når et luksusproblem bliver et rigtigt problem (mad)

Jeg tror du skal tackle det som ved alle andre børn som har fået en idé om hvad de vil og ikke vil spise. Ignorer, ignorer, ignorer  Hvis du ikke gør det til en kamp, så bliver det ikke en kamp. Og hun skal jo nok begynde at spise mere varieret på et tidspunkt. Aftensmåltidet er heller ikke det vigtigste, så længe hun får en god morgenmad og frokost, og det lyder det jo til. Jeg har selv en datter som er meget glad for grøntsager og en som HADER dem, og sådan skal det jo så bare være.

God weekend

Marianne

www.stjerneleg.dk

MarianneSonne skriver:

Jeg tror du skal tackle det som ved alle andre børn som har fået en idé om hvad de vil og ikke vil spise. Ignorer, ignorer, ignorer  Hvis du ikke gør det til en kamp, så bliver det ikke en kamp. Og hun skal jo nok begynde at spise mere varieret på et tidspunkt. Aftensmåltidet er heller ikke det vigtigste, så længe hun får en god morgenmad og frokost, og det lyder det jo til. Jeg har selv en datter som er meget glad for grøntsager og en som HADER dem, og sådan skal det jo så bare være.

God weekend

Marianne

www.stjerneleg.dk

det er helt rigtigt... Jeg gør det heller ikke til en kamp. Vi har haft martemeo da hun var mindre og ikke spiste ret meget (min sp er uddannet, og dp pædagogen er også, så muligheden var lige for)... Jeg kan tydeligt huske alt hvad jeg fik af vide dengang og det bruger jeg altid...

Men nogle gange har man bare lige brug for lidt luft og lidt nye øjne der ser på det hele jo.. Selvom jeg godt ved hun nok skal få det hun har brug for...

(det er ikke skrevet som et forsvar, sevom jeg godt kan se det ser sådan ud hihi)

lauras*mor* skriver:

det er helt rigtigt... Jeg gør det heller ikke til en kamp. Vi har haft martemeo da hun var mindre og ikke spiste ret meget (min sp er uddannet, og dp pædagogen er også, så muligheden var lige for)... Jeg kan tydeligt huske alt hvad jeg fik af vide dengang og det bruger jeg altid...

Men nogle gange har man bare lige brug for lidt luft og lidt nye øjne der ser på det hele jo.. Selvom jeg godt ved hun nok skal få det hun har brug for...

(det er ikke skrevet som et forsvar, sevom jeg godt kan se det ser sådan ud hihi)

Marte Meo er en godt værktøj. Jeg læste ikke dit indlæg som brok eller forsvar, men det kan altså være så opslidende, når man bare ikke kan få børnene til at spise som man syntes de skal. Det tog mig lidt tid, at få styr på mig selv, i forhold til min Isabella som ikke vil spise grøntsager. Jeg kan stadig tage mig selv i at øse gulerødder op til hende, selvom jeg godt ved at hun ikke kan lide dem.

Marianne

www.stjerneleg.dk

Jeg har en søn der er næsten ligesådan og har faktisk også tænkt på det som lidt af et luksusproblem. Jeg prøver at tænke på, ligesom du gør, at han selv kan vælge hvad han spiser og undgår at gøre det til en kamp.

Han vil dog gerne spise en frikadelle hvis han kan sidde med den i hånden og så pille majs, ærter, peberfrugt, agurk osv fra i salaten. Men jeg tror lidt det er konsistensen og farven han ikke gider? Der kommer dog noget indenbords og det er jeg tilfreds med, hellere at han får vitaminerne.

Men prøv dig frem og fortsæt med at lave lækker varieret mad, så er jeg sikker på at det nok skal komme.

Det er vist det bedste jeg kan give videre, men forstår så udemærket din bekymring.

Jeg tror ikke, at du skal tænke så meget på det. Sådan er der mange der har med forskellige ting og pludseligt en dag er det overstået. Så kan du bare give hende grønsager HVER DAG, I skal ikke stoppe med det. Du kan putte fisken eller bønner eller hvad I nu spiser sammen med f.eks en avocado med lidt citron i en sovs og se, hvad der sker. Ellers hun skal nok finde ud af det. Lad hende spise så meget og mæt som hun har lyst til med grønsager, put noget god olie på dem og tilbud hende noget af den sovs og når hun har lyst til det, hun skal nok spise. Det er meget irriterende i en lang periode, fordi man skal tilbyde dem alt, hvad de burde spise, men det er ikke altid, de gider at spise det. Min søn den ældste levede i flere måneder af næsten kun frugt og vi har aldrig gjord noget ved det, han har selv styret det. Han har altid leget og løbet meget, som de skal. Nu spiser han meget varieret. Ikke altid voldsomt meget, men han vil meget gerne smage på det hele og spiser så meget, han har lyst til.

Hvad med at sætte grønsagerne væk indtil der er spist af det andet, og så tilbyde hende det når du synes hun har spist nok af det alm mad?

MarianneSonne skriver:

Marte Meo er en godt værktøj. Jeg læste ikke dit indlæg som brok eller forsvar, men det kan altså være så opslidende, når man bare ikke kan få børnene til at spise som man syntes de skal. Det tog mig lidt tid, at få styr på mig selv, i forhold til min Isabella som ikke vil spise grøntsager. Jeg kan stadig tage mig selv i at øse gulerødder op til hende, selvom jeg godt ved at hun ikke kan lide dem.

Marianne

www.stjerneleg.dk

det var godt... da jeg læste det igennem kunne det godt lyde lidt hey du sskal ikke komme her og sige sådan... hehe... Men godt du læste hvad jeg mente også.. det er ikke alle der kan det jo..

Ja det kan nemlig være lidt opslidende.. Som regel gemmer vi grønsagerne indtil hun har spist det andet mad, og derefter kan hun gå amok i dem.. hehe... men lige igår var det jo selvsagt pænt umuligt.. hehe.. men gud hvor smagte det altså bare godt.. :-) Jeg tror også mest det er fordi hun er slank i forvejen at jeg tænker lidt mere over det... hun vejer 9,4 kg og er 82 cm... jeg vil måske heller ikke sige jeg er direkte bekymret, men man bliver alligevel sådan lidt hvad med kødet, kartofler, risene osv...

Nicklas spiser intet kød, eller grønsager meget sjældent han spiser det sammen og vi lader ham altså bare gøre det og han er også altid ude efter hvor men der siger vi at han har spist sit og hvis han er mere sulten så må han spise sit kød.

Vores sp var ikke sp nervøs bare han spise lidt portin fra andre produkter

Jeg kan godt forstår det fylder. For mange forældre har jo et eller andet. Måske spiser barnet for meget (bange for overvægt) eller man kan slet ikke få barnet til at spise mere end et par mundfulde. og man er jo altid lidt bekymret omkring børnene. Specielt hvis det f.eks er første barn. Så jeg forstår godt det fylder lidt.