke skænket det en tanke, men hvis du har et problem, så ok!"

hm?

Anonym skriver:

Jeg gjorde meget ud af ikke bare at skrive kort hvad det drejede sig om, men derimod gav, så godt jeg kunne, forklaringer til det hele.
Beskeden var meget lang, og sendt privat på facebook.
Jeg ville have ringet, men da jeg de sidste par gange har skrevet en sms til denne person, og svaret har været kort, har jeg ligesom kunne fornemme at der ikke lige var lige var tid til mig, på givende tidspunkt, og derfor blev det noget så upersonligt som en besked på facebook - Nok ikke noget jeg selv ville bryde mig om, men hellere det, end slet ikke at vide noget!

Har skrevet til personen her til aften, at jeg gerne vil snakke ud om disse ting, og personen svarer så "Jeg har ikke skænket det en tanke, men hvis du har et problem, så ok!"

hm?

tja hvis personen ikke har så meget overskud, så kan det være personen hellere ville have undværet en besked, måske ville have foretrukket du havde ringet, eller i havde snakket om det senere, når du havde det lidt bedre. det kan som sagt være svært at få den slags i en besked, og især når det bliver lidt upersonligt, på den måde, når det netop omhandler noget meget meget personligt

jeg vil ikke forsvare nogen, kun sige at det også kan være svært at stå i den anden ende

jeg håber i får det løst på bedste måde for jer begge

Anonym skriver:

Det var det jeg blev kaldt af en tæt ven, her forleden dag!

Sagen er den at jeg har været rigtig langt nede i et hul her på det sidste, hvilket har resulteret i at en enkel aften måtte søge hjælp på psykologisk skadestue.
Dette valgte jeg at skrive til min ven og fortælle om.
Skrev hvordan situationen stod til med mig, og at jeg ikke havde brug for en opsang, da jeg har fået rigligt at dem, men hvis personen havde spørgsmål var det selvfølgelig okay, ellers var det ikke noget vi behøvede at snakke om, da jeg ved min ven har nok at se til selv.
For mig gav det bare en hvis ro, at vide at der var en anden end bare mig alene der kendte til min situation lige nu.
Og det gav en tryghed, at det var lige netop den person, som jeg stoler så meget på.

Der går et par dage, før min ven vælger at svarer på denne besked, og svaret er absolut ikke som jeg havde regnet med.
Jeg fik en opsang uden lige, og min ven var RIGTIG vred.
Min ven slutter af med at skrive:

"Tag boksehandskerne på, og stå ved dig selv!!!"

Hvorefter jeg vælger at svarer dette:

"Okay, så står jeg ved mig selv nu, og siger at jeg ikke har plads til flere vrede mennesker i mit liv, lige nu. Du skal være velkommen til at kontakte mig når du ikke er vred længere, men lige nu kan jeg ikke tackle at du er vred. Det har jeg ikke kræfter til."

Og til det kommer dette svar:

"Jeg er da bedøvende ligeglad med om du har brug for at jeg bliver vred eller ej. Jeg har ikke brug for flere mennesker i mit liv, uden livsglæde. Sådan kan vi jo også vænne den, men det tænker du vel ikke på!
Det er egoistisk, det der!!!"

Og så er det jeg sidder tilbage og tænker... Er jeg egoist?
Er det min ven har gang i, ikke lidt dobbelmoralsk?
Først sige at jeg skal stå ved mig selv, og når jeg så gør det, så bede mig om at tænke på min ven istedet for?

Jeg er så meget rundt på gulvet over den her situation.

Sidder også og tænker ved mig selv...hvem er egoisten her??
Hvis jeg var dig, så ville jeg nok se at få den "ven" flyttet en hel del hylder ned og rykke ham/hende fra ven til bekendt.
Du får et stort knus

Kærligst
Sussie